Gamle myter om cloudsikkerhed gør virksomheders cloud-rejser besværlige

Klumme: Blandt cloudarkitekter, ingeniører og sikkerhedsteams er der ofte er en række antagelser og myter, som faktisk kan resultere i svagere sikkerhed eller forpassede muligheder for at maksimere cloudsikkerheden.

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Hele 94 procent af virksomheder benytter i dag én eller flere cloudservices, og et stigende antal virksomheder har fokus på at kunne afvikle deres workloads helt eller delvist som en cloudservice.

Det stiller store krav til selve migreringsprocessen fra virksomhedernes on-prem-infrastruktur til den valgte cloudløsning, hvilket heldigvis ikke er ukendt land for virksomhederne.

Alligevel er langt de fleste migreringer til cloud forskellige, fordi hver enkelt organisation og virksomhed har individuelle krav.

Samtidig skal enhver flytning til cloud imidlertid også overholde de samme grundprincipper inden for sikkerhed.

Her oplever jeg, at der blandt cloudarkitekter, ingeniører og sikkerhedsteams ofte er en række antagelser og myter, som faktisk kan resultere i svagere sikkerhed eller forpassede muligheder for at maksimere cloudsikkerheden.

Lad mig derfor adressere myterne én ad gangen.

Myte 1: On-prem sikkerhedsværktøjer virker ikke i skyen

De sikkerhedsværktøjer, virksomhederne bruger til at beskytte deres cloudmiljøer, ser måske nok en smule anderledes ud end de gængse on-prem-løsninger.

Men den sikkerhedssoftware, som allerede er udrullet lokalt, kan i vid udstrækning tilpasses, så den også kan bruges i skyen.

Et godt eksempel er firewalls. Virksomhedens eksisterende firewalls kan ikke uden videre anvendes i cloudmiljøer. De skal nemlig først justeres og integreres til cloudmiljøet, hvilket stiller en række andre krav til blandt andet skalérbarhed og agilitet.

Men det betyder langt fra, at virksomheden skal begynde helt forfra for at sikre data og applikationer i skyen.

Myte 2: Cloududbydernes sikkerhedsløsninger er bedre end tredjepartsløsninger

En udbredt opfattelse er, at cloududbydernes sikkerhedsløsninger er bedre og mere sikre end de løsninger, som tredjepartsudbydere tilbyder.

Det virker ved første øjekast som en plausibel påstand og et fristende valg, fordi sikkerhedssoftwaren allerede er indbygget i cloudløsningen.

Men det er en skrøne: Cloududbydernes kerneforretning er at tilbyde flere cloudservices, og selvfølgelig er cybersikkerheden en del af deres leverance.

Men tredjepartsleverandørerne af cybersikkerhed har ikke en aktie i salget af cloudløsninger, og deres eneste mål er at hjælpe kunderne med en sikker migration af workloads.

Desuden er cloududbydernes sikkerhedsløsninger sjældent kompatible med andre cloududbydere, hvilket kan give panderynker hos mange CISO’er.

Myte 3: Cloududbydernes sikkerhedsløsninger er billigere

Jeg hører ofte, at de medfølgende sikkerhedsværktøjer hos cloududbyderne er billigere.

I praksis risikerer virksomhederne dog at skyde sig selv i foden, hvis de vælger cloududbydernes sikkerhedsløsninger.

På nogle områder tilbyder de ganske vist lavere priser, men forskellige faktorer medvirker til, at de samlede udgifter (TCO) bliver højere.

Det er ofte simplere værktøjer med flere huller, som skal udfyldes manuelt, og virksomheden er derudover nødt til at skifte mellem flere systemer for at løse opgaverne, hvilket koster medarbejdertimer.

Resultatet bliver, at den enkelte virksomhed i sidste ende må udvide it-teamet for at varetage opgaver, der i virkeligheden kunne håndteres med bedre løsninger.

Myte 4: Virksomhederne behøver ikke firewalls i skyen

Fordi cloududbyderne tilbyder systemer, der bl.a. filtrerer trafikken og workloads på netværksniveau, virker det plausibelt, at firewalls er unødvendige i cloudmiljøer.

Faktum er dog, at cloudfirewalls spiller en afgørende rolle både for at sikre datamigrering og for generelt at reducere trusselsmængden.

Samtidig har de firewalls, som virksomheden kan købe med som en integreret del af sin cloudløsning flere afgørende begrænsninger: De fungerer eksempelvis ikke på tværs af mange forskellige clouds, og de formår også kun i begrænset omfang at integrere med tredjepartssystemer, hvilket ellers kunne give en centraliseret styring af alle risici.

At beskytte sig imod avancerede cloudangreb kræver en avanceret cloudfirewall.

Myte 5: Udviklerne arbejder ikke med cloudsikkerhed

Denne myte består, fordi it-udviklerne og de it-sikkerhedsansvarlige typisk arbejder inden for hver sin lukkede faglige silo.

Udviklerne skaber de nødvendige applikationer og overlader så ansvaret derfra for at beskytte applikationerne i skyen til it-afdelingens sikkerhedsfolk. Det kan let føre til interne konflikter og forsinkede arbejdsgange.

Myte 6: Høj grad af sikkerhed reducerer tempoet markant

Den sjette og sidste myte hævder, at jo højere fokus, der er på cybersikkerhed i skyen, jo lavere er tempoet inden for udvikling af nye applikationer og udrulning af ny infrastruktur.

Men medmindre der er tale om en stærkt siloopdelt virksomhed, er der intet til hinder for, at hastighed og sikkerhed kan gå hånd i hånd.

Hvis alle relevante parter samarbejder om processen for udvikling og implementering af cybersikkerheden, samt har de rette systemer til rådighed, kan den enkelte virksomhed sagtens nå i mål med en både hurtig og sikker migreringsproces til cloud.

Den enkelte virksomhed afgør processen

Selvom alle datamigreringsprojekter er forskellige, betyder det ikke, at virksomheden er nødt til at opfinde den dybe tallerken hver gang, den skal migrere data.

Virksomheden bør derfor glemme myterne, træde et skridt tilbage, og udpege de sikkerhedsudfordringer, som den er oppe imod.

Det er det bedste udgangspunkt for at udvikle en effektiv sikkerhedsstrategi, der både imødegår alle relevante og potentielle farer, samt matcher virksomhedens specifikke behov.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    SAP logistikproces specialist til Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen

    Københavnsområdet

    TV2

    iOS udvikler til TV 2 Teknologi

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S