Rejseplanen bag 300 spam-mails

Virksomheden bag rejseorganisatoren Rejseplanen A/S har udsendt reklamemails til 300 modtagere, som selskabet selv vurderer har et stort rejsebehov. Det er sket, selv om det er i lodret strid med markedsføringsloven at udsende uopfordret reklame per mail. Rejsplanens direktør mener, at der er tale om en storm i et glas vand.

Virksomheden bag rejseorganisatoren Rejseplanen er kommet i konflikt med Markedsføringslovens §6a efter virksomheden uopfordret har sendt reklamemails afsted til 300 udvalgte e-mailadresser.

Det er nemlig ikke tilladt at sende e-mails med det formål at reklamere eller sælge, hvis der ikke er blevet bedt om det. Og Rejseplanen lægger ikke skjul på, at de 300 reklame-mails er blevet sendt afsted.

? Vi har sendt mails ud til nogle udvalgt hjemmeside-ejere, for at oplyse om de muligheder, vi tilbyder, siger Lars Smith, der er marketingskoordinator hos Rejseplanen A/S.

Udvalgt modtagere

Budskabet i de uopfordrede e-mails lyder: "Vidste du, at du kan forbedre din hjemmeside med en Microsite løsning fra Rejseplanen?"

Lars Smith fortæller, at Rejseplanen A/S har udvalgt hjemmeside-ejerne ud fra en vurdering af, om brugerne af deres hjemmesider har et stort rejsebehov.

Markedsføringsloven § 6a:

Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere

En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds-og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Og der er problemet, for Markedsføringsloven fastslår nemlig ganske klart, at man ikke må sende reklamemails afsted uden at have modtaget tilsag fra modtageren først.

? Det er i strid med markedsføringslovens § 6a, at sende elektronisk post med markedsførings- eller afsætningsformål, hvis der ikke på forhånd er indhentet samtykke, siger jurist Christina Holst Riis fra Forbrugerombudsmanden.

Det kommer bag på Rejseplanens administrerende direktør, Niels Mortensen. Han oplyser, at det ikke har været hans opfattelse, at det var i strid med loven at sende e-mails, der gør opmærksom på virksomhedens Microsite.

? Det er selvfølgelig beklageligt, og vi må overveje, hvordan vi kan strikke det sammen, så virksomheder alligevel bliver opmærksomme på, hvordan de kan udnytte vores løsning, siger han.

Ingen har klaget
Niels Mortensen pointerer, at Rejseplan A/S ikke har fået klager over de udsendte e-mails, og at det ikke koster noget at have et link til rejseplan.dk på en hjemmeside. Han synes, at der er tale om en storm i et glas vand.

? Det er selvmodsigende, at der bliver snakket om Edag, og at vi så alligevel er nødt til at sende almindelige breve i stedet for elektroniske, siger Niels Mortensen.

Rejseplanen er delvist ejet af DSB, HUR (Hovedstadens Udviklingsråde) og Nordjyllands Trafikselskab.

Virksomhedens Microsite-løsning fungerer som et dybt link, der fra en given hjemmeside kan sende en bruger videre til rejseplan.dk, hvis vedkommende ønsker assistance til rejsen.

På rejseplan.dk kan man indtaste sine rejseoplysninger og med nogle få klik finde frem til, hvornår toget eller bussen kører, og hvor man eventuelt skal skifte.

Forbrugerombudsmanden modtager op mod 1.500 klager over spam dagligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere