Japanske forskere foreslår en særdeles alternativ måde til at kryptere en dataforbindelse, som udnytter naturens egne tilfældighedsgeneratorer, de fjerne kvasarer. Det skriver New Scientist.
En kvasar er en særdeles kraftig kilde af elektromagnetisk stråling, der udsendes fra supermassive sorte huller i meget fjerne galakser.
Den radiostråling, der udsendes fra en kvasar, er fuldstændigt tilfældig, og det kan udnyttes til sikker kommunikation her på jorden, mener de japanske forskere.
Spænder over bredt spektrum
- Kvasarbaseret kryptering bygger på det fysiske faktum, at sådan et signal er tilfældigt og spænder over et bredt spektrum, siger Ken Umeno fra National Institute of Information and Communications Technology til New Scientist.
Kryptering benytter typisk mindst én nøgle, som kan kryptere meddelelsen og dekryptere den igen.
De mest udbredte typer benytter sig dog af en såkaldt public-key-infrastruktur.
Et af problemerne med kryptering er at få skabt gode nøgler, som ikke kan "gættes" af en person, der lytter med på kommunikationen.
Ikke ægte tilfældige tal
Hvis afsender og modtager kan aftale et tilfældigt tal, vil det være vanskeligt for mellemmanden at bryde koden. Men computere kan ikke generere ægte tilfældige tal.
Det kan man derimod ud fra signalet fra en kvasar.
Det kræver dog i så fald, at både afsender og modtager har adgang til en kraftig radioantenne - eventuelt via internettet - og synkroniserede præcise ure, så de er sikre på at få det samme tilfældigt genererede signal fra kvasaren.
De japanske forskere foreslår teknikken anvendt til kryptering af datastrømme. Ved at tilføje tilfældighedsfaktoren vil kommunikationen dermed kunne gøres mere sikker end i dag.
Antenne er usikker
Andre krypteringseksperter tvivler dog ifølge New Scientist på behovet for denne type kryptering i forhold til de allerede eksisterende teknikker.
Dertil kommer et nyt usikkerhedselement, når sikkerheden afhænger af en antenne, der af gode grunde skal have fri adgang til kunne modtage signaler fra universet, men dermed også eventuelle ondsindede personer gemt i budskadser omkring antennen.
- Det er let at snyde en modtagerantenne og tage kontrol over det signal, modtageren ser, siger Markus Kuhn fra Cambridge Universitet til New Scientist.