Kort nyt fra it-verdenen

EU's it-kommissær på DTU-besøg. Skat-telefoner lammet af opdatering. Første kvinde i spidsen for TL. Microsoft indpoder sikker net-adfærd. FDIH i domæne-bommert. DHS langer ud efter PBS.

EU's it-kommissær på DTU-besøg

EU's kommissær for it og medier, Viviane Reding, besøgte onsdag Danmarks Tekniske Universitet (DTU) under hendes rundtur i Danmark. Her blev hun mødt af spørgelystne studerende og fik endvidere en præsentation af en løsning til biometrisk ansigtsgenkendelse fra det danske firma Guardia. Vivian Reding benyttede endvidere besøget i Danmark til at mødes med brancheforeningen IT-Branchen for at diskutere aktuelle emner inden for it, telekommunikation og medier.

Skat-telefoner lammet af opdatering

Skat afviste mandag formiddag alle telefonopkald på grund af problemer med skatteenhedens it-løsning. Problemerne opstod i forbindelse med en opdatering af Skats it-løsning og berørte den del af Skats medarbejdere, der benytter IP-telefoni. Efter opdateringen af skatteenhedens it-løsning kunne medarbejderne ikke længere logge på deres computere – og derfor heller ikke på det IP-baserede telefonsystem.

Første kvinde i spidsen for TL

Fagforeningen Teknisk Landsforbund, der blandt andet organiserer ansatte inden for it og elektronik, har ved en ekstraordinær kongres i Vejle for første gang i forbundets historie fået en kvinde som formand. Posten gik til Gita Grüning efter kampvalg mod Jan Kongebro. Gita Grüning afløser Ole Skals Pedersen, der har valgt at trække sig.

Microsoft indpoder sikker net-adfærd

Cirka 200 medarbejdere hos Microsoft Danmark besøger i disse dage skoler i hele landet for at indkode sikker net-adfærd i skoleeleverne. Det sker som led i den landsdækkende kampagne NetsikkerNu, der er organiseret af Videnskabsministeriet.

FDIH i domæne-bommert

Foreningen for Dansk Internet Handel – der blandt andet rådgiver e-butikker om nettets muligheder – er løbet ind i domæne-problemer. Foreningen havde overset, at rettighederne til domænet fdih.net skulle fornyes, og så tilhørte det pludselig en person i Frankrig. Nu er domænet imidlertid tilbage hos FDIH, der har brugt det siden 1997.

DHS langer ud efter PBS

Knapt har bankernes betalingsformidler PBS bebudet nedsættelsen af gebyret for dankortbetalinger ved nethandel, før erhvervsorganisationen Dansk Handel og Service (DHS) igen kritiserer PBS-gebyret. Efter nedsættelsen af gebyret kræver PBS nu 1,45 kroner plus 0,1 procent af købssummen af butikkerne ved en net-betaling. DHS mener, at gebyret på 0,1 procent af købesummen bør fjernes, fordi det ikke koster PBS mere at gennemføre en større betaling end en mindre betaling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere