Den franske it-virksomhed Atos med 105.000 ansatte på verdensplan har sikret en investering på 1,675 milliarder euro – 12,5 milliarder kroner. Og det er mildest talt en tiltrængt kapitalindsprøjtning.
For de mange milliarder skal ikke bruges på hverken vækst, ekspansion eller udvidelse af produktporteføljen.
Pengene skal derimod hældes direkte ned i Atos’ milliarddyre gældshul, der ifølge Fortune, lyder på 3,65 milliarder euro – altså over 27 milliarder kroner. Og disse gældsposter forfalder i 2025, hvorfor Atos længe har befundet sig på kanten mod konkurs.
Mere konkret skal milliarderne bruges på at omstrukturere Atos’ gæld gennem en såkaldt ”lock-up-aftale” med en gruppe banker og obligationsejere, der tegner sig for mere end 50 procent af Atos’ kreditorer.
En ”lock-up-aftale” betyder, at ejerne i et selskab accepterer, at de i en periode ikke må sælge deres ejerandele i selskabet – også kaldet for lock-up perioden.
Aktien stiger 22 procent i dag – men er faldet 98 procent på fem år
Atos-aktien stiger 22 procent på nyheden i dagens handel og koster i skrivende stund 1,3 euro.
Dagens stigning kan dog ikke engang betegnes som et plaster på såret for Atos-aktien, der har tabt stort set al værdi, siden den kostede over 80 euro i 2020.
I forbindelse med den nye kapitalindsprøjtning siger Atos, at de også har sikret en midlertidig finansiering på 800 millioner euro, hvoraf 450 millioner euro allerede er tilgængelige, hvilket giver dem den nødvendige likviditet til at finansiere deres forretning, indtil den finansielle omstruktureringsplan er afsluttet.
Atos siger samtidig, at selskabet fortsætter som et uafhængigt selvstændigt selskab efter afslutningen af den finansielle omstrukturering.
"Bestyrelsen vil fortsat bestå af et flertal af uafhængige bestyrelsesmedlemmer, og visse kreditorer vil have ret til at foreslå udnævnelse af medlemmer og/eller observatører," skriver Atos i en pressemeddelelse.
Atos, der har haft fem CEO's på to et halvt år, forventer desuden, at en ny ledelse vil blive annonceret efter afslutningen af omstruktureringen, som forventes at finde sted i slutningen af 2024 eller i begyndelsen af 2025.
Hvad er der gået galt for Atos?
Atos blev grundlagt i 1997 ved en sammenlægning af flere it-leverandører og har gennemgået mange forandringer i årenes løb.
Selskabet har desuden foretaget en lang række opkøb gennem årene, heriblandt Siemens IT Solution and Services i 2011, den franske supercomputerleder Bull i 2014, Xerox ITO samme år og den amerikanske aktør Syntel i 2018.
Opkøbene og Atos' vækst fik selskabets markedsværdi til at toppe på 103 milliarder kroner i 2017, og i 2022 havde selskabet en omsætning på næsten 83 milliarder kroner.
Atos har været en af hovedsponsorerne ved det netop afsluttede EM i fodbold, hvor selskabets navn har fremgået på et væld af reklamesøjler under slutrunden i Tyskland. Det er bemærkelsesværdigt i en periode, hvor Atos befinder sig i den største krise, selskabet nogensinde har været i.
Siden markedsværdien toppede på 103 milliarder kroner i 2017, er den i dag faldet til små 3,2 milliarder kroner. Det skyldes en række fejltrin, herunder et mislykket opkøb af den amerikanske konkurrent DXC Technology i 2021.
Samme år mistede Atos mere end 7,5 milliarder kroner i markedsværdi, efter at virksomheden afslørede, at revisorer havde fundet regnskabsfejl i to af dens amerikanske enheder.
Desuden har de mange omrokeringer i Atos’ topledelse svækket investorernes tillid de seneste år.
Den største fejl må dog være, at Atos har været meget sent ude i forhold til at begynde omstillingen mod cloud, hvilket er medvirkende til, at de er endt i den suppedas, de nu plasker rundt i langt bag konkurrenterne.
Atos har cirka 70 medarbejdere i Danmark på hovedkvarteret i Albertslund uden for København.