En bekendtgørelse fra april måned i år, hvor Rigsarkivet gav ordre til, at alt indhold fra Aula skulle gemmes til eftertiden blev mødt af vantro, da kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) blev præsenteret for sagen.
Dengang sagde ministeren, at han ville tage en alvorssnak med Rigsarkivet og bad om en redegørelse om ordren, der ville betyde, at alt fra elevoplysninger, beskeder, foto, lydfiler, karakterer til data om pædagogisk rådgivning ville skulle gemmes til eftertiden.
Ministerens alvorssnak lader nu til at have virket.
I hvert fald oplyser Rigsarkivet nu, at man alligevel ikke vil gemme Aula-samtalerne.
Ifølge Kulturministeriet var beslutningen om at gemme alle oplysningerne forkert, og man har derfor droppet planerne om gemme oplysningerne fra Aula, lyder det i en redegørelse, der er blevet sendt til Jakob Engel-Schmidt.
"Det fremgår endvidere (af redegørelsen, red.), at Rigsarkivet har genovervejet bevaringsværdien af it-platformen og er nået frem til, at arkivet i sin nuværende bevaringsbekendtgørelse ikke har ramt rigtigt, når det gælder balancen mellem formel og uformel kommunikation i Aula. Den uformelle kommunikation i Aula vil derfor ikke blive en del af arkiveringen," lyder det fra Kulturministeriet.
Og beslutningen falder også i god jord hos kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der mener, at man ikke skal gemme alt, bare fordi man kan.
Den beslutning glæder ministeren:
"Jeg er tilfreds med, at Rigsarkivet har genovervejet deres beslutning og nu er nået frem til, at det ikke er nødvendigt at gemme den omfattende uformelle kommunikation, der finder sted i Aula. Det synes jeg er en fornuftig beslutning. Før i tiden arkiverede vi jo heller ikke alle elevernes kontaktbøger, og der er meget af kommunikationen mellem lærere og forældre og forældre imellem, som skal have lov at forblive privat," siger ministeren i meddelelsen.