De danske teleselskaber er kommet i forårshumør, og lige nu slår de på tromme for at få flere familier til at bruge de forholdsvis nye 5G-mobilnet til dækning af deres internetbehov.
Denne trend var emnet for en længere baggrundsartikel i Computerworld.
De danske teleudbydere – her 3 – har haft travlt med at gøre deres 5G-mobilnet landsdækkende.
Nu er der ved at være kapacitet til også at levere internet- og datatrafik ved hastigheder, som nemt kan udkonkurrere gammelt telefonkobber – og være et alternativ til nogle coax- og fiberløsninger.
Som jeg også gjorde opmærksom på i artiklen, er 5G-internet i min optik en udpræget convenience-løsning til danske familier med overskuelige behov for datatrafik.
Du bestiller en pakke på nettet og står en dag eller to senere med en router med tilhørende sim-kort.
Du skal blot sætte strøm til routeren og vente et par minutter, til den har bootet – så er du på internettet. Ingen gravning, ingen teknikerbesøg og ingen trækning af grimme netværkskabler i boligen.
Du er heller ikke bundet af din geografiske placering.
Tag din 5G-router med i sommerhuset eller campingvognen og slip for et ekstra internetabonnement.
What’s not to like?
Det skulle da lige være prisen, for selv om 5G-internet umiddelbart virker som et billigere produkt end en kablet internetforbindelse, koster det månedlige abonnement omtrent det samme for begge løsninger – i hvert fald når en eventuel introperiode er gået.
Et spørgsmål om beliggenhed
I ejendomsbranchen taler man altid om de tre store B’er – beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og deres afgørende betydning for priserne på markedet.
I Danmark kan vi vælge mellem et uoverskueligt antal mobilbrands fra fire udbydere – 3, Telenor, Telia og YouSee – og ”kun” tre mobilnet, fordi Telenor og Telia deles om de samme master, men dog ikke de samme fødekæder.
I de store og større byer vil udbyderne normalt prøve at tilbyde en høj, ensartet 5G-dækning, men når befolkningsunderlaget tynder ud, bliver der længere mellem masterne, og så kan det være mere tilfældigt, hvilken udbyder der kan levere et internetsignal på et brugbart niveau til en bestemt adresse.
Frem for at besøge alle de tilgængelige udbydere enkeltvis, finder jeg det smartere at starte med at gå ind på tjekditnet.dk, som drives af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Dette website er baseret på simuleringer og holdes hyppigt opdateret.
Når blot du taster den ønskede adresse, får du et ”Overblik over dine muligheder”.
På Computerworlds adresse i Herlev nordvest for København optræder både 3 og TDC med 5G-forbindelser på ”200+ Mbit/s”, mens Telia/Telenor kommer ud med ”100 - 200 Mbit/s”.
Så vil det være oplagt at gå til 3 og/eller TDC og se, hvad disse to udbydere egentlig kan tilbyde.
Erhvervskunder på denne adresse kan også få hurtigt fiber, men det er en anden historie. (screenshot fra tjekditnet.dk’s hjemmeside)
På andre adresser kan situationen være helt anderledes.
Hjemme hos mig kører 3 aktuelt i slæbesporet, men enhver af disse situationer kan ændres fra dag til dag – typisk til det bedre, fordi alle udbydere stadig befinder sig i opbygnings- eller optimeringsfasen.
Under alle omstændigheder bør du tage din 5G-smartphone – iPhone eller Android – starte appen Speedtest by Ookla på de steder, der er relevante for dig, og se hvilke hastigheder du kan komme op på.
Det kan være fint med simuleringer, men intet stikker den ægte vare.
Nogle gange kan 25 meter i luftlinje gøre forskellen mellem succes og fiasko.
Hvor hurtigt er hurtigt?
Både reklamefolk og mange journalister har det med – formodentlig refleksmæssigt – at gribe adjektivet ”lynhurtigt” i klichekassen, når de skal fortælle om ny teknologi. 5G er ingen undtagelse fra denne regel.
Jeg vil hellere diskutere, hvad der er hurtigt nok til at give mening.
Til lidt almindelig browsing og mail kan 200 Mbps i download være fint til en familie med seks personer.
Streaming i høj kvalitet til lige så mange brugere sætter en katapult under barren i det samme hjem, og hardcore-gamere regner ikke noget under 1 Gbps i begge retninger – plus encifrede pingtider – for andet end nødløsninger.
Hvad er ”lynhurtigt” så?
Med inspiration fra Skatteministeriet, der har introduceret top-topskat, er jeg begyndt at kalde seriøst hurtigt internet – som min næsten færdiginstallerede 2,5 Gbps-fiberforbindelse – lyn-lynhurtig.
Det kan klinge lidt privilegeret, men jeg har det rigtigt godt med mine opkoblede enheder, når de har tilgang til båndbredder på op mod 200 Mbps på hver af husets vigtigste lokationer.
Dette er endnu en grund til at teste med Speedtest, for – medmindre andet undtagelsesvist skulle fremgå af udbydernes specifikationer – er tallene baseret på udendørs dækning. Lige så snart du går indendørs, falder hastighederne.
Hvor meget afhænger af de anvendte byggematerialer. Vær forberedt på overraskelser!
Tre konkrete 5G-løsninger
I min ovennævnte baggrundsartikel bruger jeg en del plads på dækningskort.Hvor kraftige 5G-mobilsignaler kan du forvente på forskellige adresser i Danmark?
I forbindelse med denne artikel er jeg gået lidt længere og har inviteret Danmarks fire 5G-udbydere til at låne mig et eksemplar af den 5G-router med tilhørende sim-kort, som indgår i deres respektive standard-internetpakker.
På den måde kan jeg komme frem til nogle eksempler på potentialet i aktuelle 5G-løsninger.
3, Telenor og Telia har takket ja til min invitation.
TDC (Nuuday og YouSee med flere brands) har takket nej med denne – ordret citerede – begrundelse: ”Lige om lidt kommer målingen fra Teknologisk Institut og det er den metodiske måling vi vil ligge os op ad i vores eksterne kommunikation.”
Svaret fra Nuuday henviser til en årligt tilbagevendende ”Måling af mobilnetværksoplevelse … i Danmark”, som Teknologisk Institut har udført for TDC NET siden 2014 – med en Covid-pause i 2020.
Den seneste fulde rapport fra april 2023 bygger på resultater fra 691 målepunkter og er et pragtværk af dokumentation tilsat avanceret statistik. Den er på 48 sider og kan frit downloades her.
Til testen har jeg anvendt tre forskellige løsninger, som teleselskaberne leverer:
3´s løsning
3’s 5G-løsning er baseret på en router med modelbetegnelsen H158-381_E659.
Den rager fysisk op over de to andre, drives af en solid ekstern strømforsyning på 36 watt og har – som den eneste i denne test – en hurtig 2.5GbE WAN/LAN-port plus en almindelig 1G-port og en tilslutning til en fastnettelefon – hvis nogen kan huske, hvordan sådan én bruges.
Jeg har fundet routeren i løs vægt til en pris på 2.844 kroner.
Telenors løsning
Telenor tilbyder en kompakt Kaon FA7550-router med et strømstik på 24 watt, en 2.5G WAN/LAN-port, to LAN-porte med 1G-båndbredde og en USB-port.
Som den eneste deltager har denne router tilslutninger for en dobbelt, ekstern antenne, hvad der kan være rart i Vandkantsdanmark.
En særhed ved routeren er, at den skal tændes med et langt tryk på en power-knap. I tilfælde af en strømafbrydelse genstarter den ikke af sig selv, når strømmen vender tilbage. Telenor oplyser dog, at dette var en fejl ved de første tusind enheder. Berørte kunder har fået en model uden denne fejl.
Den kan købes for 1.801 kroner på nettet
Telias løsning
Telias bud på en 5G-router er en minimalistisk ZTE MC888 Pro, som handles til 3.045 kroner.
Den kommer med et strømstik på 24 watt, en WAN/LAN-port og en LAN-port, begge med 1G-båndbredde.
Dens tre indikatorer på fronten viser, om den er på nettet og har wifi aktiveret, men de fortæller ikke, om der er liv på 5G- og/eller 4G-båndet.
Som beskrevet deltager YouSee ikke i min test.
Da firmaet er min leverandør af 5G-mobiltelefoni plus et tilkøbt datakort, nævner jeg i forbindelse med de tre valgte lokationer, hvad jeg har registreret af downloadhastigheder fra denne udbyder.
Test-sted 1: Svinkløv Badehotel, Vestjylland
Jeg har et hjerte, som banker varmt for Vandkantsdanmark, nærmere be
tegnet det ikoniske Svinkløv Badehotel ved Jammerbugten i Nordvestjylland.
Endnu en ”kvalitet” ved hotellet er, at mobildækningen på store dele af området er nærmest ikkeeksisterende, og nej – der er ikke installeret wifi til andet end bærbare dankortterminaler.
De tre 5G-routere har jeg testet på parkeringspladsen ved hotellets anneks, længst væk fra hovedbygningen og Svinkløvvej.
