Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så fik vi regeringens udspil oven på sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, hvor nedlæggelse af region Sjælland og 17 nye sundhedsråd naturligt nok løber med meget af opmærksomheden.
I Dansk IT fokuserer vi dog mere på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal videreudvikles og understøttes digitalt.
Her ser vi grund til at advare mod centralisering som et slags vidundermiddel i sig selv. Det gælder i højere grad om at finde den rette balancen mellem centralisering og decentralisering.
Tidligere direktør for Sundhedsdatastyrelsen Lisbeth Nielsen udtrykker i et interview med Altinget en berettiget skepsis over for en populær kommissionsanbefaling fra juni 2024 om at strømline digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen gennem centralisering og national styring.
Vi deler hendes bekymring.
I Dansk IT har vi de seneste 15 år argumenteret for en centralisering af udvikling og drift af den offentlige sektors digitale fundamenter.
Men vi har samtidig advaret om, at denne centralisering ikke må tage overhånd, for den skaber også afstand til dem, der kender den operationelle virkelighed.
Det er dem, som skal bruge og betjene systemerne hver dag, og her er øget afstand ikke hensigtsmæssig – tværtimod. Vi har brug for deres viden og erfaring.
Vi kan centralisere meget
Men lad os endelig centralisere de digitale fundamenter – herunder den rå infrastruktur, sikkerhedssystemer (som MitID), Digital Post, grunddata og de mange registre der holder styr på vigtige samfundsdata.
For eksempel CPR, CVR og matrikeldata, men også transaktionsregistre som eIndkomst, eFormue og Datafordeleren, som gør det muligt at regulere på tværs af ressortområder.
Ser vi på sundhedsområdet er der også en række digitale fundamenter, hvoraf flere allerede i dag er fælles og udvikles/drives centralt, hvilket giver god mening.
Det gælder både basal infrastruktur som for eksempel Sundhedsdatanettet og løsninger som Sundhed.dk, Sundhedsjournalen og Det Fælles Medicinkort.
Gode løsninger, der i fællesskab giver borgere og klinikere nem adgang til journaldata og aktuelle oplysninger om medicinering. De sikrer også, at data kan flyde på tværs af det samlede sundhedsvæsen.
Det vil også give god mening at centralisere indsatser omkring standardisering, certificering og national it-arkitektur på sundhedsområdet, som i dag ligger hos både Sundhedsdatastyrelsen og Medcom, men hvor der også løftes opgaver af KL, Kombit og i fællesregionalt i regi Regionernes Sundhed-IT.
Digitale fundamenter tjener en helhed ved at gøre samfundet mere effektivt.
Men lige så vigtigt baner de også vej for nemmere og mere målrettet digitalisering på lokalt, decentralt niveau, fordi man så kan trække på centrale services, der løser en del af opgaven.
Urealistisk at tro
Når vi i Dansk IT argumenterer for en opdeling i centraliserede digitale fundamenter og decentrale digitaliseringsløsninger, er det netop med mange af Lisbeth Nielsens pointer for øje.
Det er urealistisk at tro, man kan digitalisere “det hele” fra centralt hold. Hertil er verden blevet for kompleks.
Og nok så væsentligt – man kommer til at fjerne ansvaret for den forretningsmæssige ledelse fra de lokale parter. Dem, som brugerne kan gå til, når noget ikke virker eller er uhensigtsmæssigt.
Dem, som brugerne kan sparre med og give input til, når der skal udvikles nyt eller forbedres.
Vi må ikke glemme, at sundhedsvæsenet i dag er digitalt. Der er hundredvis af systemer på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.
De er etableret og implementeret tæt på virkeligheden, hvor det kliniske personale og patienter er til stede.
Innovation er decentral i sin natur, og hvis man kunstigt forsøger at centralisere den, så dør den.
Som Lisbeth Nielsen siger: ”Det der med at sidde i en central organisation og tro, at man kan styre et medicinmodul i Region Sjælland, er jeg skeptisk overfor. At drive dem er et kæmpe arbejde, og det kræver, at man er tæt på brugerne og den kliniske udvikling”.
Vi advarer
I Dansk IT vil vi derfor gerne advare mod at forsøge at foretage en ubalanceret centralisering med henblik på at tvinge en harmonisering eller konsolidering igennem.
Konsolideringen sker jo allerede: Siden 2009 er vi gået fra tolv til to elektroniske patientsystemer på hospitalerne, fra fjorten til fire leverandører af journalsystemer til praktiserende læger.
Og der er mange andre systemer i både regioner, kommuner og almen praksis, som offentligheden ikke hører om, men som allerede i dag bliver konsolideret eller anskaffet i fællesskab.
Det sker i takt med, at de gode og innovative løsninger modner, og parterne selv indser, at der er potentiale i at gå den fælles vej.
Omvendt må vi også pointere, at der skal være grænser for, hvor meget vi skal harmonisere og konsolidere.
Går vi for vidt, får vi monopol, konkurrencen dør, systemerne stivner, og så er vi da for alvor gået i den forkerte retning. Den rigtige vej er at finde en optimal balance.
Helt anderledes forholder det sig med de digitale fundamenter.
De kalder på centralisering, fordi deres formål er at fremme og effektivisere digitaliseringen decentralt ved at danne grundlag for digitale services. Men også fordi vi kun har brug for ét fundament af hver slags.
Hvad skal vi med tre konkurrerende MitID’er eller fire udgaver af Medicinkortet?
Digitale fundamenter kræver langsigtede strategier, masterplaner og et stærkt styringsmæssigt mandat.
Fokus på værdien
Et digitalt fundament giver ofte først værdi, når det er gennemført fuldt ud. På samme måde som en bro. En kvart Storebæltsbro skaber ingen værdi.
Men når man digitaliserer decentralt, er det lige omvendt. Så gælder det om at digitalisere i etaper og åbne muligheder for at blive klogere undervejs. Så længe man blot sørger for at skabe samfundsværdi løbende.
Vi er enige med Lisbeth Nielsen: Start med de lavthængende frugter. Grib det uudnyttede potentiale i at få samlet en række af de tværgående organisationer, som i dag bidrager til de digitale fundamenter på sundhedsområdet.
For eksempel MedCom, Sundhed.dk, de fælles platforme og systemer som Den Nationale Service Platform (NSP), den telemedicinske platform (FUT), Det Fælles Medicinkort, Sundhedsjournalen og alle de andre fælles komponenter. En samling vil øge effektiviteten og skabe fælles retning, som kan fremme decentral digitalisering.
Når vi kigger på tværs af landet, er det danske sundhedssystem bedre end sit rygte, så pas på med at tro, ensidig centralisering af sundheds-it er løsningen.
Et forsøg på at samle alle systemer i én organisation vil fejle. Digitalisering skal drives af forretningen – ikke af it-organisationen. Derfor bør centralisering og decentralisering gå hånd i hånd i en national styringsmodel.
Hæv blikket over, at to regioner har udviklet en app til næsten samme formål. Er det et reelt problem i et større perspektiv? Et det ikke snarere udtryk for vilje og virketrang, der fører til mere innovation og udvikling?
Over tid vil den bedste af dem vinde. Brug det ikke som en snæversynet anledning til at vride armen om på decentral innovation.
Sæt den fri – find den rette balance.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.