Hukommelsen bliver hurtigere

Hastigheden på RDRAM og DDR RAM stiger. PC1200 RDRAM er netop blevet demonstreret.

Indhold

I øjeblikket kaldes RDRAM-standarden for PC800. Her er udviklingen dog ikke gået i stå, og på Platform Conference, der i øjeblikket løber af stabelen i San Jose, kunne Rambus demonstrere en pc, der kørte med PC1200 RDRAM. Koreanske Samsung er så småt gået i gang med at producere PC1060 RDRAM og har da også forsøgt sig med PC1200.

På pc-platformen benyttes RDRAM stadig kun sammen med Intels Pentium 4 processor, og det er da også her, den hurtigere RDRAM skal bruges. PC1060 RDRAM passer til en 533 MHz systembus, og i løbet af årets andet kvartal vil Intel hæve frekvensen på Pentium 4's systembus fra 400 til 533 MHz. Til at starte med får disse processorer clockfrekvenser på 2,26 og 2,4 GHz, og de vil kræve et nyt chipsæt, der indtil videre har kodenavnet Tehama-E.

Også på DDR-fronten sker der noget. Her er det PC2100 DDR RAM, der er tidens standard, men stadig flere chipsæt understøtter PC2700 DDR RAM, også kaldet DDR333. Efterhånden er producenter af RAM-moduler også i stand til at levere varen, for eksempel er Kingston Technology begyndt at levere PC2700-moduler på 128 eller 256 megabyte til producenter af computersystemer.

Hurtigere pc'er kræver hurtigere hukommelse. Når processorens clockfrekvens stiger, kan båndbredden til systemhukommelsen blive en flaskehals i pc'en, og derfor er der til stadighed behov for, at RAM-modulerne bliver hurtigere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere