Debitel anker spam-dom til Højesteret

Mobilselskabet Debitel er voldsomt utilfreds med den bøde på to millioner kroner, som selskabet har fået i danmarkshistoriens største sag om udsendelse af spam. Debitel vil nu anke sagen til Højesteret. Forbrugerombudsmanden har flere spam-sager på vej.

En bøde på to millioner kroner for uopfordret at sende 52.000 SMS-beskeder og e-mails er mere, end ledelsen er klar til at sluge hos mobilselskabet Debitel.

Derfor vil selskabet anke dommen til Højesteret efter mandag at have modtaget danmarkshistoriens største spambøde i Sø- og Handelsretten.

- Det er vores retsfølelse og rimelighedssans, der reagerer. Debitel er en servicevirksomhed, der overholder loven og er indstillet på at betale, hvis vi træder over, men beløbets størrelse er urimeligt, siger administrerende direktør, Per Lyngbak Nielsen.

Mobilselskabet har fået bøden for i foråret 2003 at sende 12.000 SMS-beskeder og 40.000 e-mails efter TDC's køb af Telmore.

Sagen lukket for Telmore

Hos konkurrenten Telmore betragter man nu sagen som helt lukket, selv om bøden på to millioner kroner ender i statskassen og ikke som erstatning til Telmore.

- Vi havde selvfølgelig håbet, at Debitel havde fået en større huskekage end to millioner, men synes, at beløbet er så stort, at det må give hovedpine efterfølgende, siger administrerende direktør Allan Christiansen fra Telmore.

Han er dels glad for, at Debitel har fået en bøde, der kan mærkes, dels at der med sagen er sendt et vigtigt signal om uønskede elektroniske henvendelser.

- Der skal slås hårdt ned på det, når forbrugerne udsættes for spam. Det er vigtigt, at du kan bruge din mobiltelefon og pc, uden at den blive fyldt med skrammel, mener Allan Christiansen.

Det er Forbrugerombudsmanden, der kørte sagen mod Debitel. Her ville man i 2003 nøjes med en bøde på en million kroner, men da Debitel nægtede, røg sagen i Sø- og Handelsretten.

Flere sager på vej

Jurist Jane Frederikke Land fortæller, at sejren over Debitel hos Sø- og Handelsretten åbner op for flere sager.

- Vi har en række lignende sager, som er på vej. Vi har ønsket at få lagt en praksis for bødeudmåling, og derfor har vi valgt nogle sager og ført til domstolen, siger hun.

Debitel-dommen er den tredje i rækken, efter selskaberne Aircom og Fonn Danmark tidligere er blevet dømt ved Sø- og Handelsretten.

Jane Frederikke Land fra Forbrugerombudsmanden forsvarer bødens størrelse på to millioner kroner med, at spam dagligt er til stor gene for mange danskere og i sidste ende en trussel mod videnssamfundet.

- Dommen følger den linje, som er udstukket tidligere. Vi vil gerne have et højt strafniveau, for spam er noget, der irriterer alle. Det koster samfundet rigtigt mange penge hver eneste dag, siger hun.

Drillerier

Hos Debitel undrer Per Lyngbak Nielsen sig dog over den store bøde for, hvad han ser som et drillende indspark i en branche med hård konkurrence.

- Vi har ikke skadet nogen, og vi har ikke fået nogen økonomisk vinding ud af det. Der er væsentligt forskel på at sende en drillende SMS og sende en fax overfyldt med tilbud, siger han.

Han henviser dermed til mobilforhandleren Aircom, der fik en bøde på 400.000 kroner for at sende 15.000 reklamer ud på fax.

Hvad enten sagen ryger videre til Højesteret eller den nuværende bøde står ved magt, så regner Per Lyngbak Nielsen ikke med, at den får indflydelse på Debitels forretning i Danmark.

Debitel havde i 2003 en omsætning på knap 651 millioner kroner og et overskud efter skat på 24 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere