Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
For danske folkeskoleelever og deres forældre er det en lige så naturlig del af hverdagen, at kommunikationen mellem elever, lærere og forældre om ugeplaner, hjemmearbejde, trivsel osv. foregår digitalt, som det er at smøre madpakker.
Det kan vi takke skolernes læringsplatforme for. De dansk-udviklede platforme er herudover en vaskeægte eksport-succeshistorie.
Men succesen er ikke skabt henover natten. Det er et resultat af et meget vellykket offentligt/privat samarbejde, hvor offentlige myndigheder har formået at skabe en ramme for privat innovation.
Succesen skyldes også, at platforme er skabt i samarbejde med lærerne og med udgangspunkt i den virkelighed, de skal bruge dem i.
Visionær beslutning
Den danske rejse mod udviklingen af den digitale infrastruktur i folkeskolen tog sin begyndelse for knap 10 år siden, hvor politikere traf en visionær beslutning om at skabe en grundlæggende fælles infrastruktur, som en ramme om udvikling af digitale løsninger i folkeskolen.
Et centralt element var det såkaldte ”Brugerportalsinitiativ”, der havde som et af sine formål at indføre læringsplatforme og en fælleskommunal kommunikationsplatform. Den sidst bedre kendt som Aula.
Udviklingen af et fælles login til digitale løsninger i skolesektoren har også været et centralt element i skolernes digitale udvikling. Det er det, vi i dag kender som ”UNIlogin” (skolernes svar på MitID).
Flere private byder ind
Frem for ét samlet indkøb af én fælles offentlig læringsplatform skabte det offentlige med brugerportalsinitiativet i stedet en ramme for, at private aktører kunne byde ind med forskellige konkurrerende løsninger.
Det har betydet, at flere nye aktører har set dagens lys og været med til at skabe konkurrence på det nye marked, som har fremmet kvaliteten af de nye løsninger og presset priserne nedad.
Det er samtidig en styrke ved modellen, at den fremelsker unikke danske løsninger, hvilket er efterspurgt i en tid, hvor spørgsmålet om vores digitale suverænitet er konstant nærværende i diskussionerne om vores digitale fremtid.
Fremstød i Tyskland
Tyskland er kendt for ikke helt at være på digital omgangshøjde med Danmark, men det er et af de lande, der kigger i Danmarks retning.
Både forbundsstaten og delstaterne investerer lige nu massivt i landets mere end 40.000 skoler og resten af uddannelsessektoren. Investeringerne giver et stort eksportmomentum for de danske EdTech-virksomheder, som står på skulderen af vores privat-offentlige innovationsrejse.
DI gennemfører derfor her i foråret for andet år i træk eksportfremstød i Tyskland med fælles dansk fremvisning af de danske løsninger. Her oplever vi en stor interesse fra tyske beslutningstagere, ikke mindst i forhold til den danske tilgang til offentlig-privat innovation.
Den tyske interesse bekræfter os i, at vi i Danmark har fat i den lange ende, og at offentlig digitalisering i Danmark er blevet en eksportvare.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.