230 nye sagsanlæg på vej mod danske fildelere

Pladebranchens organisation IFPI har 230 nye sager på vej mod danske fildelere som led i en optrapning af organisationens indsats.

Op mod 2.000 fildelere i 10 lande, heriblandt Danmark, er på vej i nettet, oplyser pladebranchens internationale organisation IFPI.

- Det er en betydelig optrapning af vores verdensomspændende kampagne mod ulovlig fildeling, siger direktør John Kennedy for IFPI ifølge en pressemeddelelse.

Der er således advokatbreve på vej til 230 nye danske fildelere.

Dermed når det samlede antal sager i Danmark op på 973, hvoraf 249 har invilliget i at betale en erstatning.

Den gennemsnitlige erstatning er ifølge IFPI på et par tusinde Euro, altså omkring 15.000 kroner.

Fremhæver TDC-dom

Organisationen fremhæver desuden den danske Højesteret-dom mod TDC og skriver i pressemeddelelsen, at "tusindvis af fildelere i Danmark kan nu risikere at få deres internetforbindelser lukket".

Dommen over TDC kan betyde, at internetudbydere fremover kan tvinges til at lukke internetforbindelser, der bliver brugt til ulovlig fildeling.

Den seneste aktion mod fildelere retter sig mod brugere af tjenesterne FastTrack, Gnutella, eDonkey, DirectConnect, BitTorrent, LimeWire, WinMX og SoulSeek, oplyser IFPI.

Aktionen finder ud over Danmark sted i Finland, Hong Kong, Island, Italien, Portugal, Schweiz, Sverige, Tyskland og Østrig.

Ifølge IFPI er størstedelen af piraterne mænd mellem 20 år og 35 år, men der er også et stort antal forældre blandt de nye sager.

Organisationen hævder ligeledes, at den ulovlige fildeling i blandt andet Sverige er faldet med 17 procent mellem de to sidste kvartaler af 2005.

Ifølge IFPI angiver 25 procent af de tidligere fildelere, at de er stoppet af frygt for juridiske repræsalier. 18 procent angav risikoen for at få virus via fildelingstjenesterne som årsagen.

Relevant link

IFPIs pressemeddelelse og statistik




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere