”Uoverskueligt” er et meget mildt ord for markedssituationen, når det gælder monitorer.
Computerskærme kommer i et utal af størrelser og sælges ved brug af tekniske begreber, der selv for teknisk kyndige kan være svære at forstå og vurdere.
Og udvalget er overvældende.
Gå for eksempel ind i Proshop-butikken på nettet og find produktkategorien ”skærme."
Så får du mere end 1.500 resultater, og spændet i pris fra bund til top er enorm: En ydmyg Philips 3V5LSB2 på 18 tommer kan fås for 674 kroner, og har du 41.054 kroner, der brænder hul i tegnebogen, kan en Asus ProArt PA32UCG-K på relativt beskedne 32 tommer tage toppen af dit stakattryk.
Opgaven med at finde den helt rigtige skærm kan heldigvis deles op i enkle trin.
De følger her.
Start med at vælge størrelse
Næst efter prisen er det størrelsen, det kommer an på i monitoruniverset, og her er metersystemet stadig ikke indført ret mange steder, og Danmark er ikke ét af dem.
Skærme måles altså i tommer (1” = 25,4 mm), og man bruger diagonalen, som jo altid giver det højeste tal.
24” er reelt den mindste brugbare størrelse skærm til kontorarbejde, for den har et ”skrivebord” med plads til to A4-dokumenter i fuld størrelse ved siden af hinanden og med god luft oven over en Windows-proceslinje.
På mange arbejdspladser, heriblandt hos Computerworld, har medarbejderne som standard to skærme på denne størrelse monteret på et solidt bordbeslag, der både ser smart ud og er med at give orden på det fysiske skrivebord.
27” er det nye sort i skærmverdenen.
Prisen for sådan en monitor stikker ikke vildt af fra 24-tommere, og ”skrivebordet” virker betydeligt større. What’s not to like? Hvis budgettet og det fysiske skrivebord ikke giver plads til mere, er 27” et godt kompromis mellem én eller to 24-tommere og noget endnu større.
Noget større – hvad er det?
Aktuelt er 32” konge blandt computerskærme til alt andet end gaming.
Med en bredde på 70 cm over en betragtningsafstand på 50 cm – 10 cm længere end de 40 cm, der har givet navn til ”Fejl 40” – er 32” omkring det største skærmformat, som en bruger kan overskue uden hele tiden at skulle dreje hovedet.
En skærm på 32” kan virke dominerende på et skrivebord, og hvis den ydermere suppleres af ”aflægningsplads" på endnu en monitor, kommer den nemt til at virke som en gøgeunge i en fuglerede. Men sikke en fuglerede!
Opløsning – vinduer og finkornethed
Når vi spoler tilbage til vores 24”-monitor, vil den oftest have Full HD (FHD) opløsning.
Det vil sige, at billedet på skærmen består af 1.920 (vandret) gange 1.080 (lodret) pixel (punkter).
Det svarer til, hvad de bedste tv-kanaler normalt udsender – og hvad en smartphone i økonomiklassen kan vise.
Denne opløsning kaldes også 1080p, hvor ”p” står for ”progressive”, hvad der skal oversættes til, at alle 1.080 vandrette billedlinjer optegnes i én arbejdsgang.
På en større skærm end eksempelvis 24” betyder en højere opløsning end FHD, at der kan være flere åbne vinduer ad gangen, så du ikke skal foretage så mange Alt/Tab-manøvrer, men kan bevare et bedre overblik.
Omvendt giver det ikke den store mening at bruge et panel med 4K-opløsning til en 24”-skærm – endsige en smartphone, selv om det er teknisk muligt, for så skal små skriftstørrelser blæses op, før de bliver læselige. Og så er du nærmest lige vidt.
Dette skrives på en 32” 4K-skærm.
Den anbefalede indstilling for Skala – størrelse på tekst, apps og andre elementer er 150 procent.
Hvis jeg valgte 100 procent og pudsede skærmbrillerne, kunne jeg klemme nogle flere vinduer ind på ”skrivebordet” og stadig læse teksterne. Men 150 procent er mindre trættende for mine øjne.
Teknologi – LCD med IPS, VA eller TN – eller OLED?
Den altdominerende teknologi bag computerskærme (og tv-skærme) er LCD – Liquid Crystal Display eller flydende krystaller på dansk.
Som altid er der flere varianter at vælge imellem, og det kan kræve lidt gravearbejde i specifikationer og datablade at identificere en paneltype, men det kan være umagen værd.
De vigtigste paneltyper er nævnt i under-overskriften til dette afsnit, og korte forklaringer følger her.
In-Plane Switching (IPS) er det største dyr på LCD-savannen.
