Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Hvis du er forælder til børn i folkeskolen, kender du alt til Aula – helvede på jord og ofte omtalt som Danmarks værste kommunikationsplatform – udviklet af ”verdensfirmaet” Netcompany, der i sin tid vandt udbudsrunden.
Ikke alene bliver forældre og lærere beskudt med alt fra servicemeddelelser, fødselsdagsdialoger og ugeplaner til alverdens ligegyldige push-beskeder, som stod de i den ukrainske frontlinje i Bakhmut.
Platformen kostede ellers mere end 350.000.000 kroner at udvikle. Man må sige, at forældre og lærere har fået funktioner for pengene, for dem er der nok af, men systemet har på ingen måde gjort livet lettere for dem.
I virkeligheden er Aula en ekstrem tidsrøver – den dyre af slagsen.
Hvad Aula har stjålet af tid for de i forvejen travle børnefamilier er ikke småting. Har man ét barn og bruger en halv time på Aula dagligt, ender det på 2,5 timer om ugen.
Grundskolen har cirka 650.000 elever, så det svarer til 195.000.000 timer årligt.
Inkluderer man også lærernes tid, bliver tallet endnu højere – og i øvrigt er en halv time om dagen meget lavt sat.
Fastsætter vi en time til 500 kroner, koster det forældre og lærere mere 100 milliarder kroner årligt i tabt tid at logge ind på Aula. Den værdi, platformen har skabt, er derimod minimal.
Jeg lever af at udvikle brugervenlig software og har solgt en lang række it-virksomheder. Min konklusion er, at Aula er en forfærdelig, stressfremkaldende og helt unødvendig frustrationsskaber for brugerne.
Problemet opstår med udbudsrunden og en utilstrækkelig leverandør
Normalt udvikler man it for at spare tid og gøre livet lettere.
Desuden indhenter man normalt løbende input fra brugerne, så man kan forbedre softwaren undervejs.
Det er nemlig komplet umuligt at forudse, hvordan software anvendes, inden man går i gang med udviklingen.
Hvis man derimod tror, at man én gang for alle kan fastlægge alle behov og dernæst foretage en udbudsrunde, har man allerede taget fejl.
Det er faktisk den perfekte vej til at bygge et ubrugeligt system, sådan som man har gjort her.
Aula er et godt bevis på, hvorfor man ikke skal lade store spillere stå for udvikling til det offentlige, bag uoverkommelige udbudsmaterialekrav som agile, dygtige virksomheder aldrig ville kunne overskue eller overkomme.
Man udvikler altså ikke god software, fordi man vinder udbudsrunder, har gennemskuet systemet og ved, hvordan man snor sig uden om krav og regler i stedet for at fokusere på kvalitet.
Aula er ikke en undtagelse fra, at ting bliver dyrere undervejs – allerede inden lanceringen kostede det 50.000.000 kroner udover udbudsprisen for ‘ekstrafunktioner’.
Hvad er blevet nemmere?
Man kunne spørge sig selv: Hvad er blevet nemmere for brugerne, siden den blå kontaktbog og de små sedler af papir blev skrottet? Intet.
Selv Aulas direktør indrømmer problemet i et interview i Politiken, hvor det tydeligt fremgår, at platformen i høj grad skaber stress blandt lærere og forældre.
Man har tilsyneladende haft så travlt med at tælle sine penge, at man helt har opgivet at monitorere Aulas Trustpilot (https://dk.trustpilot.com/review/www.aula.dk), som har under to stjerner og er fyldt med spam og pædofile kommentarer.
Alene måden, hvorpå Aula er struktureret med hensyn til videreudvikling, er baseret på oldnordiske principper i en hierarkisk struktur, som man i den professionelle del af it-branchen udmærket ved ikke virker – alligevel findes et flot diagram på Aulas egen webside, som du finder her.
Det er endnu et bevis på, at hvis et system bliver fastlåst i en 10-årig kontrakt, fjernes ethvert incitament til løbende at forbedre.
Professor opfinder positive ord, som blot dækker over problemet
Professor Ning de Coninck-Smith udtaler ellers til DR, at ”man kan vende den om og se det [de mange beskeder og kommunikation på Aula] som et udtryk for et enormt engagement for vores børn og unge”.
At en professor overhovedet kan formulere noget positivt i forbindelse med Aula svarer til at fremhæve alkoholmisbrug som noget godt, fordi man også får et socialt fællesskab på bænken.
Egentlig har Aula kontrakt til 2030, men den må rives i stykker.
Et system, der er så fejlbehæftet, kan ikke få lov at fortsætte. I virkeligheden bør Netcompany betale pengene retur. Aula er en skændsel for it-branchen og Danmark, så afskaf systemdinosauren. Mere er der ikke at sige om det.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.