Amter mangler værktøjer til EPJ-effektmålinger

Elektroniske patientjournaler skal forbedre effektiviteten og patientplejen på landet sygehuse, men indtil videre er det svært at påvise effekterne. Handelshøjskolen i Århus udvikler nye værktøjer til effektmåling.

Amterne forventer, at elektroniske patientjournaler (EPJ) vil effektivisere arbejdsprocesserne på landets sygehuse og samtidig give bedre patientpleje og større sikkerhed i behandlingerne.

Indtil videre er det dog svært at påvise, om det reelt er tilfældet.

Det har fået Handelshøjskolen i Århus til at invitere Amtsrådsforeningen til et samarbejde om udviklingen af nye værktøjer til måling af effekterne ved EPJ.

Nye værktøjer

- Vi oplever, at amterne har en stor interesse for bedre at kunne måle, hvordan det reelt går med deres EPJ-projekter, siger lektor Povl Erik Rostgård Andersen fra Handelshøjskolen.

- Samtidig er der et behov for at indsamle og systematisere erfaringerne fra de enkelte amter, så de kan udnyttes andre steder, siger han.

Povl Erik Rostgård Andersen har tidligere arbejdet med effektmålinger af EPJ-arbejdet i Nordjyllands Amt som en del af Forskningsgruppen for Informatik på Institut for Regnskabsvæsen, Finansiering og Logistik på Handelshøjskolen i Århus.

Det er erfaringerne fra arbejdet med det nordjyske EPJ-projekt, der skal danne baggrund for udviklingen af de nye værktøjer til effektmålinger.

Værktøjer skal kunne måle på en række faktorer inden for kvaliteten i patientplejen, arbejdsprocesser og økonomi.

Begrænsede effekter

Ifølge Povl Erik Rostgård Andersen viste målingerne i Nordjyllands Amt, at journalerne generelt er et nyttigt værktøj i hverdagen, men at EPJ indtil videre ikke i større omfang har ført til effektivisering af arbejdsprocesserne.

- Der er altid nogle børnesygdomme at slås med i starten, og det er hæmmende for hurtigt at opnå betydelige effekter. Der er dog ingen tvivl om, at de kommer på længere sigt, siger Povl Erik Rostgård Andersen.

Han mener, at den helt store effekt først vil blive en realitet, når amterne har mere fuldstændige EPJ-løsninger i modsætning til nu, hvor amterne kun har enkelte dele i hel eller delvis drift.

- Det er meget fornuftigt at udrulle løsningerne i mindre etaper, men det betyder, at man først vil se de større effekter, når det enkelte amt har et sammenhængende EPJ-system i drift, siger Povl Erik Rostgård Andersen.

Rettelse: Af den oprindelige artikel fremgik det, at Povl Erik Rostgård Andersen er tilknyttet Handelshøjskolen i København. Det er ikke tilfældet. Povl Erik Rostgård Andersen er tilknyttet Handelshøjskolen i Århus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere