Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Google lukker Stadia-afdeling – ikke flere spil på vej

Spilplatformen Stadia vil ikke længere få udviklet egne titler. Google lukker nemlig tjenestens udviklerafdeling. Pres fra Microsoft er formentlig en af årsagerne.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Blot få år efter lanceringen af Stadia trækker Google nu stikket til sin spiludviklerafdeling. Den interne afdeling, kaldet SG&E (Stadia Game and Entertainment), skulle udvikle unikke titler til Googles spilplatform, men streamingtjenesten har ikke ligefrem været nogen bragende succes med lunken tilslutning og tekniske problemer.

Beslutning er dog stadig en overraskelse. Blot fem dage før annonceringen roste Stadias underdirektør, Phil Harrison, i en mail ”de store fremskridt”, SG&E’s udviklerteam havde opnået.

Selv begrunder Google sin beslutning med, at udviklingen af topspil fra bunden ”en betydelig investering” – ifølge en udmelding fra søgegiganten.

Mangel på stortitler

Lukningen af SG&E skal muligvis ses på baggrund af, at Microsoft har opkøbt ZeniMax Media og dermed fået licenseret adgang til stortitler som Elder Scrolls, Doom, Fallout, Quake med videre. Dermed har en af Stadias nærmeste konkurrenter sat sig på nogle af markedets mest kendte og populære titler.

Ifølge Phil Harrison lover Google dog at forsætte ”med at udbygge den allerede velkendte teknologi bag Stadia, men vi vil ikke investere yderligere i, at SG&E udvikler eksklusivt indhold ud over allerede planlagte spil.”

Det betyder, at brugere af Stadia må vinke farvel til store, ellers lovede multiplayer-verdner og support af allerede lancerede titler som for eksempel Journey into the Savage Planet. Det er ellers et spil, som allerede lider under manglende udbedring af bugs.

100 nye spil på vej

Stadia blev lanceret i 2018 og var tænkt som et alternativ til en spillekonsol. I stedet for en fysisk enhed skulle brugerne kun anvende en Chromcast-enhed og en controller eller for eksempel en Android-smartphone. Hele indholdet lå i ”skyen”.

Teoretisk skulle streaming-tjenesten levere spiloplevelser i 60 fps og op til 4K, men lange ventetider og hardware, som ikke leverede en solid, flydende spiloplevelse, fik snart flere brugere til at forlade Stadia. På sit højeste havde Stadia to millioner brugere.

For at holde på kunderne har Google meldt ud, at Stadia i år, 2021, vil få over 100 nye spil i porteføljen, blandt andet Fifa 21. Om det er nok til at lokke brugere til, vi tiden vise.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere