Artikel top billede

(Foto: EUROPEAN UNION / Zucchi Enzo)

Problemer hos kriseramt it-gigant forsinker stort europæisk it-projekt

Lanceringen af et stort nyt europæiske grænsekontrolsystemet er nu bleve udskudt for fjerde gang på fem år, og hovedårsagen skal findes hos den kriseramte franske it-gigant Atos.

Den 10. november skulle EU have indført et nyt banebrydende grænsekontrolsystem.

Men systemet er nu blevet udskudt for fjerde gang på fem år, og det forventes nu først at blive lanceret i løbet af 2025.

Ifølge hundredvis af dokumenter, som erhvervsmediet Bloomberg har fået indsigt i, har systemet været ramt af omfattende problemer, der især har været lokaliseret hos den kriseramte franske it-gigant Atos.

Atos har på det seneste kæmpet for sin overlevelse, hvilket har fået den franske regering til at tilbyde en økonomisk redningspakke i form af et opkøb af en del af selskabets aktiviteter for 4,2 milliarder kroner.

Konsortium vandt milliard-kontrakt

Kontrakten for dette såkaldte Entry/Exit-system har en værdi på cirka én milliard danske kroner, og den blev vundet af et konsortium bestående af Atos, IBM og det italienske it-selskab Leonardo.

Ifølge dokumenterne, som Bloomberg har fået indsigt i, har projektet især været drevet af Atos, der også bærer størstedelen af ansvaret for fejl og nøl i forbindelse med projektet.

Eksempelvis har selskabet været ansvarlige ufuldstændige udrulninger af udstyr, forsvundne hardwardele og langsomme fejlrettelser.

Alt dette har ført til overskredne deadlines og øgede udgifter.

Bliver nu et EU-anliggende

Systemet skal efter planen ændre radikalt på EU-landenes håndtering af grænsekontrollen ved for første gang at samle alle 29 lande i Schengen-samarbejdet under en fælles teknologisk løsning.

Dermed vil grænsekontrollen ifølge Bloomberg også skifter karakter og gå fra udelukkende at være et nationalt anliggende til at blive et fælles europæisk projekt.

Og så sent som i august var optimismen stor i EU-Kommissionen.

Her lovede migrationskommissær Ylva Johansson, at hundrede millioner af rejsende snart vil passere gennem det nye system, som vil gøre brug af fingeraftryk og ansigtsgenkendelse.

“Snart vil vi tage verdens mest moderne digitale grænseforvaltningssystem i brug,” sagde hun i den forbindelse.