Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Med den nye Photoshop Camera app er det nemt at gå fra #NoFilter til #OnFilter. Før du overhovedet har taget et billede, analyserer appen indholdet vha. AI-teknologi fra Adobe Sensei, og foreslår automatisk de bedste linser og filtre. Det er ren Photoshop-magi.
Der er allerede flere end 80 forskellige filtre, som kreative sjæle kan udforske og afprøve – og ifølge Adobes pressemeddelelse er det er aldrig før set, at en app til kan redigere billeder så gennemgribende i realtid.
Del billeder med bare ét tryk
Når du har skabt det perfekte billede, kan du sende det direkte ud på de sociale medier med et enkelt tryk. Der er direkte links til Facebook, Instagram og mange andre tjenester.
Så er det er bare at komme igang. App'en kræver et Adobe login, men er gratis. Den kan hentes til Android-enheder via Google Play og til iPhone på App Store.