Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny iPhone i aften – her er hvad du kan forvente

I aften går det løs – to nye iPhones og formentlig også et andre spændende nyheder afsløres af Apple.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er starten af september, det er tirsdag - det siger ny iPhone med så stor sikkerhed, at vi ikke engang overvejer at stille spørgsmålstegn ved det. Den er på denne tid Apple har valgt at lancere telefoner, så langt vi efterhånden kan huske tilbage.

Spørgsmålet er dog så hvad vi kan forvente af aftenens lanceringer, som kommer til at ske i San Francisco kl. 19 dansk tid.

Tre kameraer og bedre batteri

Det er næsten stensikkert at der vil være tale om to nye telefoner - en standard-version og en Max-version med større skærm. At de vil hedde iPhone 11 er der heller ikke megen tvivl om, men om det bliver stavet med tal eller romertegn, IX, er der lidt spekulation omkring, og så vil med de to nye topmodeller med ret stor sandsynlighed få betegnelsen ”Pro”. Det indikerer, at vi også kan få en iPhone 11, som ikke er ”Pro”, og derfor billigere, ligesom den nuværende iPhone Xr.

Et tredobbelt kamera virker også ret ret sikkert. En konfiguration med vidvinkel, ultravinkel og zoom, ligesom vi har set det hos rigtig mange Android-konkurrenter.

Ny processor, som formentlig skubber iPhone endnu længere foran konkurrenterne, er en selvfølgelig, og hvis batteriet ikke også skulle få en opgradering, vil det undre os gevaldigt. Det er her iPhone for alvor er bagud. Et større batteri med markant bedre levetid virker som en nødvendighed, og der går desuden vedholdende rygter om at iPhone endelig får en hurtigoplader med i æsken. Den har tidligere været ekstraudstyr, som skulle købes i dyre domme ved siden af.

Mobilerne vil formentlig også få omvendt trådløs opladning, som vi kender det fra eksempelvis Huaweis og Samsungs mobiler. Du kan lægge enheder som ure, AirPods og lignende bagpå mobilen, så oplades de trådløst via mobilens batteri.

Mobilen lanceres som altid med nyt styresystem, IOS 13 - det vil imidlertid også være tilgængelig for de fleste iPhones af tidligere generationer, så ikke en eksklusiv ting for de nye modeller.

One more thing ...

Apple vil dog næppe kun lancere mobiler i aften. Meget tyder på at vi også vil blive præsenteret flere andre produktnyheder.

En ny tracker-dims i stil med Tile ligger øverst på rygtelisten lige nu. Den vil selvfølgelig være fuldt integreret i Apple-systemet og bundet tæt med produkterne. Navnet bliver sandsynligvis Find.

Der går desuden rygter om nyt Apple TV, hvilket vil give fin mening, da Apple er på trapperne med deres egen spilstreaming-tjeneste. Et nyt, mere konsol-agtigt Apple TV, vil så formentlig være skræddersyet til dette.

Nye iPads figurerer også på rygtelisten, og det samme gælder MacBook Pro, HomePod m.m. Alt er i virkeligheden i spil. Spændingen forløses i aften kl. 19, og det vil være muligt for at alle at følge. I år er der nemlig ikke kun adgang via YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=996wliAI_y4

Billedet er skabt af Hasan Kaymak og har ingen association til Apple.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere