Snupper Netkoncept for næsen af konkurrenterne

Det blev JMI Invest ejet af den tidligere CSC-direktør Asger Jensby, der løb med Netkoncept for næsen af konkurrenterne Kerfi og Comwir. De to sidstnævnte har ellers bejlet til Netkoncept i månedsvis.

It-forhandleren Netkoncept Websales, der gik i betalingsstandsning i fredags, er blevet overtaget af Asger Jensby, der står bag investeringsselskabet JMI Invest. Det skriver Børsen.

Jensby overtager samtlige aktiviteter og alle 150 medarbejdere og lader Netkoncept fortsætte som et nyt selskab, men under det samme navn. Netkoncept Websales gik i betalingsstandsning i fredags og bliver efter Computerworlds oplysninger begæret konkurs inden længe af selskabets kreditorer.

Går ud over kreditorerne

Eske Munck spillede også en hovedrolle, da Websales gik konkurs for to et halvt år siden. Også dengang blev aktiver og medarbejdere solgt fra eller lagt over i andre selskaber umiddelbart inden konkursen. Eske Munck overtog så de sunde dele af Websales, men slap for gælden.

Gælden blev derimod parkeret i det gamle selskab, og det er en fremgangsmåde, der benyttes jævnligt og lige så tit bliver kritiseret for at være indbegrebet af dårlig forretningsmoral og for at skade branchens omdømme.

I den aktuelle sag har flere af de store distributører mange penge i klemme hos Netkoncept. Penge de sandsynligvis må afskrive, hvis ikke de har forsikret deres udeståender hos et af de kreditforsikringsselskaber, som ikke har sortlistet Netkoncept.

Skyder 40 millioner ind

At det blev Jensby, der løb med Netkoncept er en streg i regningen for de to forhandlere Comwir og Kerfi, der begge har bejlet til Netkoncept i månedsvis. Comwir, der har Parkens Flemming Østergaard som bestyrelsesformand, har ambitioner om at omsætte for 3,4 milliarder kroner i løbet af tre år, og det mål kunne Netkoncept have været en god hjælp til at nå.

Kerfi, der er ejet af islandske investorer, overtog sidste år aktiverne i Commitment Data og købte Work IT og Data Rex. Også Kerfi har overfor Computerworld givet udtryk for, at selskabet ikke er færdigt med at købe op.

Ifølge Børsen betaler Asger Jensby 35 millioner kroner til Netkoncepts ejer Eske Munck for aktierne og planlægger derudover at skyde 40 millioner kroner i firmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere