Artikel top billede

(Foto: IBM)

IBM løfter sløret for ny AI- og dataplatform, Watsonx: Skal gøre det muligt for virksomheder selv at kode og implementere kunstig intelligens  

Når du først har implementeret Watsonx, er det ”meget nemt at tilpasse modellen til hundrede eller tusinde forskellige opgaver, det behøver ikke udføres af nogen med særlig ekspertise," siger IBM’s CEO, Arvind Krishna.

På nationalt amerikansk TV deltog IBM’s kunstige intelligens Watson i quiz-programmet Jeopardy i 2011.

Watson vandt overbevisende over de to menneskelige modstandere. Folk var forbløffede, potentialet i AI var enormt. Men siden har der været relativt stille omkring Watson. Lige indtil nu.

For mere end et årti efter Jeopardy-gimmicken kunne IBM tirsdag eftermiddag løfte sløret for sin nye AI- og dataplatform, Watsonx, der skal hjælpe virksomheder med at integrere kunstig intelligens i deres forretning.

Men denne gang betyder de lavere omkostninger ved at implementere de store sproglige AI-modeller, at chancerne for succes er høje. Det siger IBMs CEO Arvind Krishna ved IBM’s årlige Think-konference til Reuters.

"Når noget bliver 100 gange billigere, skaber det virkelig en attraktion, der er meget, meget anderledes," fortæller Arvind Krishna.

"Den første barriere for at skabe modellen er høj, men når du først har gjort det, er det meget nemt at tilpasse modellen til hundrede eller tusinde forskellige opgaver, det behøver ikke udføres af nogen med særlig ekspertise," fortsætter han.

Virksomheder kan bruge Watsonx-platformen til at træne og implementere AI-modeller, automatisk generere kode ved hjælp af naturligt sprog og bruge forskellige store sprogmodeller til en lang række forskellige formål.

Flere eller færre fyringer på vej?

Arvind Krishna tilføjer, at AI kan reducere visse backoffice-job hos IBM i de kommende år, men "det betyder ikke, at den samlede beskæftigelse falder," siger han og henviser til flere medier, der har afdækket, at IBM sætter ansættelser på pause, fordi AI vil kunne erstatte dem.

"Det giver mulighed for at ”pløje” mange flere investeringer ind i værdiskabende aktiviteter. Vi ansatte flere mennesker, end der blev sluppet, fordi vi ansætter indenfor områder, hvor der er meget mere efterspørgsel fra vores kunder," fortæller Arvind Krishna yderligere til Reuters.

Han tilføjer, at IBM også omfavner et mere åbent økosystem, og at virksomheden samarbejder med bl.a. open source AI-softwareudviklingshubben, Hugging Face.

Er du nysgerrig på, hvordan det egentligt så ud, da IBM’s kunstige intelligens svarede rigtigt på samtlige spørgsmål i Jeopardy, kan du se det på YouTube her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere