Svenskere høster på ESDH i Danmark

Det svenske selskab Readsoft har fremgang i datterselskabet af samme navn på dansk grund. En blanding af helt store, mellemstore og små private virksomheder og offentlige institutioner sikrer vækst på over 20 procent i seneste regnskab ? og væksten fortsætter, siger direktøren.

Readsoft, dansk datterselskab i den svenske børsnoterede koncern af samme navn, har jævn og stabil vækst på omkring 20 procent på salg af software til elektronisk dokumenthåndtering.

Omsætningen er i seneste regnskab steget fra 17,1 millioner kroner i 2003 til 20,8 millioner kroner i 2004.

Årets resultat før skat ender som året før på lige omkring en rund million.

En del af væksten er drevet af én storordre til unavngiven stor dansk transportvirksomhed, mens den generelle vækst er mellem 10 og 15 procent, oplyser administrerende direktør Bjørn Heidemann.

- Vi vokser stille og roligt, og det passer os meget godt, i stedet for at gå ud og lave de store armbevægelser, siger Bjørn Heidemann.

Kunder i alle størrelser

Readsoft har omkring 600 kunder i Danmark, der tæller fra de helt store ned til de mindre private virksomheder samt kommuner, amter og andre offentlige institutioner.

Readsoft A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning20,817,1
Resultat af primær drift (EBIT)1,51,3
Resultat før skat 1,51,3
Resultat1,10,9
Egenkapital4,83,7
Antal ansatte1210
Softwaren fra Readsoft kan ifølge direktøren alt fra at åbne den elektroniske post til at arkivere den i den anden ende.

Undervejs bliver posten læst, hvis den er sendt på papir kan den scannes ind i systemet, posten sorteres, modtagerne findes, i et vist omfang kan den viderebehandles elektronisk, eventuelt tolkes data og sendes til andre systemer, og i sidste ende ryger posten efter indeksering til arkivering.

Den spredte størrelse i kundkredsen kan illustreres ved, at der er kunder, der årligt behandler fra under 5.000 fakturaer og op til 30 millioner.

Væksten fortsætter

Direktøren er optimistisk i forhold til at vokse yderligere i 2005. Foreløbig ligger Readsoft cirka 10 procent foran omsætningen på samme tidspunkt sidste år.

Han har en bredt formuleret forventning om vækst på mellem 10 og 25 procent i omsætning for hele året.

Det kan ifølge direktøren ikke være mere præcist, da en enkelt ordre kan flytte på meget.

- Men jeg regner med, at vi som de seneste to år skal installere en ny kunde hver fjerde dag, siger Bjørn Heidemann.

Det svenske moderselskab købte sig i februar måned ind i det danske Oracle-konsulenthus Consit via køb af en halvpart i Consit-selskabet Development.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere