Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skoleelever i farezonen – de er hackernes nye mål

Ifølge sikkerhedsfirmaet Check Point forsøger ondsindede hackere nu at udnytte, at de danske elever er tilbage i skole efter sommerferien.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hackerne har fundet et nyt mål: de danske skoleelever. Sikkerhedsfirmaet Check Point har opdaget, at der over de seneste tre måneder er oprettet mere end 35.149 nye domæner, der knytter sig til skolestart, og af dem var 512 ondsindede, mens 3401 var mistænkelige.

"Vores data viser en klar tendens; hackerne prøver at udnytte skolestarten og sundhedskrisen til at ramme intetanende elever og skoler. Dette er et globalt problem, der også kan ramme danske elever, da der stadig vil være en del, som skal undervises over nettet. Derfor er det også vigtigt, at der er fokus på cybersikkerhed fra både elever, forældre og skoler," udtaler Niels Zimmer Poulsen, der er head of security engineering hos Check Point i Danmark.

Angriber også gennem Zoom

I løbet af første halvår af 2020 fandt Check Point flere sikkerhedshuller i software til undervisning over nettet. Til trods for at disse huller siden hen er blevet lukket, vil der stadig opstå situationer, hvor elever kan blive ofre for ondsindede hackere.

"Vi har før set, at hackere foretager såkaldte "Zoombombings", hvor en person bryder ind i et møde over Zoom (populær onlinemødetjeneste, red.). Her er hackernes taktik at skræmme eleverne ved at dele ubehagelige billeder eller videoer, blot så de kan få et billigt grin. Hvis indholdet er ubehageligt nok, har det potentiale til at skade de mindre børn psykisk," fortæller Niels Zimmer Poulsen.

Udover at få uautoriseret adgang til videokonferencer, udnytter hackerne også eleverne til at skaffe sig adgang til følsom information ved hjælp af phishing.

Dæk kameraet til

"Hackerne inficerer elevernes computere for at skaffe sig adgang til kodeord, data og andre informationer. Desuden ved vi, at der var over 1000 skoler, alene i USA, der blev ramt af ransomware i 2019, hvor hackerne krævede penge for at låse ofrenes computer op. Studerende, der i mange tilfælde har en stram økonomi, skal i disse tilfælde vælge mellem at miste deres data eller betale pengene, og ingen af delene er optimale,” slutter Niels Zimmer Poulsen.

Check Point opfordrer eleverne til at tildække webkamereat og slukke mikrofonen uden for undervisningen. Det er også vigtigt, at man ikke kan se personlige informationer i baggrunden, når webkameraet er tændt. Desuden bør eleverne kun logge ind direkte via skolems adgangsportal, da links i e-mails ofte kan være fra hackere, og de skal undgå at dele fortrolige og personlige informationer med klassekammerater over nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere