Brænd dvd'er med Sony

Nu er Sony også kommet på banen med en dvd-brænder. Vi tester DRU-110A, der er blandt de drev, der understøtter DVD+RW-formatet. Faktisk kan brænderen både skrive til DVD+RW, CD-R og CD-RW, og det gør den helt efter planen. Den medfølgende software-pakke er heller ikke helt dårlig.

Ligner HP's drev

Efterhånden som prisen falder, bliver dvd-brændere stadig mere populære. Der er stadig to forskellige formater at vælge imellem, hvis man vil brænde dvd'er, der kan læses af de fleste almindelige dvd-drev og dvd-afspillere, nemlig DVD-RW og DVD+RW. Vi har haft fingrene i Sonys DRU-110A DVD+RW-drev til indbygning i pc'er.

DRU-110A er både en dvd-brænder og en cd-brænder. Det kan skrive til DVD+RW-medier med en hastighed på 2,4x, til CD-R med 12x og til CD-RW med 10x. Vi testede IDE-drevet på en pc med Windows 2000, men drevet skulle fungere under alle Windows-versioner fra 98SE og frem.

Lige som det er tilfældet med de øvrige DVD+RW-drev på markedet, er det i virkeligheden Ricoh, der er producent, hvilket Sony da heller ikke gør noget for at skjule. Derfor overrasker det ikke, at drevet opfører sig nøjagtigt som det drev fra HP, som vi tidligere har testet.

For hardware-specifikationer og testresultater henviser vi til denne artikel, og på HP's website kan man se en liste over dvd-drev og dvd-afspillere, der er kompatible med dvd-brænderen.

Hvis man er interesseret i at investere i en dvd-brænder, skal man for øvrigt være opmærksom på, at der dukker en ny generation af DVD+RW-drev op om nogle få måneder.

Disse drev vil understøtte DVD+R-medier og have bedre kompatibilitet med dvd-afspillere. Sony er snart klar med det interne DRU-120A og det eksterne DRX-120L med FireWire-tilslutning, og derfor skal man overveje, om man kan vente lidt endnu med at få fingrene i en dvd-brænder. De nye dvd-brændere skulle endda blive billige end de eksisterende.

Udmærket software

Den software, der følger med drevet fra Sony, er bedre end den, der følger med HP's drev. Det drejer sig først og fremmest om brænder-programmet B's Recorder Gold 3.0 fra firmaet B.H.A.

Programmet kan både bruges til brændbare dvd'er og cd'er, og i funktionalitet minder det meget om de populære Nero Burning ROM og Easy CD Creator. Også her benyttes simpelt drag-and-drop til at udvælge de filer, der skal skrives til DVD+RW, CD-R eller CD-RW.

Med B's Clip kan man benytte en DVD+RW, som om det var en stor diskette eller en særdeles langsom harddisk. Mediet bliver formateret med UDF (Universal Disk Format), og det virker uden problemer. Efter et par minutter er man klar til at benytte dvd'en som et lagermedium, så man kan skrive til eller slette fra efter behag.

Med Sonic MyDVD 3.0 kan man selv producere dvd-film på baggrund af egne optagelser eller andre videoklip. Når dvd'en er færdig, kan den afspilles på de fleste dvd-afspillere, komplet med menu og det hele.

Programmet Intervideo WinDVD, som er en ganske udmærket software dvd-afspiller, medfølger også. Der er tale om version 3.0, og det er endda på dansk. Endelig får man et DVD+RW-medie med i pakken.

Sonys DRU-110A koster cirka 5.500 kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere