Som it-professionel læser af Computerworld bruger du sandsynligvis adskillige enheder, som strømforsynes og/eller kommunikerer via USB-forbindelser.
Med overvejende sandsynlighed har du også oplevet tekniske problemer i forbindelse med USB – og måske løst dem ved at skifte til et andet kabel. Hvordan kan det hjælpe?
I denne lab-test ser jeg nærmere på et felt af syv forskellige USB-C-kabler og dokumenterer, hvor ulige sådan nogle nærmest identiske ledninger kan være.
Du får hvad du betaler for
For ikke så forfærdelig mange år siden fik du med i kassen, hvad du skulle bruge for at komme i gang med en ny it-enhed.
Hvis du for eksempel købte en smartphone, var der en strømforsyning/oplader og et matchende kabel med i kassen af stift, tykt og tillidsindgydende karton.
Sådan er det ikke nødvendigvis i dag. Firmaer kan grønvaske deres klima-glorier ved at spare på tilbehør, som forbrugere allerede har liggende i skuffen.
Du har vel allerede en oplader, som kan tanke din nye smartphone op, og et matchende kabel til dit nye, trådløse tastatur med tilhørende mus er vel heller ikke noget problem?
Godt for både den grønne omstilling og sælgerens økonomi, for i mine øjne virker det ikke, som om besparelserne har gjort alverden for de vejledende salgspriser.
Så er det godt, at laptop-computere som hovedregel kommer med opladere og kabler, som producenten må formodes at stå inde for. Det samme gælder for smartphones med hurtigere lynopladning end normalt.
Men hvis du af en eller anden grund står og mangler et USB-C-kabel og/eller en oplader til noget mere avanceret end et inputredskab eller en billig smartphone, kan det være en idé at gå uden om de allerbilligste produkter i fysiske butikker og online.
Så længe en flad mus kan klare resten af dagen på en kaffepausetids opladning, er det fint med mig.
Men hvis et dårligt strømkabel smelter ned og gør det nødvendigt at skifte hele bundkortet i en laptop, har jeg vist sparet et forkert sted.
Signalement af et godt USB-C-kabel
Med et veludstyret laboratorium, masser af tid og en forstående forhandler er det intet problem at få et sikkert beslutningsgrundlag ved at måle eller prøve sig frem til, hvad et kabel kan præstere.
Mere jordnært kan du på den lange bane spare mere end ved blot at vise handelsplatformene på nettet blind tillid og gå efter de laveste priser.
Træk på andres erfaringer og stol ikke længere på butikker med en Trustpilot-rating på niveau med DSBs, end du kan kaste en elefant.
Et godt sted at begynde er PriceRunner. Du kan få et indtryk af, hvilke brands og forhandlere, forbrugere har søgt på, og du får mange forslag til at forfine din søgning. Kendte mærker og butikker kan være et andet godt udgangspunkt.
For mig har et godt kabel en tillidsvækkende kombination af tykkelse og stivhed. For lidt eller for meget ødelægger alt.
Vær også opmærksom på, at en kompleks stiktype som USB-C bør have en god ”gang”, så stikket klikker diskret på plads og sidder sikkert – uden at kræve vold for at komme ud igen.
Dengang jeg nørdede med og lab-testede dyrt hi-fi, nåede jeg frem til en erkendelse af, at det mest pålidelige måleværktøj til test af lydkvalitet er – en badevægt.
Hvis en forstærker, musikafspiller eller højttaler er bygget som kampvogn, vil den normalt også lyde bedre end grej, hvor massive metal- og træplader er sparet væk og erstattet med blik eller plast.
De syv kabler i denne test har jeg målt og vejet, og lidt er der om snakken.
De tykkeste og tungeste kabeltyper fra anerkendte brands performer generelt bedst, og deres mere robuste konstruktion gør det også realistisk at forvente en længere levetid.
Sådan har jeg testet
Alle min testresultater har jeg samlet i et stort skema, som er opdelt i fem undersektioner. For at opnå en vis konsistens har jeg ikke oversat de engelske tekster fra mine instrumenter og ladet tal stå på engelsk/amerikansk.
1. USB-C eMarker
Som jeg mere udførligt har skrevet i min guide, er mange nyere kabler med USB-C-stik chippet. Det vil sige, at der i det ene – eller begge – stik på kablet sidder en mikro-mikrochip, hvori producenten har indlæst kablets vigtigste specifikationer.
Der findes professionelt, femcifret måleudstyr til at læse denne eMarker-information.
Jeg har anskaffet en lille tester, der måler 36 x 36 millimeter og kan fås for noget under 1.000 kroner. Den kommer fra firmaet ChargerLAB i Kina og hedder Power-Z KM003C.
Den kan måle masser af data på USB-C-kabler og vise de fleste resultater på en computerskærm.
Dog understøtter softwaren (endnu) ikke eMarker-data, så jeg har simpelthen makrofotograferet den diminutive skærm.
Mig bekendt er der ingen officiel kontrol med eMarker-data, men foreløbig er det mit indtryk, at der ikke snydes bevidst på dette punkt.
Dog lader nogle kabelslagere ikke til at have forstået de finere detaljer i specifikationerne. Eller også har de bare taget afslappet på korrekturlæsningen.
2. CrystalDiskMark
De enkelte kablers overførselshastighed har jeg testet ved at bruge software-værktøjet CrystalDiskMark og lade dem læse og skrive på et Western Digital WD_Black SN850X NVMe SSD-drev på 2 TB (terabyte).
Dette drev har en sekventiel læsehastighed på op til 7.300 MBps. Bemærk det store ”B”.
Det står for byte, og da der går otte bit på en byte, taler vi om en maksimal hastighed på 58,4 Gbps. Drevet har jeg installeret i et lille TBU401 aluminium-kabinet fra Acasis, der understøtter Thunderbolt 4 ved op til 40 Gbps.
3. JT-TC66C
Dette typenummer identificerer en meget lille, temmelig billig og noget brugerfjendtlig USB-C-tester, som jeg her benytter til at måle modstand (resistance) i de testede kabler.
Det gør testeren ved at regne på spænding og strøm, når jeg belaster en oplader med en præcisionsmodstand på 4,7 ohm/25 watt monteret på en stor køleprofil.
Den elektriske modstand i de testede kabler varierer fra 0,1 til 0,3 ohm.
Det er problemfrit i forbindelse opladning og drift af de fleste enheder. I min samling har jeg også et tyndt USB-C-kabel på to meter, og det har en modstand på en hel ohm.
Sådan et kabel ville jeg ikke bruge til at føde en kraftfuld laptop eller en skærm på for eksempel 27 tommer eller opefter.
En strøm gennem dette kabel på tre ampere ville give et spændingsfald på tre volt og et effekttab på omkring 25 procent, og det kan måske være nok til at forvirre en smart strømforsyning med PD-teknologi.
4. Treedix Tester
Denne tester til en rund hund er et smart nyt værktøj i min samling.
Den drives af en CR2032 knapcelle eller en ekstern strømforsyning, og når et vilkårligt USB-kabel tilsluttes, viser to striber lysdioder, hvor mange aktive ledere eller kontakter der er i kablet.
Er der kun liv i fem eller syv lysdioder, kan et kabel reelt kun bruges til opladning, men meget langsom datatransmission er dog mulig.
5. Alt det løse
I denne sektion har jeg noteret vægt, tykkelse og længde på hvert af de syv testede kabler.
Kabel 1 og Kabel 2 - de rigtig gode
Bortset fra længden er disse to kabler praktisk talt identiske i både udseende og performance.
De kunne sagtens komme fra den samme fabrik. Begge er mærket med Thunderbolt-lyn og et firtal på de gode stik, og de fungerer helt uden problemer med Thunderbolt 4-portene på min desktop-computer. K
abel 1 har jeg købt på tilbud hos Proshop for 412 kroner.
Kabel 2 var inkluderet i prisen den omtalte Acacis-boks og kan vel findes for omkring 300 kroner i løs vægt.
Kablerne er behagelige at røre ved og meget fleksible, så de er nemme at få til at ligge pænt i holdere eller kanaler.
Kabel 3 - det udmærkede
Dette kabel er fra Goobay og gør et lidt billigere indtryk end de to førstnævnte kabler, ligesom det er lidt stivere. Dette kabel tilhører ikke Thunderbolt-klassen; det kan ”kun” køre USB 3.2/USB4 Gen 2, hvad der sænker prisen til noget under 100 kroner.
Det fungerer helt upåklageligt med min desktops Thunderbolt 4-porte, og det kan både læse og skrive sekventielle data ved næsten 1.900 MBps (15 Gbps).
USB-C-stikkene er lidt strammere, end jeg bryder mig om, på flere af mine enheder.
Kabel 4 - det brugbare
Den store strømkapacitet i de senere USB- og Thunderbolt-generationer har gjort det oplagt at udvikle dedikerede strømforsynings- og ladekabler, som ovenikøbet kan være billigere end fuldt monterede kabler.
Sådan en type er Sandbergs Survivor USB-C-kabel til 129 kroner. Det kan overføre 100 watt (20 V/5 A), og i kraft af solide stik plus en Kevlar-forstærket nylonstrømpe opgives dets trækstyrke til 70 kg.
eMarker-programmøren ser ud til at have været uopmærksom, for ifølge den lille chip kan kablet også overføre data ved hastigheder helt op til 20 Gbps. Det er ikke tilfældet.
Kabel 5 - det bedre end ingenting
Dette kabel var et af mine første med USB-C-stik i begge ender, og jeg har nok fået det sammen med en oplader til en Sony-smartphone.
Kablet er ikke chippet, så jeg ved næsten intet om det, men det er tyndt, smidigt og nemt at have med at gøre.
Hvis du finder et lignende kabel i en rodeskuffe, kan det fint bruges til opladning og drift af mindre strømtørstige enheder, men til data er det temmelig håbløst.
Kabel 6 og Kabel 7 - de tvivlsomme
Disse to kabler har flere ting til fælles. De hedder Ogourd, de har identiske data ved læsning og skrivning på mit SSD-drev, og så har jeg købt dem billigt på handelsplatformen Temu i Kina.
Kabel 6 valgte jeg, fordi det blev markedsført som ”Thunderbolt 4” – dog uden lyn eller anden form for logo.
Kabel 7 vingede jeg af, fordi det ser næsten lige så godt ud og er endnu billigere – 47,71 kroner. Shop som en milliardær…
eMarker-udlæsningerne ser egentlig ganske tilforladelige ud, selv om der ikke står noget Thunderbolt ved Kabel 6.
Det havde jeg vist heller ikke ventet. Ifølge chippen skal Kabel 7 være tre meter langt, men pyt.
Da jeg ville teste kablernes læsning og skrivning via min desktops ægte Thunderbolt 4-porte, registrerede min computer med begge kabler, at en ny enhed var blevet tilsluttet, men den nægtede at kendes ved forbindelserne.
På toppen af desktoppen har jeg en USB-C-port, og via den kunne jeg læse og skrive ved lige over 1 GBps (8 Gbps) – omkring en tredjedel af farten på en ægte Thunderbolt 4-forbindelse.
Det vil sige, at Kabel 3 fra GooBay faktisk er et bedre køb end i hvert fald Kabel 6.