Standard for søgning i storage-metadata på vej

En ny standard, der skal gøre det lettere at søge efter relevant information på tværs af forskellige storage-systemer, er på vej til at blive færdiggjort, oplyser brancheorganisation.

Brancheorganisationen SNIA, Storage Networking Industry Association, er på vej med en ny standard, der skal gøre det muligt at søge i metadata for dokumenter og andet på tværs af forskellige platforme og storage-udstyr.

Standarden kaldet Extensible Access Method, XAM, er oprindeligt udviklet af IBM og EMC, men har siden fået opbakning fra flere andre producenter.

Arbejdet med at gøre XAM til branchestandard er siden overtaget af SNIA, der netop har standardisering som et af organisationens hovedformål.

Med XAM vil det være muligt at finde frem til relaterede informationer på tværs af forskellige storage-leverandørers systemer.

Det kan blandt andet være nyttigt for virksomheder, der skal finde oplysninger blandt de arkiverede data i forbindelses med retssager eller som krav fra myndigheder.

- Hvis du eksempelvis blot har fået 19 dage til at skaffe informationen, så kan du bruge disse fælles grænseflader til at tilgå dataene, siger næstformand i SNIA, Matt Brisse.

Standarden vil også kunne bruges til at eksempelvis at skaffe både en patients røntgenbilleder og relaterede dokumenter fra forskellige systemer på hospitaler.

Ifølge SNIA arbejder 36 af medlemsfirmaerne på grænsefladerne til XAM.

En af fordelene ved at kunne søge på tværs af systemer i metadata vil være, at det på den måde ikke vil være nødvendigt at genopbygge hele databaser for at finde relevant information.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere