Sander: Spar på at droppe fastnettelefonen

Der kan være penge at spare for mange danskere, hvis de dropper fastnettelefonen og vælger et nyt mobilprodukt fra Sonofon, viser tal fra IT- og Telestyrelsen. Videnskabsminister Helge Sander bakker op om tallene.

Spar penge og drop fastnettelefonen, lyder tidens reklamebudskab fra mobilselskabet Sonofon, der nu får uventet hjælp fra IT- og Telestyrelsen og videnskabsminister Helge Sander (V).

Den seneste pjece fra styrelsen konkluderer, at man alvorligt skal overveje at vælge en mobiltelefon frem for at oprette en fastnettelefon.

- Det er nok overraskende for mange danskere, at der kan spares penge ved at vælge mobiltelefon frem for fastnettelefon, udtaler Helge Sander i en pressemeddelelse.

Et eksempel i prispjecen er en dansker, som ringer 10 minutter om dagen. Med mobiltelefonen kan det gøres for 369 kroner i kvartalet, mens man skal betale mindst 645 kroner med fastnettelefonen.

Hos Sonofon er der selvsagt tilfredshed over konklusionerne i IT- og Telestyrelsens prispjece.

- Når man ser på, hvor meget man skal betale for et abonnement, giver det i mange tilfælde ikke mening at have fastnet. For mange er det en tradition, og folk betaler via betalingsservice og tænker ikke over udgifterne, siger Allan Koch fra Sonofon.

Ifølge ham har forbrugerne taget godt imod det nye tillægsprodukt Fri Zone, hvor man for 49 kroner om måneden i abonnement kan ringe 48 timer på en måned til alle danske fastnet-numre.

Hertil kommer, at det er billigere at ringe mobil til mobil end at ringe fastnet til mobil, selvom IT- og Telestyrelsen netop har anbefalet indgreb på dette område.

Hos Sonofon følger man dog det generelle forbrug tæt for at sikre sig, at konceptet holder og ikke risikerer at ende i ekstremt stort forbrug.

- Det er et ret godt tilbud, for vi vil gerne slå hul på det her. Men det er noget, vi følger for, at det ikke skal gå over i sit ekstreme, for så bliver det altid et problem, fortæller Allan Koch.

Relevante links

IT- og Telestyrelsens prispjece august 2005




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere