Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskudviklet PlayStation til hunde

Den danske stifter af Go Dogo kalder selv det nye produkt en PlayStation til hunde, som stimulerer dem mentalt og motiverer med godbidder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Manglende mental stimulering kan føre til adfærdsvanskeligheder og depressionslignende tilstande, men det kan være svært at træne og aktivere sin hund, når man er væk fra hjemmet hele dagen.

Det problem har stifteren af Go Dogo, Hanne Jarmer, sat sig for at gøre noget ved. Med Go Dogo har hun og et internationalt team af udviklere skabt, hvad der bedst kan betegnes som en spillekonsol for hunde.

Intelligent system

Hovedenheden sluttes til tv’et, mens et lille kamera placeres på en sidevæg. Lidt som vi kender det fra PlayStation Move og Nintendo Wii udsættes hunden så for udfordringer via skærmen, som den skal løse. Kameraet registrerer, om det lykkes, og når det gør, belønnes hunden med en godbid fra hovedenheden, der hænger over tv’et.

Systemet kan styres via en smartphone-app, og det er bygget op om intelligent teknologi, som registrerer, hvor godt hunden klarer prøvelserne. Når hunden bliver bedre, kan systemet opjustere sværhedsgraden, så hunden hele tiden udfordres og stimuleres mentalt. Det er netop dette, der adskiller Go Dogo fra meget andet aktiveringslegetøj til hunde.

En sund og glad hund

Denne form for træning skal, ifølge Jarmer, give en mentalt mere velfungerende hund, med mindre risiko for at udvikle psykiske problemer.

Go Dogo vil blive lanceret den 21. september som en kickstarter-kampagne, der skal trække nødvendig finansiering til projektet. Lykkes det at opnå tilstrækkelig kapital, sættes Go Dogo i produktion i 2020 til glæde for hundeejere verden over.

Se kickstarter-kampagnen her: https://www.kickstarter.com/projects/godogo/go-dogo-mental-workout-for-dogs

På videoen nedenfor kan du se mere om det hundevenlige projekt.

https://youtu.be/Z1M7t6B2qAg

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere