En meget velkommen gravemaskine er omsider gået i gang, så der kan lægges fiber-tomrør under mit fortov – ligesom der for længst er i store dele af det, nogle kalder Udkantsdanmark. I tilgift blev mit åbenbart for dårligt afmærkede coax-bredbåndskabel flået over af gravkoen. Så kørte jeg et par dage på min 5G-mobilrouter. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)
Guide: Få det perfekte fundament til dit smarte hjem - sådan har jeg sikret lynende hurtigt internet
For en technørd kan det kun gå for langsomt med at få adgang til den seneste teknologi. Efter at forsyningsselskaberne har syet Udkantsdanmark sammen med fiberforbindelser, er det gået op for flere ”gamle” teleselskaber, at fiber er en del af fremtiden. Derfor kan denne Computerworld-profil nu hygge sig med 2.500 Mbps i begge retninger plus en pingtid på under to millisekunder.
Det har taget sin tid, men 17. maj 2023 lykkedes det – næsten. Siden 2016 har jeg haft internet via coax fra YouSee, som har monopol på kabel-tv i mit område.
Dengang var det stort at gå fra 20/1 Mbps ADSL til 613 kroner og helt op til 300/60 Mbps for bare 399 kroner om måneden.
Med tiden har jeg opgraderet forbindelsen i takt med at det er blevet muligt, og jeg sluttede med 1.000/500 Mbps til en månedspris på 349 kroner.
Det var fint nok, men jeg har stadig været misundelig på mine udkantsvenner, især i det jyske, som for længst har fået lyn-lynhurtige fiberforbindelser hos deres forsyningsselskaber.
En nævefuld fiber-tomrør: Sådan kan et tomrør til fiberkabler være opbygget. En slange af stærkt og stift plast holder styr på – i dette eksempel – syv farvekodede elektrikerrør. Selve fiberkablerne bliver først trukket, når kunderne melder sig. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)
To forskellige verdener: Øverst en stump af det coax-kabel, som hidtil har forbundet mit lokalnet med TDC-skabet på den anden side af vejen. Kablet er 13 mm i diameter og inderlederen har et tværsnit på næsten 4 kvadrat – nok til en Tesla-lynlader. Nederst et fiberkabel i et næsten lige så stift 10 mm-plastrør. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)
Beskyttet i det ca. 2 mm tykke sorte kabel er der et grønt og et rødt, ca. 0,25 mm tykt kabel med hver sin hårtynde, optiske fiberleder, som kan overføre næsten ufattelige mængder data. Her kommer man ikke langt med en traditionel elektrikerkuffert fyldt med skruetrækkere og tænger. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)
Nye tider
For at være sikker på at blive 'First Mover' på fiberområdet, meldte jeg så tidligt som muligt ud, at jeg var interesseret i fiber, men længe skete der ikke alverden, når jeg prøvede at finde en status hos YouSee eller andre potentielle udbydere.
Indtil fortovene i mit område i efteråret 2022 igen-igen blev disruptet af gravemaskiner – denne gang for at nedgrave såkaldte tomrør til fiberkabler.
Bygherren var TDC Net, og arbejdet blev udført af en entreprenør, hvis venlige medarbejdere tålmodigt og efter bedste evne besvarede mine spørgsmål om teknik og timing m.m.
Det næste gennembrud indtraf et halvt års tid senere på en højhellig søndag, 5. marts 2023, i form af en mail fra TDC Net, som kunne fortælle, at de var ”færdige med at fremtidssikre mit område”.
Så kunne jeg endelig bestille et abonnement og en tilslutning hos en udbyder efter eget valg. Nye tider!
Jeg klikkede på min hidtidige udbyder, YouSee, og ringede til det anviste nummer på hjemmesiden for fiber.
Det tog den sædvanlige halve times tid at komme i kontakt med en levende person – som ikke havde nogen dybere indsigt i, hvad jeg talte om.
Men i det mindste fik jeg den obligatoriske kanalrundfart mellem forskellige medarbejdere, indtil jeg opgav. Det var jo også weekend, men derfor kunne YouSee måske have bakket op om søsterselskabets kampagne og bemandet de rigtige telefoner. Gamle tider!
Halvdelen – sådan føltes det i hvert fald – af den følgende mandag brugte jeg på at tale med forskellige YouSee-medarbejdere, som med varierende held prøvede at navigere i telegigantens antikverede it-systemer. Mindst uheld havde jeg hos en Alex.
Han havde dog ikke så meget tjek på tingene, at han var klar over, at han ikke bare kunne cutte min coax-forbindelse og sende mig et nyt modem med PostNord.
Jeg fik ham stoppet og bad ham glemme det hele, da han luftede det synspunkt, at jeg slet ikke havde brug for 2.500 megabit – og i øvrigt var det alt for dyrt til mig.
En kandidat til 'Månedens sælger'!
Derfor bør du skifte til fiber – nu! – hvis du kan
Fart er den første grund til at vælge fiber. Lige nu er 1.000/1.000 Mbps den mest efterspurgte forbindelse, men både private og erhvervskunder kan komme op på 2.500/2.500 Mbps. Det er min vurdering, at endnu en fordobling til 5.000/5.000 Mbps er inden for rækkevidde og kan udrulles i meget af den eksisterende infrastruktur.
Det andet stærke argument for fiber er de lyn-lynhurtige pingtider, som kan komme ned under to (2!) millisekunder. Sådan en specifikation gør ikke blot gamere, men også større installationer, lykkelige.
Fiberløsninger kan være mere robuste end coax. De hårtynde lysledere kommer nemlig i orange rør af meget stærkt og sejt kunststof, som igen sluttes til specielle tomrør af et lignende materiale. I det mindste hos mig er tomrørene gravet ned langs fortovene på begge sider af vejen, hvad der giver mindre risiko for overrivning i forbindelse med gravearbejde. Omvendt var mine coaxkabler ubeskyttede, sorte slanger, der så ud til bare at være smidt under fliserne. Mens tomrørene til fiber blev gravet ned, havde jeg da også brug for min mobilrouter et par gange.
Fiber er relativt billigt lige nu. De tunge spillere i teleindustrien har investeret milliarder i en fremtid med fiber, og de penge vil de have forrentet. Derfor rumler flere med prisforhøjelser på coax, mens de med den anden hånd lokker med lave månedspriser i begyndelsen, gratis oprettelse og andre gaver til dem, der konverterer.
Endelig er fiber en meget mere sexet teknologi end de coax-kobberkabler, som jeg har loddet, crimpet og brugt det meste af mit liv. Lidt ligesom de nu allerede næsten uddøde optiske Compact Discs i forhold til de kassettebånd, som de i 1983 gjorde håbløst forældede.
Monopoler er fortid på fiberområdet. TDC Net kan få tilladelse til at nedgrave tomrør til fiber og opsætte skabe på fortovene, men deres infrastruktur skal være tilgængelig på markedsvilkår for andre udbydere end søsterselskabet YouSee. Disse 13 firmaer og brands tilbyder internet via TDC Nets fiber, heriblandt Telenors MaxSpeed, som jeg valgte, fordi ingen andre havde en 2.500/2.500 Mbps-forbindelse på hylden med standardvarer. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)
På nettet er der adskillige portaler, hvor du både kan tjekke, om du kan få fiber – og sammenligne priser og vilkår. Blandt de mere overskuelige er www.tjekbredbaand.dk, som her viser fem oktobertilbud på en 1.000/1.000 Mbps-forbindelse med tilhørende router. (Foto: Tjekbredbaand.dk)
Telenors fiberløsninger til private (priser inklusive moms) medio oktober 2023. Et spring på blot 40 kroner fra 100/100 Mbps til 1.000/1.000 Mbps forklarer, hvorfor den sidste løsning er den mest populære. Den dyreste – og allerhurtigste pakke – indeholder udbyderens bedste router og giver den laveste pris per megabit. (Foto: Telenor.dk)
Videre til Telenor
Efter denne YouSee-oplevelse kom jeg i tanker om, at jeg havde haft en god dialog med en kommunikationsrådgiver hos Telenor i august 2022.
Det viste sig, at han netop var stoppet, da jeg skrev til ham, men afdelingen sørgede for, at min mail landede i hænderne på en medarbejder, som vidste, hvad det hele drejede sig om.
Telenor-delen af historien krævede en håndfuld mails og en lille uge, men alt gik glat, og der var tid nok, for vi skrev marts, og forbindelsen kunne alligevel ikke komme på plads før i maj.
Den høje hastighed på 2.500/2.500 Mbps var intet problem for Telenor, og prisen var den samme for erhvervs- og privatkunder – 449 kroner om måneden.
Da Telenor lovede, at erhvervskunder prioriteres højere end private i tilfælde af tekniske problemer, valgte jeg erhvervsløsningen.
Jeg vil gerne tilføje, at det ikke er mig, der har forstyrret mange kaffepauser i supportafdelingen.
Den praktiske realisering af min lyn-lynhurtige fiberforbindelse krævede også flere mindre redningsaktioner, som jeg skal skåne læserne for, og det var mit indtryk, at flere af de involverede befandt sig i ukendte farvande.
Selve TDC Net var jeg ikke i direkte kontakt med, men heldigvis fungerede Telenor-folkene som meget professionelle og kompetente tovholdere.
Og de par gange jeg ringede til dem som en helt almindelig kunde, oplevede jeg ikke ventetider på mere end et minut eller to.
Sådan har jeg ikke oplevet et telefonselskab, siden jeg boede i Jylland og mit selskab hed JTAS.
To store bump på vejen
Forestil dig situationen: Jeg har købt en fiberforbindelse fra Telenor. Som lejer sig ind hos TDC Net. Der køber rådgivning hos LK Fiber og installation hos Intego. Som får gravning hos ét lettisk firma og fiberpust hos et syvende firma. På Borgen siger de, at når to deler et ansvar, har de én procent hver. Hvordan tror du, at ansvarsfordelingen er hér?
Efter planen skulle min nye fiberforbindelse søsættes 17. maj. En konsulent fra LK Fiber havde været på besøg og lavet en detaljeret arbejdsbeskrivelse, hvori der også stod, at jeg skulle adviseres forud for gravning, og så hørte jeg ellers ikke mere. Indtil denne lille familie nød livet ved Jammerbugten, og Arlo-kameraerne derhjemme i haven pludselig bimlede og bamlede.
Det viste sig, at et graverteam var ved at planke et højt stålhegn for at komme ind i haven. Den slags regnes for ret dårlig stil i et kvarter med mange indbrud og Nabohjælp-stickers. En nabo var heldigvis hjemme, og hun rykkede ud med det samme og fik afblæst aktionen, til jeg var tilbage.
Så blev der gravet uden klatring, og det nye fiberkabel blev skudt ind fra fortovet til huset. De to håndværkere – fra Letland, viste det sig – leverede et perfekt arbejde: Det er nærmest umuligt at se, hvor de har været.
Det næste bump løb en tekniker – Mike blev han vist kaldt – fra Intego ind i på dagen, da fiberforbindelsen skulle være på plads. Det lod til, at det meste drillede, og den indvendige fiberboks i mit kontor blinkede og blinkede, men den kunne slet ikke fange signalet på fiberkablet.
Hvad gør en tekniker i denne situation?
Han rekvirerer selvfølgelig en anden fiberboks fra TDC Net. Efter det meste af en uge med daglige besøg og flere bokse, gik der en tælleprås op for Mike og mig. De bokse, som han blev ved med at fremtrylle, havde en 1GbE-udgangsport, og det var jo en 2.5GbE-forbindelse, jeg havde købt.
Jeg forstod ikke ret meget af Mikes del af samtalen med bagvagten, men jeg mener, at han fik kommunikeret, at det ikke var mig, der var idiot. Derefter lykkedes det at fremskaffe en Genexis XGS2310 – fra Jylland, naturligvis (!), og da den var monteret, blev alt godt.
Undersiden af den Genexis-boks, som skal være interface mellem fibernettet og en router eller et mesh-system. LAN1-porten er af 10GE-typen, og det bør gøre den fremtidssikker, op til internetforbindelser på hastigheder over 10 Gbps bliver tilgængelige for almindelige it-budgetter. (Foto: Genexis manual)
Torsdag 25. maj 2023 blev en stor dag i mit internetliv. Pingtiden på lige under 1,43 ms blev nedrundet af Speedtest-appen til 1 ms, og både download- og uploadhastigheden må vist også kaldes respektindgydende. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)
Og alt det andet
Som ofte med teknik, har min fiberforbindelse været en nærmest gratis begyndelse, der koster mig en ”hund” mere om måneden, hvad jeg anser for billigt for at få markant bedre internetoplevelser.
Jeg har været i den privilegerede position, at jeg har kunnet få glæde af de 2.500 Mbps fra dag ét, fordi hele mit kablede lokalnetværk i flere år har været baseret på switche og netværkskort til 10GbE på de primære strækninger og 2.5GbE til de mindre krævende eller ældre klienter. Det har til gengæld ikke været gratis.
Desuden har mine primære trådløse wi-fi-enheder som minimum 2.5GbE-porte, og mine CAT5e LAN-kabler ligger i en papkasse og venter på, at jeg tager mig sammen og stiller dem ud til storskrald.
Mit minimum i dag er CAT6, og til nye forbindelser bruger jeg nogenlunde konsekvent CAT7. Desuden kan jeg køre data over SFP+-fiberkabler mellem to af mine desktops og resten af netværket.
Hvis alt dette lyder for bøvlet og dyrt, så vent med at gå all-in og start her og nu med 1.000/1.000 Mbps, som stort set alle nyere computere og netværksenheder kan håndtere i dag.
Så kommer du godt i gang med fiber, og når du vil videre, skal der nok være en kvik udbyder med et godt tilbud.
Computerworld Technology
Grundige test af udstyr og nyheder om de nyeste hardware. Udkommer hver onsdag.
Computerworld Technology
Tak for din tilmelding!
Vigtig: Du vil modtage en mail, som indeholder et link du skal klikke for at bekræfte din tilmelding.
Betingelser
Ved tilmelding af nyhedsbreve accepterer jeg at modtage tilbud om deltagelse i Computerworlds og vores partneres it-relaterede events, it-relaterede kurser, undersøgelser, henvisninger til whitepapers og oplysninger om produkter målrettet it-professionelle. Vi vil desuden i sjældne tilfælde sende dig ”Breaking news”-nyhedsbreve om særlige it-relaterede store nyhedshistorier.
Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet og/eller denne tjeneste.
Dine oplysninger bliver opbevaret hos Computerworld og vil ikke blive overdraget til andre uden dit samtykke. Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her.
Hvad med 5G?
Efter at flere mobiludbydere i år har fået nogenlunde landsdækkende 5G-net, er de begyndt at markedsføre denne trådløse teknologi som et seriøst alternativ til kablede internetforbindelser.
Det forstår jeg godt. Hvis de kan få lige så meget om måneden for en 5G-løsning, som en anden afdeling i huset charger for et 1.000/1.000 Mbps fiberabonnement, hvorfor så ikke?
Som min historie har illustreret, er fiber forbundet med betydelige startomkostninger – gravning og rørtrækning i flere omgange, teknikerbesøg og resten af molevitten.
En 5G-løsning kræver blot, at en lille papkasse med en mobilrouter forsynes med en pakkelabel og sendes til forbrugeren – plus måske lidt support, der kan klares telefonisk.
Min mobilrouter kunne jeg ikke drømme om at undvære. Den er god nok til situationer, hvor hastighed og stabilitet betyder mindre i forhold til blot at have en digital livline. Men en mobilrouter adskiller sig ikke fra en mobiltelefon: Den udfordres konstant af varierende dækning og lige så varierende belastning.
Mine synspunkter og erfaringer med 5G-internet kan du få uddybet ved at følge disse links:
Det skorter ikke på smarte – og mindre smarte – produkter du kan få til at automatisere dit hjem og gøre dit liv enklere.
Men hvad dur reelt i en travl hverdag? Bedre trådløst netværk eller smarte opkoblede dingenoter til at styre alt fra gardiner, støvsugeren, musikken eller lysene?
Computerworld tager på opdagelsestur i det smarte hjem og finder frem til de enheder du må have, og dem som du bør styre udenom.