En typisk IPS-monitor er lysstærk og klar med god skarphed og bred betragtningsvinkel.
Farvegengivelsen kan være virkelig god, og gamere kan glæde sig over, at IPS understøtter hurtige pixel-responstider og høje billedfrekvenser.
Bagsiden af IPS-medaljen er begrænset kontrast og skuffende sortniveauer, der kan få mørke billeder til at virke grålige.
Dette betyder intet for Office-programmer, men billed- og videoredigering kan blive en udfordring for både amatører og professionelle.
Vertical Alignment (VA) er ved at vinde frem på markedet.
VA-monitorer kan være lige så lysstærke og farvestrålende som deres IPS-konkurrenter.
Desuden kommer de ofte med et bedre kontrastforhold og mørkere sortniveauer, som forbedrer den generelle billedkvalitet. VA-skærme udviklet til gaming kan være gode til at gengive hurtige bevægelser.
Bagsiden af VA-medaljen er begrænsede betragtningsvinkler i både det vandrette og lodrette plan, så billedkvaliteten forringes, hvis du ikke sidder lige foran skærmen.
Twisted Nematic (TN) er en teknologi, som gør det muligt at fremstille billige LCD-paneler.
Desuden kan TN-paneler have meget hurtige pixel-responstider, så bevægelser virker ekstra klare.
Bagsiden af TN-medaljen er begrænsninger i kontrast og farver, der kan gøre fotos og film ”kedelige”. Derfor anbefales TN primært til de mest hardcore gamere samt meget prisfølsomme brugere.
Organic Light Emitting Diode (OLED) er en helt anden teknologi end LCD. OLED er baseret på organiske billedpunkter, som selv udsender lys – modsat LCD, der kræver baglys.
OLED vinder på kontrast og sortniveauer, fordi en slukket OLED-pixel slet ikke udsender lys.
Andre fordele er flotte farver, klare bevægelser og brede betragtningsvinkler.
Bagsiden af OLED-medaljen er svagere lysstyrke end de bedste LCD-konkurrenter, et højt prisniveau og en tilbøjelighed til såkaldt indbrænding af stationære skærmelementer som ikoner og proceslinjer.
Den sidste svaghed lader dog til at være bragt under kontrol ved automatisk brug af avancerede elektroniske skærmrenseprocesser.
Billedfrekvens – mest relevant for gamere
En monitors billedfrekvens – eller opdateringsfrekvens – fortæller, hvor mange gange i sekundet den kan opdatere billedet på skærmen.
De fleste monitorer har en billedfrekvens på 60 Hz, som er udmærket til både arbejde og underholdning – også 4K-film.
Frekvenser fra 75 til 120 Hz bidrager til at gøre at spil, men også interface-elementer virker mere flydende end ved de 60 Hz, som er den mest udbredte standard.
Inkranerede gamere vil dog være bekendt med, at endnu højere frekvenser kan give endnu kortere responstider, hvis eller grafikkort og det øvrige system kan levere så høje frekvenser.
Ergonomi – vigtigt for syn og helbred
Uanset om din skærm skal bruges til business eller pleasure, bør du sikre dig, at den opfylder rimelige krav om god ergonomi.
Først og fremmest bør skærmen kunne indstilles, så den kan placeres i dit optimale synsfelt, både når du sidder og står ved din arbejdsplads.
Det vil sige, at skærmens fod eller bordbeslag skal kunne justeres i højde og tilt (lodret vinkel), så du altid ser direkte ind på billedet.
Det er også rart, hvis skærmen kan drejes og lette adgangen til tilslutningerne, og endelig kan det i nogle situationer være praktisk at kunne rotere skærmen fra bredformat til højformat.
En solid skærmfod, som kan alt dette, koster penge, og derfor spares der ofte på dette punkt, når prisen skal i bund.
Jeg har oplevet en ellers glimrende skærm, der kom på en spinkel fod af tyndt plast og overhovedet ikke kunne justeres.
Den var faktisk så vakkelvorn, at skærmen stod og rystede, når husets dværggravhunde kom trampende hen over stuegulvet.
I det mindste var denne discountvare forsynet med fire gevindhuller til et VESA 100-beslag på en tredjeparts fod eller arm, men sådan én koster nemt så meget, at jeg lige så godt kunne have investeret i en ordentlig monitor.
Indfaldende lys fra lamper og/eller vinduer – og hvem har ikke det? – kan give reflekser på en skærm, der ikke har en mat overfladebehandling til at dæmpe eller eliminere sådanne gener.
Tilslutninger – signaler, strøm og tilbehør
Enhver computerskærm skal fødes med et videosignal og strøm. Og som altid i it-universet kan dette foregå på flere forskellige måder. Lad os starte med signalerne.
De fleste monitorer er udstyret med videoindgange efter begge de to mest udbredte standarder – HDMI og DP (DisplayPort).
HDMI er den ældste aktuelle standard for digitale video- og audiosignaler og er totalt dominerende inden for forbrugerelektronik.
DP bliver primært brugt til it-produkter og bruger mere professionelt designede stiktyper, der som regel er forsynet med et låsesystem.
Prismæssigt er der ikke de store forskelle på de to standarder, men ofte kan DP give større båndbredde, så 4K-indhold kommer til at stå som oliemalet på en skærm.
Skærme kan også have andre videotilslutninger. Især i erhvervslivet er der stadig masser af laptops med analoge VGA-udgange, og de kan uden videre slukkes til 800 modeller – godt halvdelen af sortimentet hos Proshop.
Herudover er det almindeligt med audiotilslutninger, så høretelefoner og aktive højttalere kan drives fra skærmen.
USB-porte findes også hyppigt, så du får en USB-hub med i købet og kan aflaste computeren.
Hvis jeg har haft problemer med at få kontakt til en trådløs mus eller et ditto tastatur, har det ofte hjulpet at flytte den tilhørende USB-dongle fra desktoppen under bordet og op til porten i skærmen.
Et kapitel for sig er de stadig mere udbredte USB-C-forbindelser.
Denne forholdsvis nye stiktype, som ikke kan vendes forkert, kan ikke alene overføre audio og video, men også strøm.
Det vil for eksempel sige, at en laptop med USB-C og en kompatibel skærm kan integreres med et enkelt kabel – som til gengæld skal kunne overføre ret høj effekt og kan koste noget mere end et No-Name kabel fra Aldis spothylde.
Ruinerende bliver det dog ikke: Hos Av-Cables har jeg fundet et tre meter langt USB-C-kabel, som kan overføre 5 A/100 W, og det er rigeligt til en skærm.
Når det gælder strømforsyning, er al elektronikken normalt indbygget i bedre monitorer, som blot skal sluttes til en stikkontakt eller strømskinne med et standardlysnetkabel.
For at holde prisen i bund kommer billige skærme ofte med en ekstern strømforsyning – en klodset klump, som ikke ligefrem forskønner en arbejdsplads, og mange af os har alt for mange af.
Når en monitor står af, skal fejlen oftest findes i dens strømforsyning, som rummer de hårdest belastede kredsløb – og efter blot 5-7 år kan være svær at opdrive som reservedel.
De netop omtalte eksterne strømforsyninger er ingen hjælp i denne situation, for de leverer blot noget ”bruttostrøm” på for eksempel 19 V/3 A DC, der i skærmens indbyggede strømforsyning skal omdannes til forskellige spændinger til drift af panel, signalbehandling, baglys og andre kredsløb.
Så er det skæbnens ironi, at disse eksterne klodser kan holde nærmest evigt.
Hvad med en brugt skærm?
Monitorer er en af de it-produktkategorier, som forældes langsomst. De grundlæggende teknologier – skærmpaneler, tilslutninger og brugerflader – videreføres nærmest uændret fra år til år, og derfor er der sjældent meget at hype om i markedsføringen af produkterne.
Hvis du genbruger en skærm, kan du ikke alene spare penge.
Du kan også bidrage til den grønne omstilling. Et enkelt eksempel er en Dell P2417H, som er på 23,8” med Full HD-opløsning og kommer med en ergonomisk fod plus typiske business-specifikationer.
Tilbage i 2017 kostede den omkring 4.500 kroner, og genbrugsbutikken Datamarked.dk har den aktuelt på tilbud for 699 kroner.
Det kan du næsten også få en skrabet fabriksny model for i dag. En ny Dell P2422H i samme familie som den brugte koster omkring 1.500 kroner.
Om en op til seks år gammel skærm til halv pris i forhold til nyprisen i dag er et godt køb, afhænger helt af hvor meget den har været brugt.
Hvis den har stået på et kontor og været tændt 37 timer om ugen i 46 uger, har den kørt 1.702 timer om året. Det bliver til omkring 10.000 timer, hvad der efter min vurdering er halvdelen af sådan en monitors levetid.
Hvis du køber skærmen hos Datamarked.dk eller en anden forhandler, som tilbyder 14 dages returret fra modtagelsen, kan du afprøve den og selv bedømme, om den er pengene værd.
I tilfældet med Dell kan du google dig frem til en video, som demonstrerer, hvordan du kan åbne skærmens servicemenu og se præcist, hvor mange timer den har været tændt.
Denne facilitet findes ikke tilgængelig hos alle mærker.