It-fejl udløser krisepause i fynsk EPJ-projekt

Fyns Amt stopper midlertidigt implementeringen af elektroniske patientjournaler (EPJ). Amtet er utilfreds med de meget lange svartider på EPJ-systemet, der er leveret af WM-data.

Utilfredshed med kvaliteten af de elektroniske patentjournaler (EPJ) på to afdelinger af Odense Universitetshospital får nu Fyns Amt til at stoppe udrulningen af EPJ i hele amtet.

EPJ-systemet leveres af WM-data med svenske Cambio Healthcare Systems som underleverandør og skulle efter planen udbredes fra de to første prøve-afdelinger med 265 brugere til amtets øvrige 9.000 sundhedsansatte.

Stopper projektet

- Vi har sagt til WM-data, at kvaliteten er utilfredsstillende på den løsning, vi har kørt med på to afdelinger siden efteråret. Vi vil ikke rulle løsningen ud på flere afdelinger, før vi ser en mere robust drift, siger EPJ-projektchef Svend Ulka Petersen, Fyns Amt.

- Problemet er svartiderne. Det går alt for langsomt, når vi sammenligner med en tilsvarende løsning leveret til det svenske sygehusvæsen i Uppsala, siger Svend Ulka Petersen.

Det har nu fået EPJ-sekretariatet i Fyns Amt til at anbefale en pause i implementeringen af patientjournalerne, hvilket politikerne i amtets sygehusudvalg har valgt at støtte.

Lang pause

Ifølge Svend Ulka Petersen forventer amtet at sætte gang i udrulningen igen efter sommerferien - også selv om it-leverandørerne formentligt får løst problemet tidligere.

Krisepausen medfører dermed en forsinkelse af implementeringen af EPJ i Fyns Amt.

Amtet har haft en målsætning om at have fuld EPJ-dækning på sygehusene i første halvdel af 2007. Nu bliver det ifølge Svend Ulka Petersen tidligst ved indgangen til 2008.

EPJ-leverandøren WM-data har ifølge Svend Ulka Petersen hentet it-eksperter fra Sverige for at få løst problemet.

De har nu planlagt en fuldstændig gennemgang af systemet på de to prøveafdelinger over de kommende fire uger.

- Eksperterne skal grave sig igennem hele systemet for at finde ud af, om det er en enkelt faktor eller om det er en kombination af fejl, der er skyld i de lange svartider på systemet, siger Svend Ulka Petersen.

Ukendt problem

I WM-datas division for sundheds-it ønsker divisionsdirektør Martin Petersen ikke at sætte dato på, hvornår problmerne er løst.

- Vi har de sidste 14-dage været i dialog med Fyns Amt om at få forbedret svartiderne. Vi kører i den forbindelse i øjeblikket en analyse for at finde ud af, hvor problemerne ligger, siger Martin Petersen.

Han finder det fornuftigt, at amtet lægger op til under alle omstændigheder at udsætte udrulningen af EPJ-systemet til efter sommerferien.

Det giver ifølge Martin Petersen amtet tid til at evaluere, hvordan implementeringen af EPJ på de to pilotafdelinger er blevet grebet an.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere