Artikel top billede

(Foto: Felice Wölke/Unsplash)

Meta må droppe nyt datacenter efter fund af sjældne bier

Facebooks moderselskab, Meta, må droppe sit nye nukleare AI-datacenter efter et fund af bier.

Meta må droppe et atomdrevet AI-datacenter.

Det sker efter, at der i området, hvor centret skulle have været bygget, er blevet fundet sjældne bier.

Det skriver Financial Times.

Ifølge avisens kilder havde Meta en aftale klar med et lokalt atomkraftværk, som skulle levere strøm til datacenteret, og der var udvalgt et særligt område, hvor det skulle ligge, men nu er det droppet, efter bierne blev opdaget i området.

Meta fortsætter med at undersøge nye muligheder for at bygge nye datacentre for at kunne følge med AI-konkurrenterne Microsoft, Amazon og Google.

Bierne har skabt frustration hos Mark Zuckerberg, stifter og CEO hos Meta, eftersom han ifølge mediet er under pres fra investorer for at følge med konkurrenterne, og fordi Zuckerberg ikke er tilfreds med mulighederne for at udnytte atomkraft.

Meta var ellers tæt på at blive den første af de store techvirksomheder til at have atomdrevet AI.

Det fremgår blot, at datacentret skulle have ligget i USA, men mediet skriver ikke konkret, hvor det skulle have ligget.