De udendørs målinger har jeg foretaget fra min bil, som til formålet er udstyret med en 230 V/50 Hz stikkontakt, på en laptop med en 2.5GbE LAN-port og Speedtest-appen installeret.
Ifølge tjekditnet.dk skal der ellers være ganske gode 5G-modtageforhold på badehotellets adresse. Især Telia og Telenor skal kunne levere god og hurtig 5G-internetdækning.
Imidlertid fortæller mine skærmskud fortæller en noget anden historie.
Kun Telia klarer sig nogenlunde, og der er langt ned til Telenor.
Uden for nummer fungerer YouSee markant bedre og kan levere en ret stabil downloadhastighed på 100 Mbps via en separat router.
Test-sted 1: Vangede Station, København
Området omkring Vangede Station er Vandkantsdanmarks diametrale modsætning.
Det forklarer dette foto af en veludrustet, højtbeliggende sendermast, som står mindre end 100 meter fra min mobile målestation.
Ved Vangede Station lover tjekditnet.dk 5G-forbindelser på øverste hylde fra samtlige fire udbydere.
Og virkeligheden overgår her de fine simuleringer.
Ydermere demonstrerer 3-routeren værdien af en 2.5GbE LAN-port ved at brage igennem med ikke mindre end 1.115 Mbps i download og en pingtid på blot 6 ms – perfekt til gaming.
Med min snart antikke Samsung Galaxy S20 Ultra 5G har jeg målt 810 Mbps i download fra YouSee.
Det er flot, men tilbage i 2021, da der var færre 5G-smartphones i brug, har jeg på samme adresse været oppe på 1.015 Mbps.
Endelig har jeg hygget mig med de tre 5G-routere i det lille orangeri i haven hjemme hos mig selv lidt nord for København.
Her melder tjekditnet.dk om dårlig dækning med 3, men ellers høje hastigheder.
I praksis performer 3 bedre end lovet, men dog ikke imponerende, samtidig med at både Telenor og Telia sprinter derudad.
YouSee klarer sig også fint på min Samsung S20 med 931 Mbps i downloadhastighed.
Jokeren: Deling af 5G-internet
Chefredaktør Lars Jacobsen sendte mig for et par måneder siden dette indspark:
”Jeg er selv lidt skeptisk over for 5G som højhastighedsprodukt fordi man, som jeg forstår det, deler kapacitet med andre på masten. Så hvis for mange i området tilmelder sig så kan resultaterne svinge en del.”
Lars har selvfølgelig en pointe. Hvis man som forbruger skal dele noget, der markedsføres som et højhastighedsprodukt, med et ukendt antal andre på masten, har man ikke sikkerhed for andet, end at man skal betale den månedlige abonnementspris.
Med coax eller fiber får man normalt den båndbredde, man selv betaler for, og så afhænger det af antallet af samtidige brugere i husstanden eller virksomheden, hvor meget kapacitet der er til hver.
Pokalfinalen skaber rod i 5G-hastighederne
Jeg foretog de afsluttende 5G-målinger i denne test Kristi Himmelfartsdag 18. maj, mens pokalfinalen blev spillet i Parken.
Frem til pausen kl. 17.00 svingede downloadhastigheden hjemme hos mig – via YouSee og Netgear M6 Pro – fra 937 Mbps til 857 Mbps, hvad der procentuelt må betegnes som en mindre afvigelse.
I absolutte tal varierer kapaciteten imidlertid med 80 Mbps, og det kan oversættes til trængsel for ganske mange brugere af tale og sms.
Og så må vi ikke glemme, at 5G-internet har to yderligere akilleshæle: Forholdsvis langsomme pingtider og sløve uploadhastigheder.
På pokalfinaledagen lå den sidste specifikation konstant mellem 10 og 11 Mbps, og meget over 100 Mbps skal du under ingen omstændigheder regne med.
10 Mbps kan gå til tale, sms og mms, men til deling af videoindhold i høj kvalitet - glem det!
Bundlinjen: Er 5G godt nok?
Det er nemt, hurtigt og relativt billigt at få internetadgang via 5G. Og så længe du ikke stiller meget høje krav om kvalitet eller hastighed – og befinder dig på et sted med god mobildækning, kan 5G efter min mening være godt nok til rigtigt mange brugere og formål.
Især hvis du – og dine nærmeste – fortrinsvis benytter jer af bærbare enheder som smartphones, tablets og laptops, vil jeg ikke være betænkelig ved at anbefale en 5G-internetløsning til en mindre familie.
Du skal heller ikke bekymre dig om fremtiden, for 5G-sendernettene bliver løbende udbygget og forbedret.
Hvad der er godt nok i dag, kan næsten ikke undgå at blive endnu bedre med tiden.