Virksomheder lægger gebyrer på e-fakturaer

En del private virksomheder har valgt at lægge ekstra gebyrer på salg til det offentlige, fordi det nu skal faktureres elektronisk - blandt dem Interflora, der kræver 45 kroner ekstra per transaktion. Dermed kan der vinkes farvel til de planlagte besparelser, som e-fakturering skulle give både det private erhvervsliv og det offentlige.

Den effektivisering og de besparelser e-fakturering skal give, bliver ædt op af gebyrer.

På grund af de øgede administrationsomkostninger, eller fordi systemer skal omprogrammeres for at kunne håndtere e-fakturering, vælger flere og flere virksomheder at lægge ekstra gebyrer oven i handler med det offentlige.

Interflora er en af de virksomheder, hvor det er dyrere at handle, hvis man repræsenterer det offentlige, og der derfor skal faktureres elektronisk. Det koster 45 kroner ekstra, hvis noget skal siges med blomster og en e-faktura.

Ikke kun blomster

Interflora er ikke en enlig svale i reden af virksomheder, der sender regningen for e-fakturering videre til det offentlige. Også hos Håndværksrådet kender de til, at de planlagte besparelser betyder ekstra regninger i stedet.

? Vi har set eksempler på virksomheder der mener, at det er forbundet med ekstra omkostninger at fakturere elektronisk, og derfor sender regningen videre, siger Thomas Rudolf, projektkonsulent i Håndværksrådet.

Thomas Rudolf pointerer, at det endnu kan være svært at fastslå, hvor stort omfanget er af virksomheder, der har hævet deres priser.

Helt hen i skoven

Hos Økonomistyrelsen mener man ikke, det kan være rigtigt, at det skal koste ekstra, at faktureringen skal foregå elektronisk.

? Det er, mener jeg, helt hen i skoven. Fordi e-faktura er nok med til at effektivisere den offentlige sektor, men faktisk vil det på sigt også effektivisere i den private sektor. Når systemerne bliver lagt om, vil det spare en masse arbejdsprocessor og derved ressourcer, siger Henrik Pinholt, vicedirektør i Økonomistyrelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Interflora.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere