Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er iPhone 13: Store kameraforbedringer og bedre batteri

iPhone 13 og iPhone 13 mini byder på et nyt avanceret dobbeltkamera-system, som giver forbedrede fotos og videoer i svagt lys samt en ny Filmisk funktion.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

iPhone 13 og iPhone 13 mini bevarer i det store hele det kantede design som blev introduceret sidste år med iPhone 12-modellerne. Dog er hakket (notch) i toppen af skærmen skrumpet betydeligt.

Begge modeller byder på nyt dobbeltkamera-system. Det nye vidvinkelkamera med 1,7 µm pixels er udstyret med den største sensor nogensinde i et iPhone dobbeltkamera-system og kan indfange 47 procent mere lys med mindre støj og klarere resultater. Optisk billedstabilisering (OIS) med sensorforskydning – en teknologi, som blev indført i Phone 12 Pro Max – bliver også tilgængelig i vidvinkelkameraet, også i den mere kompakte iPhone 13 mini. Den stabiliserer sensoren frem for objektivet, så dine videoer og billeder er mere stabile, mens det specialdesignede ultravidvinkelkamera med en ny sensor tager billeder med flere detaljer i fotoets mørke områder og optager videoer med mindre støj.

Med udgangspunkt i omfattende undersøgelser af filmoptagelser og brugen af fokusskift kan Filmisk funktion på iPhone optage videoer af mennesker, kæledyr og objekter med en flot dybdeskarphed med automatiske fokusskift. På den måde kan alle optage i biografstil, selv hvis de ikke er professionelle filmfotografer. Brugerne kan opnå kreativ kontrol ved at foretage fokusskift under og efter optagelsen, og de kan justere graden af bokeh i Fotos-appen og iMovie til iOS, som også snart bliver tilgængelig i iMovie til macOS og Final Cut Pro.5 Dette gør iPhone 13-modellerne til de eneste enheder, hvor man kan redigere dybdeskarpheds-effekten i video, selv efter optagelsen. Takket være A15 Bionic og avancerede maskinlæringsalgoritmer optager Filmisk funktion i Dolby Vision HDR. Begge modeller byder også på HDR-videooptagelse med Dolby Vision – lige fra optagelse til redigering og deling – nu med understøttelse af 4K med op til 60 billeder pr. sek. på alle kameraer.

En hurtigere Neural Engine i A15 Bionic, ny billedsignalprocessor (ISP) og fremskridt inden for computerbaseret fotografering driver de helt nye funktioner i iPhone 13 og iPhone 13 mini. Med Fotoformater kan brugerne anvende deres personlige fotoindstillinger på alle fotos, samtidig med at de stadig får gavn af Apples billedbehandling med flere billeder. Forudindstillede og tilpassede indstillinger fungerer på tværs af scener og motiver og anvender, i modsætning til et enkelt filter, intelligent den rette mængde justeringer på forskellige dele af billedet. Det sikrer, at vigtige elementer i fotoet, såsom forskellige hudfarver, bevares. Dobbeltkamera-systemet og den stærke computerbaserede fotografering understøtter Smart HDR 4, nu med forbedret farve, kontrast og lys til hvert motiv på et gruppefoto, også under vanskelige forhold, så billederne bliver mere naturtro, samt forbedret Nat-tilstand. Og TrueDepth-kameraet understøtter alle de fantastiske nye kamerafunktioner, herunder Filmisk funktion, Fotoformater, Smart HDR 4 og meget mere.

Længere batterilevetid

iPhone 13 og iPhone 13 mini har også den nye A15 Bionic, som ikke kun levere hurtig ydelse men også længere batteritid.

Dertil kommer en mere lysstærk Super Retina XDR-skærm med hårdfør Ceramic Shield-forside, dobbelt så stor lagerplads på 128 GB for basismodellen, IP68-klassificering for vandafvisning og understøttelse af flere 5G-netværk.

iPhone 13 fås til 6.999 kroner før indbytning mens iPhone 13 mini får priser fra 6.199 kroner før indbytning.

Sammen med de nye iPhone 13-modeller kommer også to iPhone 13 Pro-modeller. Læs om dem her:

https://www.altomdata.dk/vildere-og-dyrere-her-er-apples-nye-iphone-13-pro-modeller/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere