Windows Vista-brugerflade lukkes for pirater

For at få adgang til den avancerede 3D-brugergrænseflade kaldet Aero i Windows Vista, vil Microsoft forlange en test, der skal afsløre piratkopier.

Det kommer ikke alene til at kræve en kraftig pc med et 3D-grafikkort at afvikle den nye grafiske brugerflade kaldet Aero til Windows Vista. Det vil også kræve, at man faktisk er i besiddelse af en lovlig version af styresystemet.

Microsoft vil kræve, at brugerne skal have verificeret gyldigheden af deres Windows Vista-licens og produktnøgle, før brugerfladen kan aktiveres, oplyser selskabet.

Alle versioner af Windows Vista vil dog også kunne afvikles i en såkaldt "Classic mode", som giver brugeren en brugerflade, der ligner den, der benyttes i Windows 2000.

Aero-brugerfladen vil udnytte forskellige 3D-funktioner til blandt andet mere avancerede ikoner, overgange mellem vinduer og halvgennemsigtige elementer.

Microsoft har frigivet en foreløbig vejledning til Windows Vista, som blandt andet beskriver forskellige grader af detaljerigdom for brugerfladen.

Der vil således være i alt fire niveauer, hvor det laveste vil være Classic og det højeste Aero.

Det næstlaveste kaldes Basic og vil være tilgængelig i alle versioner af Windows Vista inklusiv den såkaldte Starter-udgave, der er en skrabet version rettet mod lavprismarkeder ligesom den nuværende Starter-udgave af Windows XP.

Næsthøjeste niveua kaldes Standard og vil have hardware-krav, der svarer til Aero. Denne grænseflade er primært beregnet til brugere, der har Home Basic-versionen af Windows Vista, og derfor ikke har adgang til Aero, men har den nødvendige hardware.

I vejledningen angiver Microsoft ligeledes, at Aero vil kræve en grafikchip, der understøtter DirectX 9 og Pixel Shader 2.0-teknologien. Samtidig skal systemet bruge mellem 64 og 256 megabyte grafikhukommelse alt efter skærmopløsningen.

Vejledningen til Windows Vista er publiceret i Microsofts eget XML-baserede alternativ til PDF og kræver, at man installerer særlig software for at vise dokumentet.

Relevant link

Microsoft Technet weblog med link til vejledning




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Cloud FinOps Practitioner

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

PensionDanmark

Business Tester
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere