Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
På Dansk Industri’s (DI) årsmøde for nylig hørte jeg Klaus Holse (nuværende bestyrelsesleder i DI’s hovedbestyrelse).
Han opfordrer virksomheder til at komme i gang med AI. Skru ned for governance og udrulningsplaner. Bare afsted.
Det er jeg egentlig ganske enig i.
Men jeg kan også se de mulige forbistringer for en teknologiledelse (CIO, CDO, CTO), når hver eneste medarbejder kører derudaf i sin egen rytme.
Hvor bliver optimeringen, valideringen, risikostyringen og erfaringsudvekslingen af?
Lige nu er svaret, at vi må erkende hvor meget generativ AI er et alment forbrugerrettet produkt.
AI påvirker vores opgaveløsning fra opgave til opgave. AI erstatter ikke roller eller hele erhverv i ét snuptag. I hvert fald ikke endnu.
Derfor er vores individuelle parathed, vilje og en vis sjat af tilfældighed afgørende for, om vi høster erfaring med AI.
AI tager altså ikke nogens job. Det gør mennesker, som kan bruge AI.
Vores debat om AI går derfor også galt i byen, hvis den handler om højstemte og generelle betragtninger om forholdet mellem menneske og maskine eller nationaløkonomiske forudsigelser om teknologidrevet arbejdsløshed.
Allemandseje
De metoder og teknologier, som udgør AI, har reelt en del år på bagen.
Det er kombinationen med chatbotten, som for alvor har boostet opmærksomheden og brugen af AI. Generativ AI er blevet allemandseje.
Uanset om du bruger ChatGPT fra OpenAI’s hjemmeside eller om din virksomhed har stillet Microsofts CoPilot til rådighed for dig som en app, så er det et individuelt valg, om du rent faktisk bruger den til at løse dine opgaver.
Jeg bruger selv CoPilot til brainstorming, opsummering og vidensindsamling.
Og nu har Google lanceret en service, som ”oversætter” en fagtekst på måske 50-100 sider til en podcast med to værter. Det kommer jeg da helt klart til at bruge på køreturen.
Men selvfølgelig har det også en bagside. Forleden så jeg en kritisk replik på LinkedIn om, at man kan ”lugte” på et opslag, om det er skrevet af en chatbot og ikke et menneske.
Det fnugfrie og upersonlige og på-den-ene-side-og-på-den-anden-side-agtige afslører den automatiserede tekst.
Støj eller signal?
Når Mærsks topleder Vincent Clerc bliver spurgt om, han har et godt råd at give til andre ledere, så taler han om forskellen på støj og signal.
Han ser det som en helt afgørende skelnen at kunne se forskel på ligegyldig støj og vigtige signaler.
Hvis man katalogiserer vigtige signaler som støj, risikerer man at betale en høj pris i fremtiden. Omvendt kan man ikke reagere på alle signaler, så her er en vigtig kerne af ledelse. Hvad vi tager ind og styrer efter er vildt afgørende.
Graden af støj er vokset kolossalt i de seneste årtier og generativ AI har jo helt sikkert givet den udvikling et eksponentielt boost.
Hvad kan ledere gøre?
Det har overrasket verden, at AI skulle komme på alles læber som et personligt produktivitetsværktøj og ikke som en nøje udrullet og strategisk udtænkt virksomhedsløsning.
Mange af os, som i årtier har arbejdet med data, analyse og ledelsesinformation, ville have gættet på det sidste.
Det kommer først i næste fase, når vi som medarbejdere kommer til at tale med virksomhedens datagrundlag i mere lukkede miljøer, og hvor en række processer bliver mere automatiserede og intelligente.
Hvordan kan vi som ledere tænke og agere, så vi positionerer virksomheden til denne næste fase? Jeg tror, at vi skal være meget skarpe på at finde skellet mellem meningsfuldhed og meningsløshed set fra et medarbejdersynspunkt.
Den generative AI spiller ind på kontor- og vidensjobs, som ikke traditionelt har være udsat for potentiel teknologidrevet disruption i denne størrelsesorden.
I industrien førte mange robotter til færre opgaver og mere ensidige funktioner for arbejderne på fabriksgulvet.
Det kan gå begge veje med AI på kontoret. Men går man efter en automatiseret effektivitet, der reducerer den menneskelige meningsfuldhed, så taber man hurtigt både innovationskraft og medarbejderressourcer.
Det effektive er altså alligevel ikke effektivt, hvis det skaber meningsløshed for medarbejdere.
Fokus på meningsfuldhed
Vi må indse, at generativ AI breder sig gennem individuelt initiativ og motivation. Vi er kun lige ved at lære teknologien at kende, og som virksomheder kan vi skabe skabe mere eller mindre gode rammer for at forstå, styre og dele denne erfaring.
Her skal vi fokusere på, hvad der er meningsfuldt og værdifuldt for os selv og vores kolleger. Hvis nogen finder en smart måde at løse opgaver på, så skal vi have den til at brede sig, og vi skal afdække potentielle risici.
Jo bedre vi er til dette, jo flere og bedre ideer får vi til at træde ind i næste fase.
Når AI måske bliver en virksomhedsløsning på vores egne data, hvor vi differentierer os på markedet.
Markedsandelene rykker sig ikke radikalt på grund af sparede timer på opgaveløsningen drevet af individuel brug af CoPilot, ChatGPT eller en tredje AI-bot.
For langt de fleste er det nu, vi kan forberede os kulturelt og organisatorisk på et kommende AI-drevet teknologispring, som vil have kraft til for alvor at ændre vores arbejdsliv.
Derfor er jeg enig med Klaus Holse: Ud over stepperne nu!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.