Eksplosiv vækst i danske it-chefers løn

It-cheferne er blandt topscorerne i Danmark, når det drejer sig om lønforhøjelser. I 2005 fik it-cheferne gennemsnitligt en lønstigning på knap 12 procent, viser nye tal.

It-cheferne ligger i overhalingsbanen, når det gælder lønstigninger i Danmark.

I 2005 blev det til stigninger på 11,9 procent, hvilket svarer til cirka 7.000 kroner ekstra om måneden i gennemsnit.

Fortsætter stigningerne bare tilnærmelsesvis i år, vil it-branchen overhale banksektoren som det mest profitable sted at være chef, viser tal fra Ledernes Hovedorganisation ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge direktør Tom Togsverd i brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri presses lønningerne op af flaskehalse og globalisering.

- It-branchen har stigende problemer med at finde de rigtige folk. Og så har vi to muligheder. Enten må vi finde medarbejdere i udlandet, ellers må vi outsource til steder, hvor de har flere folk, eksempelvis Indien eller Østeuropa, siger han til avisen.

Mange virksomheder vælger outsourcing, hvorefter aktiviteterne spredes ud over forskellige lande og virksomheder. Det kræver samtidig, at it-cheferne skal være dygtigere til at bevare overblikket over projekterne.

Tom Togsverd mener, at it-cheferne har fortjent de mange ekstra penge.

- Lederne gør en stor indsats for at dirigere, så orkesteret spiller sammen, selv om det befinder sig på mange forskellige steder. Hvis de ellers kan honorere de krav, der stilles, synes jeg ikke, at 12 procent om året er bekymrende, siger han til Jyllands-Posten.

Tidligere på året viste en undersøgelse gennemført af den amerikanske konsulentvirksomhed Mercer Human Resource Consulting, at de danske it-chefer er verdens 3. bedst lønnede kun overgået af chefer i Tyskland og Schweiz.

Ifølge Tom Togsverd er det ikke kun it-cheferne, der ligger pænt i statistikkerne men hele it-branchen.

Blandt de almindelige it-ansatte steg lønnen sidste år med 6,1 procent, oplyser it-fagforeningen Prosa. Det er cirka dobbelt så meget som på resten af arbejdsmarkedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere