Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ekstrem power i Lenovos nye bærbare

Lenovo præsenterer fem nye ThinkPad-modeller, som alle byder på den helt nye funktion Ultra Performance Mode, hvor brugerne kan udnytte computernes processorer til fulde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Lenovos nye ThinkPads kan du tilpasse alt fra computerens specifikationer til vægtningen mellem ydelse og støj. De fem nye modeller ThinkPad P15, ThinkPad P17, ThinkPad P1 Gen 3, Thinkpad P15v og ThinkPad X1 Extreme Gen 3 kommer nemlig i en række forskellige konfigurationer, og så byder de alle på en ny funktion, hvor du kan bryde med en tidligere standard for støjsvaghed for at opnå maksimal ydelse.

Den nye funktion går under navnet Ultra Performance Mode og findes eksklusivt på de fem nye modeller. Ved at aktivere funktionen kan du overgå de 38dB støj fra blæseren, hvilket tidligere modeller har holdt sig under selv ved maksimal arbejdsbelastning, og op størst mulig ydelse fra både CPU og GPU til krævende opgaver som fx Virtual Reality.

Maksimal kontrol

13 procent mere luftgennemstrømning, 30 procent større kølelegeme til CPU’en og større ventilationskanaler for hurtigere at slippe af med varmen. Lenovo har for ThinkPad P15 og P17 vendt hver en sten for opnå så stor køling som muligt for at kunne udnytte det fulde potentiale ved Ultra Performance Mode.

Begge kommer de desuden i et modulært design, som gør det muligt for brugeren at få op til fire gange så høj processorkraft fra CPU og GPU sammenlignet med tidligere modeller. De kommer med et 94 kWh-batteri, op til 4TB lagerplads, op til 128 GB DDR4-hukommelse og en Ultra HD-skærm med Dolby Vision HDR.

Tårnhøj ydelse

Lenovos tyndeste og letteste 15-tommer mobile workstation, ThinkPad P1, er tilbage. Tredje generation rummer blandt andet en ny skærmbelægning, som reducerer aftryk fra fedtede fingre, opgraderede højttalere og muligheden for en lysstærk Ultra HD LCD-skærm.

Du kan desuden tilvælge LTE WWAN – den hurtigste løsning til dem, der har behov for at arbejde på farten via datanetværket.

Den nye ThinkPad X1 Extreme er ligeledes tredje generation af sin slags. Den er målrettet brugere, som har store ydelseskrav til en Windows 10-bærbar. Med 10. generations Intel Core i9-processor og muligheden for et NVIDIA GeForce 1650Ti-grafikkort er der tale om en særdeles potent maskine med stor processorkraft.

Skærmen måler 15,6 tommer og har en lysstyrke på op til 600 nits. Maskinen er ideel til mobilt arbejde, for med WiFi 6 og muligheden for at koble den på datanetværket er du sikret lynhurtig internetforbindelse overalt.

Fuld kraft og fleksibilitet

Sidste nye skud på ThinkPad-stammen er ThinkPad P15v. Den mobile workstation har en 10. Generations Intel-processor og en 15 tommer-skærm med Ultra HD-opløsning. Billedet bliver vakt til live af et NVIDIA Quadro P620-grafikkort, hvilket giver et storslået visuelt arbejdsområde til professionelle opgaver.

Danske priser og tilgængelighed af de nye produkter følger snarest. De globale priser er:

• ThinkPad P15: 1.979 USD
• ThinkPad P17: 2.119 USD
• ThinkPad P1 Gen 3: 2.019 USD
• ThinkPad X1 Extreme Gen 3: 1.749 USD
• ThinkPad P15v: 1.349 USD




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere