Som så mange andre tekniske innovationer har video-overvågning en forbløffende lang historik.
Ifølge Wikipedia udviklede den russiske fysiker Leon Theremin tilbage i juni 1927 et mekanisk, punkt-til-punkt tv-system.
Det bestod af et manuelt betjent scanning-kamera tilsluttet en kortbølge-radiosender og en matchende modtager med en billedopløsning på 100 linjer – ikke ligefrem HDTV, endsige 4K eller 8K.
Bestilleren af systemet var den sovjetiske arbejds- og forsvarsstyrelse, og det åbenbart fungerende produkt blev demonstreret for – rigtigt gættet! – ingen ringere end Josef Stalin samt to af hans kampfæller fra revolutionen.
Derefter blev systemet installeret i Kreml, så den – vist med god grund – paranoide generalsekretær i Sovjetunionens Kommunistiske Parti fra sit kontor kunne holde øje med trafikken nede på pladsen.
Hvis 100-års jubilæet overhovedet markeres, bliver det nok uden omtale af Stalin – med den mulige undtagelse af i Georgien, diktatorens fødeland, hvor han efter sigende stadig har noget heltestatus.
Lynzoom frem til nutiden
På Wikipedia er der masser af tilgang til anden paratviden om video-overvågning, som du kan nørdehygge dig med – og bruge til at kede næsten enhver bordperson ved et middagsselskab trekvart ihjel.
Her følger nogle få udpluk:
I 1970’erne gjorde video-optagerens kommercialisering det økonomisk realisabelt at gemme kameraoptagelser på bånd, og i vores årtusinde er basale videokameraer blevet så billige, at de kan indsættes næsten hvor som helst samtidig med, at optagelserne kan lagres i skyen eller på lokale medier.
Begge steder er prisen per gigabyte så lav, at kun operatører af store datacentre skænker den en tanke.
Overvågningskameraer – sikkerhedskameraer, tryghedskameraer eller… – til professionelt brug koster stadig penge.
De skal kunne fungere i lys, mørke, varme, kulde, regn og storm samt holde til hærværksforsøg og mange andre belastninger.
Ydermere skal de strømforsynes konstant og levere deres optagelser via pålidelige kabler eller dedikerede radioforbindelser.
Jeg har surfet lidt på nettet og set, hvad for eksempel Bosch Security kan tilbyde af forholdsvis overkommeligt professionelt grej.
Et enkelt kamera koster mellem 3.500 og 10.000 kroner.
Hertil kommer installation, en optager og/eller en NAS, ekstern sikkerhedslagring og muligvis personale. Mange penge, men nødvendigt, hvis du vil forsikre en Rembrandt, Picasso eller dit perfekte eksemplar af det allerførste nummer af Anders And.
Hvis du ikke behøver overvågning på mainframe-niveau, er der masser af pc-tilbehørsfirmaer, som står klar med kameraer til priser fra nogle få hundrede kroner og opefter.
Det er udstyr i den kaliber, jeg beskæftiger med mig til hverdag – både privat og professionelt.
Denne guide handler primært om kabelfri video-overvågning med kameraer og tilbehør af mærket Arlo.
Der findes andre leverandører af lignende løsninger, men Arlo har jeg arbejdet med, siden brandet kom på markedet i 2015, og jeg føler mig derfor helt fortrolig med det.
Mange af mine tips og vurderinger kan også være brugbare i forbindelse med andre mærker.
Nul kabler!
”Tillid er godt, men kontrol er bedre.” Disse ord tillægges Stalins makker Lenin. I it-universet bruger jeg ofte vendingen ”Trådløst er godt, men kabel er bedre.”
Problemet med kabler til for eksempel overvågningskameraer er ikke alene, at de koster en formue at få trukket nogenlunde pænt af en elektriker.
Alt for ofte er det også nødvendigt med en murer eller et helt håndværkersjak til at udbedre skaderne på bygningen, og så sprinter budgettet derudad som på et supersygehus under opførelse.
For knap 10 år siden – i maj 2014 – kunne magasinet AOD (Alt om Data), som nu har været en del af Computerworld i et år, præsentere ”verdens første trådløse 11ac-kamera.” Det var et D-Link DCS-2136L, og du kan læse hele omtalen ved at klikke her.
Dette kamera skulle stadig strømforsynes fra en stikkontakt, men det kommunikerede med omverdenen ”via den nyeste trådløse standard, 11ac,” og man kunne se og høre dets optagelser på sin smartphone.
Også dengang var der mange flere stikkontakter end LAN-stik i et hjem.
Og man kunne klare sig uden professionel installationshjælp.
Blot et år senere – i juni 2015 – kunne AOD breake: ”Som det første firma i verden lancerer Netgear et trådløst HD-videokamera, som heller ikke kræver ekstern strømforsyning.” Arlo-brandet og det kabelfri overvågningskamera var realiteter. En forkortet udgave af min test er tilgængelig her.
Avanceret batteridrift
Det geniale ved Arlos kamerateknologi var – og er, at udviklerne har anstrengt sig seriøst for at minimere strømforbruget.
Der er strøm at spare ved, at kommunikationen til det lokale netværk foregår via Low Power Wi-Fi til en følsom basestation, der igen skal kabelforbindes til husets router eller internetmodem.
Desuden har Arlo udviklet en hel pakke tricks, som minimerer strømforbruget, når der ikke er aktivitet i kameraets synsfelt.
Ved premieren i 2015 lovede Arlo en imponerende lang batteritid på helt op til seks måneder. Det var selvfølgelig målt ned ad bakke på cykelstien med både solen og vinden i ryggen.
De fleste var lykkelige, hvis de kunne nøjes med at skifte de fire dyre CR123A-batterier i hvert kamera hver tredje måned, men det var heller ikke så ringe endda – dengang.
Siden er Arlo gået over til genopladelige batterier, som på den lange bane er langt billigere end kraftfulde engangsbatterier.
Ydermere har firmaet lanceret XL-versioner af flere kameraer, hvor huset er gjort så stort, at der er plads til et batteri med en kapacitet på 46,80 Wh eller op mod tre gange så meget som standardbatteriets 18,48 Wh.
Det betyder, at firmaet kan love helt op til et års batteritid under de gunstigst tænkelige betingelser.
Hvad du selv kan gøre for at spare batteristrøm
De helt kabelfri video-overvågningskameraers store handicap er klart batteritiden.
Dels skal du som bruger være forberedt på at rykke ud, når strømmen er ved at slippe op, og dels bør du sørge for, at dine kameraer er placeret nogenlunde let tilgængeligt, så du nemt kan komme til dem.
Omvendt kan det også være rart med det store overblik på skærmen, og ubudne gæster skal helst heller ikke kunne sabotere kameraerne – eller simpelthen stjæle dem.
Det er svært at pege på en perfekt løsning til alle situationer.
Ofte vil det være umagen værd at optimere kameraernes dækning og følsomhed, så de ikke reagerer på hvad som helst og optager for lang tid ad gangen.
På den anden side skal alle vigtige begivenheder helst registreres til eventuel dokumentation.
Dette skema sammenfatter de vigtigste fordele og ulemper ved helt kabelfri overvågningskameraer i sammenligning med kablede løsninger.
De kabelfri kameraer vinder på komfort og pris, mens de mere professionelle produkter scorer på stabilitet og kvalitet.
App-kontrol
En app har altid været en del af Arlo-universet.
Denne app blev omdøbt til ”Arlo Secure”, da den i 2021 var nået frem til version 4.0 og fik et mere lækkert design, hvor de primære funktioner er trukket frem, mens de mere avancerede indstillinger er gemt lidt af vejen.
Det kan man mene om, hvad man vil, og det gør brugerne da også.
Android-folket er lidt undervældet og anmelder appen til 3.5, hvor versionen til iPhone og iPad kommer op på 4.0 stjerner ud af fem mulige.
Appen Arlo Secure findes også i en version til Windows, og det er den, som jeg fortrinsvis bruger til opsætning og indstilling.
I min optik er den lidt af en rodebutik.
Tag for eksempel undermenuen ”Indstillinger”, som ikke indgår i Android-versionen. Den bruges vel til indstilling af kameraerne? Nix!
Den handler om ”Kontoprofil og sikkerhed”, og her kan du indstille en ret besværlig totrinsbekræftelse.
Når du vil indstille kameraerne, starter du med ”Enheder”, vælger det ønskede kamera og klikker på tandhjulet i øverste højre hjørne.
Den indstilling, som jeg finder mest forvirrende er ”Standardindstillinger.”
Den bruges ikke til de grundlæggende fabriksindstillinger, som mange nok ville gætte, men til nogle af de funktioner, der har stor betydning for strømforbruget.
Arlo tilbyder indstilling af bevægelsesfølsomhedsniveau for hver enkelt enhed. Jo højere du sætter denne følsomhed, desto flere begivenheder registrerer kameraet – og jo hurtigere aflades batteriet.
Lys i lygten
Fra dag ét har overvågningskameraer haft nattesyn i sort/hvid.
Det ligger lige til et højreben, for videokameraer reagerer også på infrarødt lys – det er derfor, de kan bruges til at teste trådløse fjernbetjeninger – og kræver blot et par infrarøde lysdioder for at ”se” i mørke.
Arlo begyndte for nogle år siden at gå lidt længere med stærke hvide lysdioder, så de kan tilbyde nattesyn i farver.
På de almindelige kameraer kaldes denne strømslugende feature Spotlight, og hvis du virkelig vil have lys over land, er der et FloodlightCam, der kan konkurrere med en forlygte på en bil, når det får strøm fra lysnettet.
Skal det køre på batteri, er det klogt at skrue ned for både følsomhed, lysstyrke og brændetid.
Test følger
I det år, der snart er gået, har jeg også hygget mig med Arlos to XL-kameraer med ekstra stort batteri: Topmodellen Ultra 2 XL med 4K-opløsning og det mindre end halvt så kostbare Essential XL-kamera med almindelig FHD (1K) opløsning.
Der er lagt op til en spændende duel!