Ny Kama Sutra-orm sletter dokumenter

En ny variant af ormen Nyxem vil den 3. i hver måned forsøge at slette indholdet af alle dokument-filer på den inficerede pc, oplyser antivirusfirmaet F-Secure.

En ny variant af ormen Nyxem eller Blackmal indeholder en funktion, som den 3. i hver måned forsøger at slette alle dokumenter på den inficerede Windows-pc ved at overskrive indholdet af filerne.

Det oplyser antivirusfirmaet F-Secure, som fredag satte ormen til næsthøjeste trusselsniveau efter en stigning i antallet af opfangede eksemplarer.

Ormen spreder sig via e-mail og delte mapper på netværket og fildelingstjenester.

Nyxem forsøger at slå antivirus-software og firewalls fra og høster e-mailadresser fra den inficerede pc, som den sender sig selv videre til i e-mails, der blandt andet refererer til Kama Sutra.

Den nyeste variant har fået tilføjet en destruktiv mekanisme, som den 3. i hver måned forsøger at slette indholdet af alle dokumenter i blandt andet PDF, DOC og XLS-format.

Ormen har desuden en usædvanlig funktion, i det den forbinder sig til en hjemmeside, hvor en tæller angiveligt skal indikere, hvor mange pc'er ormen har inficeret.

Tælleren har nu passeret 417.000, men ifølge F-Secure er det usikkert, om tælleren startede ved 0.

Ormen lå fredag aften på en fjerdeplads i selskabets virusstatistik bag Netsky.P og to varianter af Mytob.

http://www.f-secure.com/v-descs/nyxem_e.shtml




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere