Mailadresser videresolgt trods løfte om beskyttelse

Internetfirmaet Gratis bliver nu slæbt i retten af de amerikanske myndigheder, der hævder, at selskabet har videresolgt e-mailadresser trods løfte om fortrolighed.

Det amerikanske internetfirma Gratis bliver slæbt i retten af delstaten New York, der beskylder firmaet for at have videresolgt mindst syv millioner e-mailadresser, selv om firmaet lovede forbrugerne beskyttelse. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Forbrugerne kunne registrere sig på Gratis' websteder for at vinde iPod-musikafspillere, dvd-film eller computerspil.

Ifølge myndighederne lovede Gratis, at e-mailadresserne ikke ville blive videresolgt eller videregivet til tredjepart.

Beskyldes for videresalg

Det løfte blev imidlertid brudt, hævder myndighederne, der anklager Gratis for at have solgt adgang til de indsamlede e-mailadresser til tre forskellige e-mailmarketingbureauer.

Det resulterede i flere hundrede millioner reklame-mails til forbrugerne.

Gratis står til gengæld fast på, at beskyldningerne om, at firmaet skulle have videresolgt e-mailadresser til reklamefirmaer, er "fuldstændigt usande", skriver AP.

Selskabet forklarer, at det hyrede firmaet Datran Media til at administrere markedsføringen over for Gratis' kundekartotek, men at der på intet tidspunkt var tale om videresalg af adresserne.

Tidligere i søgelyset

Datran Media har tidligere været i myndighedernes søgelys for at have misbrugt e-mailadresser, indsamlet på ulovlig vis, skriver AP.

Den amerikanske antispam-lovgivning forbyder ikke direkte spam, men opstiller en række krav til firmaer, der vil markedsføre sig via e-mail.

Blandt andet stilles der krav til håndteringen af indsamlede e-mailadresser.

- Medmindre vi gør noget nu, så vil firmaer, der indsamler og sælger oplysninger om forbrugere, fortsætte med at finde nye måder at undergrave de grundlæggende principper, der beskytter privatlivet i internettets tidsalder, siger justitsminister for delstaten New York, Eliot Spitzer, til AP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere