It-branchen efterlyser realisme i terrorpakken

Regeringen vil øge overvågningen af borgerne i kampen mod terror. Telebranchen efterlyser mere realisme og en bedre balance mellem de nødvendige investeringer og den forventede effekt.

Regeringen præsenterede onsdag en række forslag til øget overvågning i kampen mod terror.

Udspillet kommer i forlængelse af de forslag, som regeringens arbejdsgruppe barslede med for to uger siden.

Langt de fleste af arbejdsgruppens forslag videreføres nu af regeringen.

Telebranchen sætter spørgsmålstegn

Enkelte forslag sendes dog samtidig til videre drøftelse med eksempelvis telebranchen, og det glæder direktør Ib Tolstrup i organisationen Telekommunikations-industrien.

- Vi har tidligere sat spørgsmålstegn ved realismen i flere af arbejdsgruppens forslag, og vi hilser det derfor velkomment, at regeringen nu selv lægger op til at undersøge, om forslagene er teknisk mulige, siger Ib Tolstrup.

Eksempelvis skal Videnskabsministeriet nu sammen med telebranchen undersøge mulighederne for at scanne al kommunikation i et afgrænset geografisk område, sådan som det er foreslået i terrorpakken.

- Branchen har brug for en afklaring af både de økonomiske og tekniske konsekvenser af de her forslag, og derfor glæder det os, at regeringen nu ønsker en dialog med branchen, som vi naturligvis gerne deltager i, siger Ib Tolstrup.

Han pointerer, at det dog i sidste ende er et politisk spørgsmål, hvor langt man ønsker at gå med overvågningen.

Efterlyser omtanke

Ib Tolstrup efterlyser, at der generelt kommer mere fokus på at sikre en fornuftig balance mellem udgifterne til at gennemføre de enkelte forslag og den forventede effekt.

Samme melding kommer fra direktør Tom Togsverd i it- og teleorganisationen ITEK under Dansk Industri.

- Vi medvirker gerne til at modvirke terror, men man skal sikre, at der er måde med galskaben, og at det offentlige er med til at betale regningen, når man med krav om øget overvågning lægger op til at pålægge telebranchen store udgifter, siger Tom Togsverd.

Han mener, at der trods de omfattende forslag stadig vil være gode muligheder for, at en terroraktivist kan kommunikere via både internet og telefoni uden nødvendigvis at blive afsløret.

- Hvis man vil gemme sig, kan man gøre det, og derfor bør der være en grænse for, hvor mange ressourcer, man nu er parat til at ofre på en overvågning, der alligevel ikke får det hele med, siger Tom Togsverd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere