Hackere stjal pinkoder

Det lykkedes hackere at bryde ind i et it-system og stjæle pinkoder til en ukendt mængde betalingskort til blandt andet Citibanks kunder i Storbritannien, Canada og Rusland.

Det er lykkedes ukendte hackere at bryde ind i et endnu ikke identificeret it-system og stjæle både kortoplysninger, pinkoder og nøglen til at afkode pinkoderne. Det skriver InformationWeek.

Tyveriet har ramt kunder hos blandt andet Citibank, der har måttet udstede nye kort til kunder i Storbritannien, Canada og Rusland.

En stribe andre primært amerikanske banker er imidlertid også ramt, vurderer analysechef Avivah Litan fra analysefirmaet Gartner.

Hidtil værste indbrud

- Det er det hidtil værste hackerindbrud. Det har stor betydning, fordi det ikke bare er stort i omfang, men fordi det også har ramt en korttype, som alle troede var immune over for den slags, siger Avivah Litan til InformationWeek.

Amerikanske kreditkort er således normalt kun beskyttet med en underskrift.

De såkaldte debitkort, der svarer til hævekort eller det danske Dankort, er beskyttet med pinkoder, hvilket gør det vanskeligere for kriminelle, fordi de ikke blot skal bruge kortnummeret, men også pinkoden.

Ifølge Avivah Litans oplysninger brød hackerne ind i et system, formentligt hos et af de firmaer der godkender korttransaktioner for butikker.

På systemet fandtes både kortinformationer, pinkoder og nøglerne til at afkode pinkoderne.

Det satte tyvene i stand til at producere falske kort, som de kunne bruge i hæveautomater.

Mens der før har været skandaler med stjålne kortoplysninger, er denne sag den første i USA, der ved et hackerangreb skaffer adgang til debitkort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere