Samtidig med at der i store dele af Danmark graves på højtryk for at etablere flere fiberforbindelser til datatransmission, er foreløbig to mobilselskaber begyndt at køre kampagner for trådløs 5G-mobilteknologi.
Teleselskabet 3, som overhovedet ikke sælger kabelforbindelser, lagde ud i efteråret 2022, og nu kommer Telia med flere spektakulære udmeldinger.
En af dem var: ”Vi satser på 5G. Vi tror på 5G og på, at vi kan give konkurrence til enhver fiberinfrastruktur.”
Dette citat fra Berlingskes Business-sektion 11. april fik morgenkrydderen til at sætte sig på tværs i luftrøret hos denne skribent.
Afsenderen var Telia Danmarks CEO, Petr Cermak, og i hvert fald jeg læste hans budskab som en påstand om, at Danmarks eksisterende og kommende fiberforbindelser er spild af penge.
Telias 5G-udspil
En nærlæsning af hele det stort opsatte interview i Berlingske giver mig et mere nuanceret indtryk af CEO'ens budskaber.
Selv om Petr Cermak optræder i avisens business-sektion, adresserer han ikke erhvervslivets ønsker, men informerer om Telias 5G-strategi. Der kan koges ned til at markedsføre 5G-internet som et convenience-produkt til familien Danmark.
”Man får en boks, sætter sim-kortet i og sætter den i stikket – så kører det, og man kan tage den med sig hvor som helst,” udtaler Petr Cermak.
Sådan en boks kræver ingen teknikerbesøg. Der skal ikke graves noget kabel ned i jorden fra vejen til huset, og der skal ikke trækkes grimme kabler inde i boligen. Nemt for slutbrugeren og billigt for Telia. Ren win-win!
Hvis vi prøver at tage løftet om, at ”5G kan give konkurrence til enhver fiberinfrastruktur” bogstaveligt, ser virkeligheden for 5G måske lidt mindre rosenrød ud. Og nok så væsentligt ligner 5G-internet ikke ligefrem et business-produkt.
Executive Summary – 5G vs. Fiber
Jeg har opsummeret de vigtigste egenskaber ved 5G og fiber i tabelform og kåret en vinder i hver disciplin.
Her kommer 5G ud som vinder i tre discipliner, mens fiber snubber seks medaljer.
Som altid kan resultaterne i den slags dueller diskuteres, og jeg vil derfor uddybe mine vurderinger i nogle af disciplinerne længere nede i artiklen.
| 5G | Fiber | Vinder | |
| Teknologi | 5G står for femte generation af mobile trådløse systemer, som bruger radiobølger til at sende og modtage data | Bruger lys til at sende data gennem fiberoptiske kabler. | Uafgjort |
| Hastighed – potentiel | Teoretisk op til 20 Gbps download, 10 Gbps upload | Teoretisk op til 1.000 terabit/sekund, aktuelt op til 100 Gbps både down- og upload | Fiber |
| Hastighed – aktuel | Typisk 200 – 800 Mbps download, op til 100 Mbps upload | Op til 1.000 Mbps, op til 2.500 Mbps eller mere til erhvervskunder | Fiber |
| Rækkevidde | Få hundrede meter på 3,5 GHz-båndet, længere på 700 MHz-båndet | Op til 70 kilometer | Fiber |
| Responstid | Lidt langsommere end coax-kablede systemer, typisk 10 – 20 ms | Hurtigere end coax-kablede systemer, ned til nogle få millisekunder | Fiber |
| Installationspris | Lav (ned til ingen) | Høj | 5G |
| Abonnementspris | Forholdsvis høj | Høj | 5G |
| Driftsomkostning for udbyder | Høj (op til 5 gange så høj som fiber) | Forholdsvis lav | Fiber |
| Sikkerhed – aflytning | Høj | Høj | Uafgjort |
| Sikkerhed – afbrydelser | Høj | Lavere | 5G |
| Elektromagnetisk stråling | Høj | Ingen | Fiber |
Hastighed og rækkevidde
Et netværks-hastighed i Mbps (megabit per sekund) er ikke alene et mål for, hvor hurtigt forbindelsen kan overføre data.
Hastigheden er også afgørende for, hvor mange samtidige brugere netværket kan servicere.
For eksempel kan 200 Mbps i download være fint til en familie med seks personer – så længe de ikke alle seks vil streame hver sin Netflix-serie i 4K/UHD-kvalitet på samme tid.
Hvis en forbruger vælger en fast forbindelse som fiber, vil kunden praktisk talt altid kunne forvente den hastighed, vedkommende betaler for.
I tilfælde af større, negative afvigelser kan der være tale om en misligholdelse fra udbyderens side.
Med 5G er situationen anderledes, for et 5G-frekvensbånd rummer et vist antal kanaler, som dynamisk fordeles mellem de opkoblede brugere.
I begyndelsen af 2021, da 5G-mobiltelefoner var sjældne, kunne jeg registrere downloadhastigheder over 1.000 Mbps på de bedste positioner i de områder, hvor jeg færdes regelmæssigt.
I dag er der mange flere 5G-brugere, og for eksempel omkring fyraften, når der lige skal tjekkes op på hjemmefronten, kan den tilgængelige båndbredde falde stærkt.
Dette er der intet mærkeligt i, for det er præcis det samme, der sker inden for murene i en virksomhed eller et hjem med trådløst wifi eller kablet ethernet: Jo flere der skal dele data-lagkagen, desto mindre bliver stykkerne til de enkelte slikmunde.
Sandsynligheden for snart at få højere 5G-hastigheder end det nuværende maksimum på op 1 Gbps, anser jeg for ret lav.
Et fuldt udbygget 3,5 GHz-frekvensbånd bør kunne klare op til det dobbelte – 2 Gbps, men teleselskaberne vil nok hellere fordele båndbredden på flere brugere.
Ultrahurtigt 5G på 20 Gbps vil kræve udrulning af et helt nyt frekvensbånd omkring 26 GHz, og prisen herfor vil sandsynligvis blive prohibitivt høj. Ydermere vil antallet af sendemaster skulle mangedobles.
Fiber rammes ikke af disse begrænsninger. Der er allerede ganske meget grej, som kan håndtere 100 Gbps-fiberforbindelser. De koster, men de er der.
Responstid
5G er ofte blevet sammenkædet med selvkørende biler, fordi denne efterhånden stadig fjernere fremtidsvision kræver særdeles hurtige – og stabile – dataforbindelser. Her kan 5G ved 3,5 GHz, endsige 700 MHz, slet ikke være med.
Fiber er slet ikke relevant til selvkørende biler, men gamere vil blive lykkelige for kortere responstider, der kan udfordre deres skærme, grafikkort og reaktionsevne.
Økonomi
Ligesom det gælder for mange andre forbrugsgoder, består udgifterne til en internetforbindelse af en anskaffelsespris plus løbende driftsomkostninger.
Som nævnt er det nemt og hurtigt at komme i gang med en 5G-løsning som Telias, og hvis den ”gratis” låne-router ellers er kraftig nok til at dække hele boligen eller kontoret, er alle glade.
Ellers kan det være nødvendigt at ”forlænge” routeren med en extender eller et mesh-system.
Og hvis modtageforholdene er dårlige, kan en udendørs antenne nogle gange udrette mirakler. Tilkøb som disse kan nemt øge installationsprisen med nogle tusinde kroner.
Fiberkabler kræver såvel trænede teknikere som dyrt specialværktøj til den såkaldte terminering og montering af stik.
Trækningen af kablerne skal naturligvis også udføres med passende omhu, og det kan tage tid – som er penge.
Startprisen for et nyt abonnement kan for eksempel inkludere kabling frem til et punkt i boligen, men en mere skræddersyet løsning kan koste kassen.
Da jeg i 2016 fik coax-bredbånd, betalte jeg et pænt firecifret beløb for at få kablet skudt ind under den nyanlagte gårdhave og ført frem til et – for mig – praktisk sted i kontoret/værkstedet. Gad vide, hvad det vil koste, når jeg opgraderer til fiber?
Noget, som de færreste nok skænker en tanke, er omkostningerne ved at strømføde et datanetværk.
På dette punkt er fiber en meget grøn løsning, for det kræver ikke mange watt at sende lys gennem et fiberkabel. 5G er anderledes strømslugende, for der skal meget elektrisk energi til at holde en sendemast kørende. Det svarer til forbruget i indtil flere parcelhuse.
Sikkerhed og stråling
Datasikkerheden i internetforbindelser anses almindeligvis for høj, uanset om de bruger 5G eller fiber – så længe der bruges såkaldt stærk kryptering. For 5G er disse protokoller systembestemte.
Sikkerheden i fiberforbindelser hos virksomheder og institutioner kan være lokalt bestemt og sat til et lavere eller højere niveau.
Under alle omstændigheder er lokale fiberkabler svære at aflytte, så længe de ikke er fysisk tilgængelige.
Afbrydelser på strøm- og datanet er ikke noget, der holder mange søvnløse her i Danmark. 5G-brugere kan tage det ekstra roligt, for dette sendernet er opbygget som klynger.
Det betyder, at hvis én sender eller mast går ned, flytter al dens trafik næsten umærkeligt over til en anden i nærheden. Dette, kombineret med nødstrømforsyninger, sikrer en oppetid meget tæt på 100 procent.
5G har dog den akilleshæl, som alle radiobaserede tjenester lider af: Med de rigtige ressourcer er det ret nemt at jamme radiobølger.
Der har for nogle måneder siden været meldinger om, at GPS-signaler har været utilgængelige på grund af jamming fra kraftige støjsendere. Det samme er muligt med mobiltelefoni.
Gravemaskiner er de største syndere, når det gælder strøm- og/eller dataafbrydelser. Jeg har mere end én gang haft glæde af min batteridrevne mobilrouter, når der har været problemer med min kablede internetforbindelse.
Efter at de gamle luftledninger er blevet erstattet af strømkabler i jorden, har jeg kun oplevet en enkelt, uvarslet strømafbrydelse på mere end nogle minutter.
De fiberkabler, som snart bliver trukket i mit område, bliver godt beskyttet af tomrør i kraftigt orange plast.
Selvfølgelig vil en gravko med en uopmærksom operatør kunne flå sådan et kabelbundt over, men risikoen forekommer stærkt reduceret i forhold til de fortidslevn af tyndere sorte kabler, som roder rundt under fliserne på fortovet.
Fiber bør også blive værdsat af de mennesker, som mener at være ekstraordinært følsomme over for elektromagnetisk stråling.
Lysledere af glas eller plast kan nemlig ikke generere eller udstråle radiobølger ved nogen frekvens.
Personligt er jeg – ligesom de danske sundhedsmyndigheder – ikke utryg ved hverken stråling fra mobiltelefoner i særdeleshed eller elektroniske apparater i almindelighed.
Men hvis en person med elektromagnetisk hyperfølsomhed afviser både 5G- og coax-forbindelser, kan fiber måske hæve vedkommendes livskvalitet.
Venner, ser på Danmarks (dæknings)kort!
Hele diskussionen om 5G versus fiber er egentlig inderligt irrelevant, så snart man bevæger sig uden for de nogenlunde tæt befolkede områder i Danmark.
Så handler det om, hvad der rent faktisk er tilgængeligt, og så er der sjældent frit valg på alle hylder.
Alle 5G-udbydere kan prale af, at de dækker en imponerende stor del af Danmarks befolkning. Telia har som mål, ”at 95 procent af alle danskere skal have adgang til Danmarks bedste 5G-netværk ved udgangen af 2023.”
Da befolkningstallet vil være knap seks millioner mennesker til den tid, vil der stadig være omkring 300.000 personer eller 150.000 husstande, som ikke kan få sådan en forbindelse fra Telia.
Nogle kan være heldige, at en anden udbyder kan levere varen, men hvad ellers?
Fiber, måske! En del københavnersnuder, heriblandt nogle på Borgen, har hånet forsyningsselskaber i Udkantsdanmark, fordi de har investeret milliarder i at føre fiberkabler ud til adresser, som Maps knap nok kan finde.
Hvis de alligevel har været ude og opgradere elnettet, kan det være en mindre sag at smide et fiberkabel ned i hullet, når der alligevel har gravemaskinen i gang.
En slags konklusion
Efter min mening er 5G en genial teknologi til både telefoni og data, så længe man er opmærksom på dens styrker og svagheder.
Jeg ville meget nødig undvære min 5G-mobilrouter, når jeg er på rejse, holder ferie eller blot er et sted, hvor jeg ikke vil risikere at blive hacket via et fremmed ”gratis” wifi-netværk.
Min 5G-mobilrouter redder også dagen, hvis min kablede internetudbyder har problemer, men til det daglige slæb, stikker intet en hurtig, stabil kabelforbindelse, som ikke påvirkes af andres datatrafik.
Vælg selv – og hvis du satser på både 5G og fiber, er du så helgarderet, som du kan blive.