Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Go’ fredag!
Fru Sonja & jeg drog til Stockholm tidligt i morges med SAS, som er blevet forbløffende meget bedre meget hurtigt efter konkurs og tilladelse til rekonstruktion (som de jo har i USA, og som fungerer virkeligt godt).
Deres app er meget bedre, deres tilbud om opgraderinger er til at forstå og betale, deres budskaber er klare, deres priser som regel forbløffende gode, og der er i det hele taget alle tegn på, at mennesker med de rette idéer endelig har fået lov, fordi de har ryggen mod muren.
Derfor er vi pist væk over samtlige bjerge, når denne klumme udkommer, og sidder formentlig et sted i Gamla Stan med en kold øl (de har forbløffende mange og gode mikrobryggerier i Sverige nu) og nynner ABBA-sange, eller hvad man nu gør på en dejlig sommerdag i Stockholm.
Glad musik
Jeg har sat mig for i denne klumme at sørge for, at I ALLE er i topfesthumør op til weekenden og næsten ikke kan sidde eller stå stille på vej hjem fra storrummet og de to skærme.
Vi starter med en nyudgivelse fra selveste Pet Shop Boys. Jeps, EP’en “Furthermore” er på Spotify fra den 17. maj, og den indeholder nogle disko-så-det-vil-noget-versioner af Heart, Being Boring, Always On My Mind og It’s A Sin.
Så er man dæl’me igang! “She was never bored mainly because she was never boring”.
Man KUNNE også, for at fejre, at jeg ikke laver ulykker i København i denne weekend, gå direkte til en ret geniale video med Orup, der fremfører den kæmpefede sang “Stockholm” i 1991 til en “Grammisgalan” på svensk TV.
Jeg kan røbe, at Orup selv står med VIDT skrævende ben og ikke rører fødderne ud af stedet under hele sangen, mens tre langbenede, synkrone, stramtkjolede, sortstrømpede kvindelige violinister ender med at stå på hver sin stol med buen i munden, mens den ene bukker sig langt bagover…. Det er ret sjovt at se, hvad der var moderne i 1991.
Men sangen ER stadig helt fantastisk, og man bliver bare så glad:
Orup - Stockholm (Live Grammisgalan 1991)
Og hvis I virkelig mener det alvorligt og for alvor vil op i gladgearet til weekenden, så gå herhen og oplev tre fede svenskere give den gas på TV2, komplet inkl. et herrekor i tux:
Glenmark Strömstedt Eriksson - En Jävel på kärlek
og slut så passende af med et andet af deres hits:
Glenmark Strömstedt Eriksson - Stanna värden en stund
Jeg garanterer, at alle nu er i godt humør efter at have hørt disse tre skønne sange fra et land, der ganske uhæmmet bare kan lide god popmusik og ikke gider skamme sig over det.
Og dét, mine binære IT-læsere, bringer os til den del af klummen, som jeg har glædet mig allermest til at skrive:
MGP’s vindersang 2025 er klar!
Jeg får mails hver uge fra læsere. Det er fantastisk, og det kan redde mangen en dag med DJØF-nyheder. Men alligevel: Der er mails fra læsere, og så er der mails fra læsere. PJ skrev nemlig følgende:
“I dit sidste indlæg skriver du om MGP og leverer noget AI-genereret sangtekst:
Vi danser ud i sommernatten, under stjernerne så klart,
hånd i hånd går vi mod drømmene, hvor alt synes muligt i fællesskabets ånd.
Lyset fra månen guider os, på en rejse uden kort,
med et smil, der lyser op i mørket, følger vi musikkens hjerteslag.
Ved hjælp af websitet udio.com kan man heldigvis hurtigt levere en sang, der ville være en sikker vinder til næste år. Jeg har vedhæftet en mp3, der kan dokumentere dette…”
Og det SKAL jeg da lige love for, at PJ gjorde. Lyt selv her:
Det bør stå klart for alle nu, at vi kan vinde det her hejs næste år. Jeg fandt teksten til det danske bidrag i år her: SAND og så promptede jeg GPT4o:
“Based on these lyrics plus the lyrics that you made for me some days ago, I want you to write a happy, abba-style song in danish that can win the european song contest in 2025:
Og den leverede:
Vers 1:
Vi danser ud i sommernatten, under stjernerne så klart
Hånd i hånd går vi mod drømmene, hvor alt synes muligt i fællesskabets ånd
Lyset fra månen guider os, på en rejse uden kort
Med et smil, der lyser op i mørket, følger vi musikkens hjerteslag
Chorus:
Sammen kan vi alt, når vi danser natten lang
Lykken findes her, hvor vi hører hjemme
Livet er en fest, med kærlighedens sang
Vi synger højt og frit, under månens skær
Vers 2:
Sommerbrisens milde kærtegn, får os til at flyve højt
Ingen bekymringer, kun latter, vi lever her og nu
Farverne danser om os, som et magisk lysshow
Med en glæde, der stråler, vi mærker hjertets tro
Chorus:
Sammen kan vi alt, når vi danser natten lang
Lykken findes her, hvor vi hører hjemme
Livet er en fest, med kærlighedens sang
Vi synger højt og frit, under månens skær
Bridge:
I nat er vi uovervindelige, intet kan holde os tilbage
Vores drømme flyver frit, som stjerneskud på himlen
Vi fejrer livet, sammen, hånd i hånd
Kærlighedens melodi, vores hjertes bånd
Chorus:
Sammen kan vi alt, når vi danser natten lang
Lykken findes her, hvor vi hører hjemme
Livet er en fest, med kærlighedens sang
Vi synger højt og frit, under månens skær
Og GPT4o hamrede lige budskabet ind med denne afsluttende bemærkning:
“This snippet captures the joy, unity, and celebratory spirit typical of an ABBA song, with a Danish twist perfect for Eurovision.”
Udio.com, som jeg nu kender takket være PJ, kan kun give mig 32 sekunder i gratisudgaven (helt fair), så jeg hører gerne fra folk, der har mulighed for at få sat vindersangen 2025 op med al lyrikken.
Jeg foreslår, at den får titlen Dansesang. Jeg kan 110 procent føle, at vi vinder med den.
Om lidt bliver her stille…
… som Gasolin sang. Og det blev der også på Herlev Hospital, da strømmen gik og nødstrømmen derefter gik. En hård, kynisk, velinformeret læser med en forfærdelig humor skrev følgende til mig:
“Vi har jo Kalvebod deklarationen – ”nogen” burde opfinde MogensTesten™, hvor man først kobler direktøren / dep chefen til en dialysemaskine og så slukker for bystrømmen. Bare så der kommer noget på spil, når det skal reetableres
“MogensTesten”... Det kan jeg lide!
Men nu bliver vi ved emnet, nemlig Herlev Hospital, der mistede både “by-strøm” og nødstrøm - og så har jeg flyttet “MogensTesten”, og eksempler på denne, til PS’et sidst i klummen.
Altså: Tilbage til Herlev Hospital:
Weekendavisen har skrevet en god artikel om det, og den kan høres gratis og oplæst her:
- og vi havde i øvrigt tredje møde i Kalvebod Brygge-Deklarations-udvalget i går, torsdag, og vi skal nok gøre vores for at redde Danmark!
Anders Kjærulf, der er med til at lave deklarationen, sendte os andre en artikel forleden, hvor en ret seriøs og erfaren hollænder, Bert Hubert, fortæller, at det ikke rigtigt nytter noget, at vi er dybt afhængige af cloud-leverandører fra Nordamerika og support til det hele fra Asien (hvor de fleste lande er venner med Rusland).
Én af hans bedre passager er dette:
“It might be nice if you have a few people on the board that actually know what a computer does. And this is one of the main reasons why this is happening. Our decision-making in Europe… is incredibly non-technical. So you can have a whole board full of people that studied history and art and French, and they sit there making our cloud decisions. And they simply don’t know.”
Hvis der findes et ord for det fænomen, at folk uden reel viden om et emne tager vigtige beslutninger, baseret på deres uvidenhed, hører jeg gerne om det. Mange problemer kan uden tvivl spores tilbage til et rum fyldt med en whiteboard, HUMBAS’er og cand.polit.’er.
Læs og græd og smil (hans slides er sjove):
Han påpeger, meget logisk, at det ikke er en RIGTIG backup af en digital tjeneste, hvis backup’en også er digital (“Hvis vores mailsystem bliver hacket bruger vi WhatsApp”).
Måske skal vi skynde os at få et overblik over, hvad vi havde af nødplaner og backup’er under den kolde krig, inden alle fra den tid har fået Alzheimer.
Heldigvis står verden ikke stille.
Vi danskere skal også have nogle krigsskibe, dvs. vi skal have en flåde igen. Til det formål har man sat Rederiforeningens formand (dét er sjovt!) i spidsen for et militært-industrielt kompleks, der består af f.eks. DI, og så har man konkluderet i en rapport, at der er tre mulige scenarier for produktion af krigsskibe i Danmark.
De involverer naturligvis alle tre, at der udvikles noget magisk, ukendt, robot-teknologi, for at bygge krigsskibe i Danmark. Men frygt ikke, thi som hun siger: “De har lavet nogle interessante eksperimenter med robotter på SDU.”
Det fjerde scenarie, nemlig at vi køber nogle krigsskibe fra andre lande, er selvfølgelig ikke med i planen. Vi er Danmark. Yes, we can, som Byggemand Bob sang.
Podcasten Frontlinien med Olfi-manden Peter Ernstved i spidsen tog en grundig snak om dette, inkl. en komplet oversigt over samtlige danske krigsskibe (den del af udsendelsen tog meget lidt tid): Jeg et skib mig bygge vil
AIaiai
Kan I huske (sikkert ikke, men det var et forsøg værd), at jeg nogle gange har skrevet, at de, der er så forskrækkede over AI’erne og ChatGPT’erne, hovedsaligt oplever dødsangst, fordi de kigger på et (DJØF-)spejl? At al dens bullshit ligeså godt kunne komme fra vores Powerpoint- og Word-fortryllede hær af DJØF’ere og ledere uden ledelsesansvar?
Well, Anders Søgaard, en filosof & datalog, der for tiden gør lykke rundt om til konferencer, har sat nogle meget bedre ord på samme observation, og han er til tider tæt på at være AI’ens svar på Svend Brinkmann.
Lone Frank, der fortæller, at hun ikke selv kan finde på noget som helst at bruge en AI til, har haft ham i studiet, og det er fantastisk at lytte til:
Anders Søgaard mener, at grunden til, at AI’er er populære samtalepartnere hos mange, er, at de rent faktisk er meget bedre samtalepartnere end de fleste mennesker. Og dét fik mig til at tænke, så nu kommer der et vaskeægte rant fra min side:
/RantBegin
Det er tankevækkende, at mange mennesker føler sig hørt, lyttet til, og forstået i højere grad, når de taler med en AI, end når de taler med rigtige mennesker. Det er vel kun fordi, at de fleste har glemt samtalens regler og kunst, det vil sige hele idéen om, at en samtale kræver, at man lytter til dét, den anden part siger, i stedet for blot at vente på muligheden for at afbryde vedkommende og fortælle noget, der ligger én mere på sinde. I den forstand er en kunstig intelligens trænet til reelt at høre efter, hvad der bliver sagt og svare på det. Det må være dejligt for de fleste mennesker at opleve. Og måske kan vi alle lære noget af at tale med en høflig og beleven partner, AI eller ej.
/RantEnd;
Efter sommerferien er det LA Frederiksbergs intention at lave en aften i Rådhuskælderen om AI, hvor jeg måske, med mindre jeg laver endnu en nøgenvideo inden da, skal være moderator. Hvis den her AI-fyr Anders Søgaard kunne komme med, ville selv jeg komme til arrangementet.
Det sidste var en skjult hentydning til Groucho Marx’ opsigelse af sit medlemsskab af en fornem klub: “Please accept my resignation. I don’t want to belong to any club that will accept me as a member.”
En interessant artikel i The Economist (“Todays LLM’s are impressive. Together they will be formidable”) diskuterede samarbejdende AI’er, dvs. at tre gratisversioner af ChatGPT f.eks. blev sat til at “rydde miner” (virtuelt) for DARPA i USA, som har det med at lave ret avancerede ting.
Det gik ret godt. På et tidspunkt tog én af dem kommandoen og bad de andre hjælpe, hvorpå den ene hjælpe-AI foreslog brugen af den røde skruetrækker.
Når AI’er udsættes for hinandens input, kan de blive gode sammen, ligesom mennesker. De kan også hjælpe hinanden med at komme rundt om de sikkerheds-ting, man har lagt ind i dem, og på den måde “jail-breake” AI’er til at sige uhøviske og meget lidt politisk korrekte ting. Ligesom mennesker organiseret i en Facebook-gruppe.
Så det dér trick, jeg tidligere har nævnt med at lade forskellige AI’er “battle”, dvs. fact-checke hinanden, forbedre hinandens svar, osv., kan virkelig bruges til noget, hvis man lader dem arbejde i flok og give hinanden input automatisk/programmatisk.
Det minder mig om et citat, som jeg TYDELIGT kan huske fra Jurassic Park, men som ingen andre kan huske eller finde: “They are hunting in packs, and they are learning”.
En af Weekendavisens medarbejdere lavede i øvrigt en HEL podcast, hvor han interviewede den nye version af ChatGPT (4o). Den får en del skældud af journalisten, men håndterer det fint, og ender med at skyde skylden for hele balladen i Gaza på Israel - sekunder før journalisten løber tør for ressourcer og må afslutte udsendelsen: Mød Charlie
Dét er i øvrigt grunden til, at jeg fortsat betaler for ChatGPT, selvom den nye gratisversion faktisk kan det samme som betalingsversionen: Flere ressourcer og man kan lave sin egen GPT (det kan man ikke i gratisversionen).
Det var alt. Hilsener fra mig (i Stockholm) til jer alle. Må jeres weekend blive vidunderlig, og gør IKKE som en kollega, der forleden begav sig ud i haven, gled på græsset og brækkede benet. “Kun en tåbe frygter ikke haven”, som Søsportens Sikkerhedsråd ikke sagde for mange år siden. Bliv siddende i jeres stol og nyd kølige, smertestillende drikke. Skriv meget gerne til mig på mogensxy@gmail.com - jeres input til mig gør mig meget mindre afhængig af AI’erne.
PS: Så er det tid til MogensTesten, som jeg nævnte ovenfor.
Jeg SMS’ede forleden med en god ven om ulovlighederne og finterne begået af embedsmænd i diverse ministerier. Min ven har lidt erfaring med statslige organisationer, og vi kom ind på en uskik, der bruges mere og mere i styrelser og ministerier: Telefoniske beskeder, der ikke dokumenteres i et lovpligtige telefonnotat.
Uden et notat er det svært for andre at finde ud af, hvad der egentlig er foregået. Når journalister beder om aktindsigt, er svaret selvfølgelig, at der ikke er noget at komme efter. Passér gaden.
Min ven sagde videre, at “telefon-finten har været brugt i mange år. Særligt blandt chefer.” Av. Han fortsatte med at nævne andre eksempler, og kaldte det “Bureaukraternes underløben af retsstaten - og selvfølgelig er ministrene vidende. Man begynder at forstå de der konspirationsteoretikere. “Systemet” er i hvert fald ikke til for folket”.
Jeg tror personligt IKKE, at ministrene altid er vidende om det. Departementschefer kan helt selv finde på at indføre ikke-notat-pligt for telefonsamtaler, f.eks. (true story). Men jeg kan sagtens have uret deri.
Jeg tror til gengæld, at embedsværket til alle tider har lavet alskens “tricks” a la det vi ser for tiden med løgne, snyd og fedtspil (også kendt som “forvaltnings-kunst”). Måske ikke i samme omfang (der er SÅ mange flere kommunikations-, lobbyist-, spindoktor- og koordinator-stillinger i det offentlige nu om dage, og noget SKAL de jo lave), men det har nok altid eksisteret.
Fristelsen til at skrive noget, der opfattes som et JA af dem, der helst vil høre det, og som et NEJ af dem, der foretrækker det, har nok altid været svær at modstå.
Men tilbage til MogensTesten, dvs. en metode til at sikre, at departementschefer, styrelsesdirektører og andre ansvarlige faktisk sørger for, at der ikke laves smarte tricks for at narre de folkevalgte og alle dem, der har valgt dem:
Man kunne sætte departementschefen fra Miljøministeriet og direktøren for Fiskene til at fange deres egen mad i et dansk farvand i en uges tid - og hvis de ikke fanger noget, så får de bare ikke noget mad. Eller lade dem leve af alt det, der (ikke) er tilbage på havbunden, når fiskernes jernbaneskinner af nogle bundtrawl har ødelagt alt takket være en komplet ulovlig “godkendelse”/”vejledning” med tilbagevirkende kraft.
Man kunne lade de lyvende embedsmænd i Miljøstyrelsen (dem, der lavede “vejledninger” til kommunerne, så EU ikke fik nys om deres løgne og svindelnumre) smide deres børn ud på dybt vand ved Cheminovas ulovlige udledning og lade dem sluge lidt af det godkendte kvalitetsvand.
Eller lade dem tage nogle festlige undervandsbilleder til familiealbummet eller festsangen nede ved Agersø og smålandshavet, hvor Miljøministeriets embedsmænd igen-igen har ladet en totalt ulovlig udledning af nordmændenes lort fra deres olieproduktion blive FORØGET, mens miljøministeren kunne fortælle, at man skam havde stoppet det - uden at nævne de snedige ting de gjorde bag ryggen på befolkningen, så det kunne fortsætte. Og ja, Mogens Heunicke løj os også op i vore åbne ansigter.
Hvis I orker det, så er DR’s afsløring af deres lyven op dokumenteret her: ViHofsnogeErBareKlogere
Man kunne lade Pernille, der er den reelle Forsvarschef i Danmark, stå på dækket af et dansk krigsskib i Rødehavet, mens det bliver angrebet. Evt. lige foran kanonen, så hun får de 33 procent granatfusere, der kun lige kan klare at plumpe ud af røret, og selvfølgelig ikke kan eksplodere, i hovedet.
Sådan noget ville nok stemme sindet til alvor, som min gamle matematiklærer Friberg sagde.
Der er SÅ mange muligheder for at lave en MogensTest. Bare tænk på lobbyist-organisationen for vore 7.000 bønder, der ejer 72.5 procent af al dansk jord…
Tak til min kyniske læser for idéen.
Jeg tager meget gerne imod flere gode idéer på mogensxy@gmail.com.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.