Nej til digitale vælgererklæringer.
Så kontant lyder det fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til partiet Kristendemokraterne, der ellers har ønsket at indsamle vælgererklæringer til opstilling til næste folketingsvalg i digital form.
Det undrer partiets hovedbestyrelses-medlem Bjarne Kallesø, der mener, at det vil være nemmere for både borgerne, partierne, kommunerne og ministeriet, hvis digitale vælgererklæringer blev en mulighed.
- Problemet er, at Indenrigs - og Sundhedsministeriet ikke vil acceptere de digitale muligheder, som vi har fået med eksempelvis digital signatur, siger Bjarne Kallesø.
Besværligt arbejde
Kristendemokraterne fik ved valget i februar ikke stemmer nok til at fortsætte i Folketinget.
Partiet har netop afleveret cirka 20.000 vælgererklæringer med underskrifter fra stemmeberettigede for at få mulighed for at stille op næste gang.
Hver af de 20.000 erklæringer skal nu registreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Forud er gået en tilsvarende proces hos folkeregistret i de kommuner, hvor underskriverne bor.
- Der ligger et stort arbejde bag hver enkelt vælgererklæring fra både borgeren, partiet og de offentlige myndigheder. Det vil i mine øjne være oplagt at digitalisere arbejdsgangen og lette arbejdet for alle, siger Bjarne Kallesø.
Han lægger ikke skjul på, at en digitalisering af processen samtidig vil gøre det nemmere for partierne at få indsamlet det nødvendige antal vælgererklæringer.
Ingen kommentarer
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser til Computerworld, at man ikke ønsker at kommentere sagen eller mulighederne for at indføre digitale vælgererklæringer.
I et brev til Bjarne Kallesø fra marts skriver ministeriet imidlertid, at det ifølge folketingsvalgsloven er en betingelse, at vælgererklæringer er underskrevet af vælgeren personligt.
"Kravet om, at vælgererklæringen skal være underskrevet af vælgeren personligt indebærer, at underskriften skal være egenhændig, dvs. håndskrevet af vælgeren personligt", skriver ministeriet.
I Videnskabsministeriet har man imidlertid en anden opfattelse. Her mener man, at den digitale signatur fuldt ud kan sidestilles med en håndskrevet underskrift.
- Praktisk og rent juridisk ser vi ikke nogen hindringer for at indføre digitale vælgererklæringer, men det kræver, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkender digitalt understøttede vælgererklæringer og implementerer en løsning, der understøtter det, siger chefkonsulent Glenn Leervad-Bjørn, Videnskabsministeriet.
Web-løsning mulig
Digitale vælgererklæringer vil formentlig kræve implementeringen af en løsning, der understøtter flere signeringer, fordi vælgererklæringer først skal underskrives af den enkelte borger og senere attesteres af folkeregistret.
Den funktionalitet understøttes ifølge Glenn Leervad-Bjørn ikke umiddelbart med e-mail.
I et brev til Bjarne Kallesø oplyser Videnskabsministeriet, at det vil være muligt at etablere en web-baseret løsning, der understøtter digitale vælgererklæringer.
Det vil dog suverænt være op til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om der skal etableres en sådan løsning, fremgår det.
Den Digitale Taskforce, der blandt andet arbejder med at rydde ud i digitale stopklodser i det offentlige, oplyser i en e-mail til Computerworld, at man ikke har nogen holdning til emnet på nuværende tidspunkt.