Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Spotify i modvind: Store stjerner fjerner musik i protest mod corona-misinformation

Neil Young og flere andre af rockmusikkens store stjerner har fjernet deres musik fra Spotify i protest mod, at streamingtjenesten lægger platform til en kontroversiel podcast med vaccineskeptiske Roe Rogan.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I sidste uge erklærede Neil Young, at det var ham eller Joe Rogan. Spotify måtte tage stilling til, hvem de ønskede at beholde på deres platform. Neil Young ønskede ikke at udstille sin musik samme sted, som Roe Rogan fik talerør til sin enormt populære men også yderst vaccineskeptiske podcast "The Joe Rogan Experience". Neil Young mener, at den ved at dele falske informationer, er medvirkende til at mennesker dør.

Protesten vokser

I første omgang valgte Spotify at beholde Roe Rogan og acceptere at Neil Young fjernede sin musik. I løbet af weekenden har flere store rockikoner sluttet sig til Neil Youngs protest og fjernet deres musik fra Spotify. Det gælder indtil videre Joni Mitchell, der sammen med Neil Young var en vigtigt del af 60'erne og 70'ernes amerikanske folk- og rockscene. På hendes hjemmeside erklærer hun, at hun står sammen med Neil Young. Nils Lofgren, der udover en større solokarriere også har spillet sammen med både Neil Young og Bruce Springsteen, har ligeledes meldt ud, at han vil fjerne sin musik fra Spotify. Det samme har Peter Frampton, der også hører til blandt de store ikoner med rod tilbage i 60'erne og 70'ernes rockmiljø.

Den britiske sanger James Blunt, som de fleste nok først og fremmest husker for hittet "You're beautiful", forsøger med den omvendte strategi. I et mere humoristisk anlagt tweet, truer han med at vil udgive ny musik på Spotify, hvis ikke de fjerner Joe Rogan:

https://twitter.com/JamesBlunt/status/1487364023003844610?s=20&t=WY21gOTe-GdCgH_CgOLecA

Vil mærke corona-relateret indhold

Selvom Spotify ikke har fjernet Joe Rogans podcast og tilsyneladende heller ikke har til hensigt at gøre det, er al postyret ikke prellet af på svenske Daniel Ek, som er direktør for Spotify. Han siger ifølge nyhedsbureaet AFP, at man nu "[...] arbejder på at tilføje information om indholdet af ethvert podcast-afsnit, der indeholder en diskussion om covid-19."

Spotify ødelægger kunsten

Efter at Neil Youngs musik er fjernet fra Spotify skriver han på sin hjemmeside, at han føler sig lettet. Ikke blot på grund af Joe Rogan-kontroversen, men også fordi, at Spotify har den værste lydkvalitet i branchen. På Spotify betaler man for den fulde oplevelse, men musikken er skåret ned til 5 procent af den oprindelige kvalitet. Til sammenligning fremhæver han at Apple Music, Qobuz og Amazon nu kan levere musikken i 100 procent af sin kvalitet. Han går så langt som at sige, at "If you are supporting Spotify, you are destroying an artform."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere