Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung klar med nyt smart-ur

Gear Sport er Samsungs seneste bud på et smart-ur. Det er særligt rettet mod sport og byder blandt andet på GPS og pulsmåler samt indbygget Spotify, så du kan lytte til offline musik fra tjenesten, uden at være koblet på mobilen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der har været tradition for at Samsung præsentere nye smart-ure på IFA-messen, og i år var da heller ikke en undtagelse.

Gear Sport er Samsungs seneste bud på et smart-ur. 

Med en forbedret nøjagtighed kan produkterne måle puls i realtid og både bruges til at holde styr på din hvilepuls og hjælpe dig til at nå din maxpuls.

Med hjælp fra den automatiske aktivitetsidentificering, kan sportsuret registrere om du går, løber, cykler, roer, danser eller spiller basket.

Gear Sport har Super AMOLED 1,2 tommer skærm og en brugerflade, som gør informationer og notifikationer tilgængelige selv på farten. Uret er vandtæt og velegnet til svømmetræning. Det måler og registrerer både længder og leg i svømmebassinet. 

Masser af apps

Med Speedos seneste træningsapp, Speedo On, som er udviklet i Speedo Innovation Aqualab, er det enkelt at måle antallet af svømmetag, længde, puls, kalorieforbrug og hastighed.

I samarbejde med Under Armour og Spotify får brugerne unik mulighed for at få en mere givende og sjovere træning. Med både Gear Sport har brugerne adgang til Under Amours træningsapps: Endomondo, MapMyRun, MyFitnessPal og UA Record, hvor brugerne kan holde styr på både træningsaktivitet og kost, og med Spotify Offline kan brugerne spille musik, som er downloadet til appen, selv uden internetopkobling og telefon.

Samsungs ur er på nuværende tidspunkt også det eneste med Spotify integreret, så alle med et Premium abonnement kan overføre deres offline musik til urets 4GB hukommelse og lytte til musik på løbeturen, uden at have mobilen med.

Med en bred vifte af farvemuligheder og en let udskiftelig 20 mm standardrem, som kan købes ved urforhandlere, er det enkelt at tilpasse urets udseende efter egen stil og smag. Gear Sport kommer i blå og sort og har følgende grundlæggende Gear-funktioner.

Smarte funktioner

Udover sportsfunktionaliteten byder Gear Sport også på smarte funktioner som:

Fuld kontrol over aktiviteter på mobilen, såsom samtaler, meddelelser og notifikationer
En mængde af apps som gør din hverdag enklere, ex. flyselskabs-, golf-, navigations- og transportapps.
Kan kontrollere Samsungs IoT-enheder gennem Samsung Connect.
Fungerer som en fjernbetjening både til PowerPoint-præsentation og Samsung Gear VR.

Gear Sport kommer på markedet i oktober med en vejledende pris på 2.599 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere