Alt hvad der bliver skrevet og gemt på Aula skal gemmes til eftertiden.
Det skriver skriver Ekstra Bladet med henvisning til en bekendtgørelse underskrevet af Rigsarkivet, der giver ordre til at al indhold fra Aula skal gemmes til eftertiden.
Bekendtgørelsen blev underskrevet af rigsarkiver Morten Ellegaard i april 2023, og det fremgår af den, at alt lige fra elevoplysninger, beskeder, foto, lydfiler, karakterer til data om pædagogisk rådgivning skal gemmes til eftertiden.
Vantro minister
Reglerne skal efter planen træde i kraft fra 2025, men kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) som er ansvarlig for området er ifølge Ekstra Bladet skeptisk overfor bekendtgørelsen, som han ikke har kendt til før, at Ekstra Bladet konfronterer ham med den.
Han oplyser til Ekstra Bladet, at han reagerede med vantro, da han hørte om det, og nu vil tage “en alvorssnak” med Rigsarkivet.
Rigsarkivet understreger dog over for Ekstra Bladet, at adgang til data fra Aula vil være begrænset.
'I henhold til arkivloven er det kun borgerne selv, dvs. børnene og deres forældre, der har ret til oplysninger om dem selv i data fra Aula, indtil materialet er 75 år. Andre kan søge om og få adgang til typisk forskningsformål, men på bestemte vilkår, såsom at man ikke må dele personoplysninger. Hvis man søger om adgang til personoplysninger om rent private forhold, skal arkivet høre Datatilsynet,”skriver enhedschefen for indsamling og bevaring i Rigsarkivet, Mette Hall- Andersen til Ekstra Bladet.
Aula er udviklet af Netcompany på vegne af Kombit og KL og løsningen blev taget i brug i efteråret 2019, hvor den afløste Forældreintra.
I dag bruges af Aula af op mod to millioner danskere.