Nordjylland i udbud med sidste EPJ-etape

Fire it-virksomheder bejler til Nordjyllands Amt om at blive leverandør af den sidste etape af amtets udrulning af elektroniske patientjournaler (EPJ). Den samlede EPJ-løsning skal være i drift før udgangen af 2008.

Nordjyllands Amt er gået i udbud med sidste etape af amtets elektroniske patientjournaler (EPJ).

Udbudet omfatter udover et klinisk proces-modul en samlet integrationsløsning, der skal bygges oven på de eksisterende løsninger fra en række it-leverandører.

Fælles indgang

- Vi følger en strategi med flere it-leverandører på EPJ-området, siger it-chef Frank Pedersen i sektionen IT-Sundhed i Nordjyllands Amt.

- Det er imidlertid vigtigt, at brugerne oplever EPJ-systemet som en sammenhægende applikation, selvom det reelt består af en række forskellige systemer, siger han.

Nordjyllands Amt har ifølge Frank Pedersen modtaget fire vidt forskellige bud på, hvordan integrationsopgaven kan løses.

Bag de fire forslag står it-leverandørerne Systematic, CSC Scandihealth, WM-data og IBM-selskabet Acure.

Før udgangen af marts vil amtet afgøre hvilket selskab, der skal stå for den sidste etape af EPJ-udrulningen.

Flere leverandører

Nordjyllands Amt bliver ved indgangen til 2007 til Region Nordjylland.

Som led i den proces opsluger amtet den nordligste del af det nuværende Viborg Amt, hvor WM-data sidder tungt på opgaven som EPJ-leverandør.

Det nuværende Nordjyllands Amt følger i modsætning til naboamtet en strategi om at sammensætte EPJ-systemet af moduler fra flere forskellige it-leverandører.

- Vi mener, at det giver os bedre priser, at vi ikke er bundet til en bestemt leverandør. Samtidig er det min opfattelse, at vi bedre brænder igennem med vores ønsker til funktionalitet hos de enkelte leverandører, når de kun står for mindre dele af løsningen, siger Frank Pedersen.

Skræddersyet it

Han nævner eksempelvis samarbejdet med det islandske selskab TM Software, der står for leveringen af amtets medicinmodul.

- TM Software har valgt at bruge os som en form for udviklingscenter for deres medicinmodul. Det har medvirket til, at vi i høj grad har fået en løsning skræddersyet efter vores ønsker, siger Frank Pedersen.

Ifølge TM Software er det nordjyske medicinmodul en tilpasning af en standardløsning, der blandt andet er solgt til sygehuse i Tyskland, Holland, Belgien og på selskabets islandske hjemmemarked.

Medicinmodulet forventes udrullet i hele Nordjyllands Amt før udgangen af 2006. Amtets samlede EPJ-løsning forventes i drift før udgangen af 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere