Firmaet Musicrypt benytter sig af en utraditionel metode som erstatning for iris-scanning, fingeraftryk eller ansigtsopmålinger. Faktisk kan selskabets sikkerhedsteknologi anvendes på enhver pc uden andet tilbehør end det normale tastatur.
Musicrypt leverer software til online-distribution af musik til blandt andet radiostationer og musikanmeldere.
Men for at sikre, at adgangskoderne ikke havner i de forkerte hænder, har selskabet udvidet sikkerheden med software, der genkender brugerens rytme, når han indtaster adgangskoden.
Idéen til denne teknik stammer tilbage fra Anden Verdenskrig, hvor de allierede forsøgte at sætte videnskab bag telegrafisternes evne til at genkende hinanden på rytmen.
Teknikken blev fire årtier senere samlet op af en gruppe forskere fra Stanford University, som videreudviklede den, indtil den til sidst havnede hos firmaet BioPassword.
Med BioPasswords software kan systemet lære at genkende en bestemt bruger efter at have indtastet det samme kodeord en halv snes gange.
Det bliver nu brugt af Musicrypt, fordi kunderne dermed kan få adgang til musikken, uden at være afhængig af særlig hardware.
- Hvis du var til en musikkonference og ville lytte til et bestemt nummer, så ville du være nødt til at slæbe rundt på en fingeraftrykslæser og håbe på, at du kunne tilslutte den på internetcaféen, siger direktør John Heaven fra Musicrypt.
Musicrypts system benyttes nu af omkring 4.000 brugere i Nordamerika.
BioPassword har netop lanceret en version af dets software, der skal fungere med webbaserede applikationer.
Der er dog ingen garanti for succes, da selskabet ikke er det første til at forsøge at gøre teknologien kommerciel, hvor det dog tidligere er slået fejl.
Mens andre former for biometri og flerfaktor-autenficering allerede har et fodfæste på markedet, så skal taste-genkendelsen først etablere sig selv som et alternativ.
- Det er den store udfordring at få det til at blive taget lige så seriøst som nogle af de øvrige teknikker, siger chefanalytiker Andrew Jaquith fra analysefirmaet Yankee Group.